Corona –hvor kan jeg rejse hen?

    1. Hvad dækker din rejseforsikring?
    2. Hvilke regler gælder i det land, jeg rejser til?
    3. Kan jeg rejse ind i landet, og hvad skal jeg medbringe?
    4. Kan jeg afbestille min rejse?

Download guiden til hvordan man kan rejse sikkert i corona tiden - Klik her!

Corona har gjort det vanskeligt for hele verden at rejse, som vi har gjort førhen. Med nedlukninger og restriktioner er det nemlig svært at få den ferie, vi drømmer om. Men rejsemuligheder der stadig nogle af. Der er dog en række ting, du skal være opmærksom på, når du vælger at rejse under corona.

Her kan du læse mere om, hvor du kan rejse hen lige nu. Selvom mulighederne er begrænsede, kan du få nogle helt nye oplevelser. I stedet for storbyen kan du vælge en vandretur. Eller du kan tage på en roadtrip rundt i Danmark. Mulighederne er der, og du kan læse mere om dem lige her. Du kan også få mere information om, hvad du skal være opmærksom på.

Hvem afgør, hvor jeg må rejse hen?

Når det kommer til dine rejsemuligheder, er der flere parametre, der gør sig gældende. Først og fremmest har Udenrigsministeriet en rejsevejledning for hvert enkelt land. Her er hvert land markeret med en bestemt farve. Hver farve angiver, hvordan situationen er i det pågældende land.

Det er vigtigt at undersøge, hvad Udenrigsministeriet anbefaler. Og anbefaler, betyder, at du stadigvæk har tilladelse og ret til at rejse, hvis du ønsker det.

Derudover har det pågældende land også en række restriktioner og regler. Mange lande har indført rejsebegrænsninger, som du bør undersøge grundigt. Eksempelvis har Norge lukket ned for indrejse fra Danmark i en periode. Det samme gælder andre lande rundt omkring i Europa.

Download guiden til hvordan man kan rejse sikkert i corona tiden - Klik her!

Kan jeg rejse til andre lande?

Som udgangspunkt ja. Men du bør altid følge myndighedernes retningslinjer. Ifølge myndighederne opfylder ingen lande i Europa de gældende kriterier for smitte. Kriterierne er, at der maksimalt må være 30 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Dog har du som dansker mulighed for at krydse mange grænser. Du kan blandt andet rejse til Sverige. Her bør du holde ferie udenfor de store byer og i stedet vælge et sted ude i naturen. Du kan også køre en tur gennem Tyskland eller rejse til Holland.

Derudover er der også en række lande udenfor Europa, du kan rejse til. Det gælder eksempelvis Mexico, hvor du har mulighed for at rejse ind. Dog skal du altid undersøge, om du har mulighed for transit i det land, hvor du skal mellemlande.

Hvilke regler gælder i forskellige lande?

Selvom der er mulighed for at tage et fly til et andet land, skal du være opmærksom på de regler og restriktioner, der gør sig gældende. I december 2020 har der været store nedlukninger rundt omkring i Europa. Under en nedlukning vil kultursteder, spisesteder og andre seværdigheder være lukket. Der vil samtidig gælde et forsamlingsforbud og muligvis også et udgangsforbud.

Du kan altid undersøge disse restriktioner på hver enkelt lands officielle side. Her kan du ofte få et fuldt overblik over de restriktioner, der gør sig gældende.

Må jeg holde ferie i Danmark?

Du må gerne tage på tur rundt omkring i Danmark. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på myndighedernes anbefalinger. Det kan være anbefalinger om, hvorvidt du bør besøge andre kommuner eller regioner, eller om du skal blive inden for din egen. Dog er der ofte mulighed for at besøge mange danske byer og få en skøn ferie i det danske.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg rejser udenfor Danmarks grænser?

Når du rejser udenfor de danske grænser under corona, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Det er nemlig vigtigt at have et fuldt overblik over, hvordan du er bedst sikret på din rejse. 

Fakta

Kig altid på hvordan udenrigsministeriets hjemmeside ser ud, og hold dig altid opdateret. Du bør som udgangspunkt følge myndighedernes vejledning, men det er ikke ulovligt at forlade danmark, det er dog ikke altid sikkert grænserne er åbne.

1. Hvad dækker din rejseforsikring?

I forbindelse med din rejseskal du være opmærksom på, hvordan du er dækket under sygdom. Med det blå sygesikringsbevis er du dækket på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser til. Her får du alle gratis ydelser. Du skal dog selv betale for din behandling. Har du derimod en personlig rejseforsikring, er du ofte dækket, så du ikke selv skal betale for behandling. Du bør undersøge, hvordan du er dækket, hvis du bliver smittet med corona. 

Download guiden til hvordan man kan rejse sikkert i corona tiden - Klik her!

2. Hvilke regler gælder i det land, jeg rejser til?

Derudover er det vigtigt, at du kender til restriktioner og regler i det land, du vil rejse til. Her kan der gælde mange andre regler end dem, vi kender herhjemme. Ofte vil der også være en karantæneperiode på cirka 10-14 dage i langt de fleste lande ved indrejse.

3. Kan jeg rejse ind i landet, og hvad skal jeg medbringe?

Ligesom der er rejsebegrænsninger i Danmark, gælder det også i mange andre lande. Du skal derfor være opmærksom på, om du skal medbringe forskellige rejsedokumenter. Her anvender mange lande en specifik formular, som er nødvendig for indrejse.

4. Kan jeg afbestille min rejse?

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du bestiller en rejse, hvor du har fri afbestilling. Bestiller du eksempelvis en rejse til Grækenland, bør du sikre, at du bestiller et sted, hvor du kan få dine penge retur. Coronasituationen og restriktioner ændrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt, at din rejse kan afbestilles med kort varsel. 

Download hvor kan jeg rejse hen i printvenlig format - klik her!

Andre artikler der måske vil interessere dig 

Se liste med alle vores artikler - Klik her!

Afbudsrejse til Kreta
Yogarejser fra Billund
Corona i Grækenland
10 gode råd til en luksus vandreferie