Man-fre 09.00-16.00

Min billet

KRON®-certificering af yogalærere

45 lektioner om forankring af KRON®️ i din yogaundervisning

Se store billeder

KRON®️-certificering for yogalærere

Efteruddannelse for yogalærere, der ønsker at blive opdateret på det seneste indenfor KRON-modellen.

KRON®-modellen er udviklet af stress coach og ergoterapeut Lisbeth Skøtt Tobiesen, indehaver af rejsebureauet Tid til ro, og anvendes blandt andet i forbindelse med undervisning af stressramte, særligt sensitive mennesker og andre grupper af særligt sårbare.

KRON®-modellen er et dogme og en ramme for optimalt udbytte. Kurset tager afsæt i den evidensbaserede forskning omkring mindfulness og haveterapi.

Nøgleordene er kravfrihed, ro, omsorg og natur.

 

Pensum

  • Dialogbaseret feedback i teori og praksis (teori og øvelser i praksis)
  • KRON i formidlingen af yoga i teori og praksis (Dialogbaseret)
  • KRON-modellen (teori og øvelser)
  • KRON og mindfulness (Oplæg med øvelser)
  • KRON og meditation (øvelser i praksis)
  • KRON i naturen (teori og praksisøvelser på mindful vandretur)
  • Egenpraksis og egenomsorg
  • Dilemmaer i arbejdet med grupper (oplæg og øvelser)

45 lektioner i alt.

Kurset er for dig:

  • der allerede er yogalærer og som ønsker at integrere KRON-modellen i din undervisning
  • der ønsker at lære, at sekvensere undervisningen i forhold til sansestærke deltagere
  • der ønsker at udvikle, og blive mere præcis i din guidning og formidling
  • der ønsker at lære, hvordan du inddrager mindfulnessbegreberne i din undervisning
  • der ønsker at få supervision og konkret feedback på din undervisning
  • der ønsker at lære, hvordan du bruger naturen og de sanselige omgivelser i din undervisning
  • der ønsker at være mere autentisk i din undervisning
  • der ønsker at bringe natur, sanselighed og ro ind i dit eget privatliv
  • der ønsker at (søge) arbejde hos Tid til ro - på et af retræterne i udlandet

Dit udbytte:

  • du bliver styrket i din guidning og formidling til grupper
  • du får konkrete værktøjer til at planlægge og kvalitetssikre dine egne undervisningsforløb
  • du lærer en række specifikke og positive strategier til selv at videreudvikle din egenpraksis
  • du lærer at blive tillidsfuld i forhold til din egen rolle og på den måde blive mere autentisk
  • du lærer at give dine deltagere brugbar feedback, der både motiverer og virker guidende
  • du får personlig evaluering og sparring i et forløb, som veksler mellem at modtage undervisning og selv undervise
  • du indgår i et fagligt netværk med andre yogalærere, som du kan udveksle erfaringer med, også når du kommer hjem
  • du kommer ind i et dybere lag i dig selv
  • du kommer i betragtning til at arbejde hos rejsebureauet Tid til ro på et af retræterne, som alle drives ud fra KRON-modellen

Sammen opnår vi det bedste resultat, hvis:

  • du møder frem forberedt og med et åbent sind
  • du er klar til at modtage og give anerkendende feedback
  • du er glad og interesseret
  • du er åben for dialog

Hvem deltager?

Kurset henvender sig til yogalærere. Det er en forudsætning, at du har en egenpraksis i yoga, mindfulness og meditation.

Det er en fordel, at du har undervisningserfaring og at du har mulighed for at vedligeholde det tillærte, umiddelbart efter hjemkomst. Kurset vil indeholde en del praktik, men også teori. Undervisningen er i overvejende grad praktisk orienteret, og du skal forberede dig på både at give og modtage undervisning. Undervisningen foregår med det faglige i centrum, med plads til dialog, sparring og godt humør.

På kurset arbejder du med

• KRON-modellen, hvor du får indgående kendskab til baggrunden for de fire nøgleord
• Du får indsigt i dine egenskaber som yogalærer, samt det at have værtsrollen, og at skulle forholde sig til omsorgselementerne i kontakten med gæsterne
• Formidling til grupper, hvor du lærer at styrke din autencitet, medfølelse og kreativitet
• Hatha yoga, mindful yoga, yin yoga og restorativ yoga
• Mindfulness, meditation og nærværsøvelser

Undervisere

Helene Thorsen
Yogalærer og mindfulnessinstruktør, træningsansvarlig (yoga), Tid til ro

Gitte Lindhard
Yogalærer og mindfulnessinstruktør, Tid til ro

Helle Voss Marker
Yogalærer og mindfulnessinstruktør, Tid til ro

Vinni Korshøj Andersen
Mindfulnessinstruktør, Tid til ro

Lisbeth Tobiesen
Mindfulnessinstruktør og indehaver, Tid til ro

Det varierer fra gang til gang, hvem der underviser. Max antal kursister: 24 pladser pr. hold.

 

Program for kurset

 

Her ses et eksempel på et ugeskema for kurset:

Dag 1
15.30

Ankomst og check-in
Dag 2
07.00-09.00
10.00-11.30
11.30-12.00
12.00-13.15
13.15-14.30
14.30-16.30
17.00-19.00

Morgenmad
Egen stilletid. Yogarummet er åbent
Rundvisning på retrætet
Velkomstmøde, introduktion til program og gruppetid
Frokost
KRON #1 - Oplæg med øvelse
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Dag 3
07.00-08.30
08.45-12.15
12.15-13.15
13.15-14.15
14.15-15.00
15.00-16.30
17.00-19.00

Yogarummet er åbent
Mindfulness. Oplæg med øvelser
Egen stilletid. Yogarummet er åbent
Frokost
Gruppetid
KRON #2 - Oplæg med øvelse
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Dag 4
07-00-08.30
08.45-11.45
12.00-14.00
14.00-15.00
15.00-16.00
16.00-17.00
17.15-19.15

Yogarummet er åbent
Deltagernes oplæg med feedback
KRON i naturen. Vandretur, øvelser og opsamling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åbent
Gruppetid
Yoga - Teori og praksis
Dag 5
07.00-08.00
08.45-11.45
12.00-13.00
13.00-14.00
14.00-15.00
15.00-16.30
16.45-18.15
18.15-19.00

Yogarummet er åbent
Deltagernes oplæg og feedback
Mindful maling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åben
Reflektionsøvelser på egen hånd i naturen
Gruppetid
Egenpraksis og egenomsorg
Dag 6
07.00-08.30
08.45-10.45
11.15-13.15
13.15-14.15
14.15-15.15
15.15-16.00
16.00-18.30

Yogarummet er åbent
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Yoga og mindfulness i naturen. Vandretur, øvelser og opsamling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åbent
Gruppetid
Dilemmaer i arbejdet med grupper. Oplæg og øvelser
Dag 7
07.00-08.30
08.45-10.15
10.45-12.45
13.15-14.15
14.30-15.30
18.00-

Yogarummet er åbent
Compassion - øvelser og meditation
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Frokost
Afrunding
Bobler, certificering og afslutningsmiddag
Dag 8
07.00-08.30

Morgenmad og afgang til lufthavnen

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Kreta udleveres det endelige program.

Priser og datoer

NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.

På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person i delt standardværelse. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for enkeltværelser. Alle rabatter er fratrukket i de viste priser.

 

Garanteret afgang
Vi garanterer at vi er nok deltagere til at gennemføre alle vores flyrejser på denne side.
Vi lægger nemlig ikke flere rejser op, end vi ved vi kan sælge.

Hvis vi aflyser af andre årsager, får du alle dine penge tilbage - kontant indenfor 14 dage!

 Vi aflyser automatisk, hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.

  

Grundprisen inkluderer:

  • Fly til Kreta t/r
  • Transfer mellem lufthavnen og retrætet t/r
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse kr. 2.500,-)
  • 7 gange morgenmad
  • 7 gange aftensmad
  • Daglig kaffe, te, isvand og frugt
  • Drikkevarer og frokost tilkøbes
  • 45 lektioners undervisning
  • Adgang til e-learning
  • 2 undervisere
  • Undervisningsmateriale
  • Personlig feedback og sparring med underviserne
  • Certificering

Hør gæsterne fortælle om Enagron

Du kan se flere videoer på vores Youtube-kanal.

God fornøjelse!

Forventningsafstemning

Det er vores erfaring, at rammerne er de mest optimale, når undervisningen finder sted på vores retræte, hvor man har natur, ro og sanselighed omkring sig til at kunne fordybe sig i undervisningen og forblive i en mindful tilstand.

Det er rammer, som danner god mulighed for refleksion. Det er et intensivt forløb, der ikke skal betragtes som en ferie. Retrætet har dog både pool, massagefaciliteter og smukke omgivelser, som indbyder til vandreture, og det vil være muligt at finde tid til at benytte disse faciliteter i frokostpausen, uden for kursus timerne samt på evalueringsdagen.

Du skal være indstillet på at ville arbejde med dig selv. Der sker ofte det, at vi kommer i kontakt med nye følelser, når vi arbejder intensivt med et nyt stofområde. Når indlæringskurven er meget stejl, kan det både fremkalde frustration og træthed, derfor vil der være mulighed for at deltage i meditationer under forløbet og evt. tilkøbe massage.

Vi anbefaler ligeledes, at du har ro omkring dig i dagene efter din hjemkomst, så de ting, du har lært under opholdet, bedre kan forankre sig i dig.

 

Spørgsmål og svar

Hvor tit afholdes kurset?

1-2 gange årligt på Enagron, Kreta.

Kan man være sikker på at holdet gennemføres?

Ja, vi gennemfører altid vores kurser.

Er fly og transfer inkluderet?

Ja, fly og transfer er inkluderet.

Hvor store er chancerne for at få arbejde bagefter?

Hvis du deltager i kurset med henblik på ansættelse hos Tid til ro, så er det relevant at være opmærksom på, at vi rent faktisk ansætter alle der opfylder vores kvalifikationskrav og som har den rigtige profil (personlighed), så i praksis er sandsynligheden 100% for nogle af deltagerne og 0% for andre. Statistisk set er det ca. 40% af alle kursusdeltagere der ansøger, der tilbydes job i Tid til ro bagefter.

Hvem kommer man til at bo sammen med, hvis man vælger et deleværelse?

Man kommer til at bo sammen med en anden kursusdeltager af samme køn. Hvis vi får et ulige antal bookinger, vil den deltager der har booket først få en gratis opgradering til enkeltværelse.

Hvor meget fritid har man?

Vi sørger for, at der som minimum enten er to halve og en hel fridag i programmet eller to hele fridage. Undervisningen starter som regel kl. 09.00 og slutter kl. 18.00. Der er en frokostpause på 1-2 timer midt på dagen. Vi ynder kravfriheden, hvilket blandt andet indebærer at der ikke føres protokol. Det er derfor op til de enkelte deltagere selv at mærke efter, om de har brug for at deltage i de enkelte lektioner.

Hvordan undervises der?

Der veksles mellem tavleundervisning, gruppearbejde, praktisk træning og øvelser to og to. Hovedlokalet er yoga-salaen, hvor vi har masser af plads til tavleundervisning og øvelser. Derudover bruger vi poolområdet, pejsestuen og retrætets små terrasser.

Hvad med mad?

Morgen- og aftensmad er inkluderet. Om aftenen har vi fællesspisning, hvor alle er velkommen til at deltage.

Hvad hvis man ikke får job?

Uddannelsen har ikke kun henblik på ansættelse. Nogle deltagere, tager med på uddannelsen, for at blive afklaret. 

Du vil stadig blive en del af KRON-netværket der blandt andet giver adgang til observationsrejser til personalepriser. Eksempelvis Sydafrika til ca. kr. 9.500,- inkl. fly og Kreta eller Andalusien til ca. 6.500,- inkl. fly. Derudover hjælper vi med anbefalinger, hvis man ønsker at søge ind hos en af vores kollegaer i rejsebranchen.

 

Værelsestyper på Enagron

Du kan læse mere om de forskellige værelsestyper nedenfor.

Hotelværelse uden køkken (Ca. 19 kvm)

Værelserne uden køkken har to sengepladser (en dobbeltseng eller to enkeltsenge) og separat badeværelse med bad/douche og WC. På badeværelserne er der føntørre og toiletartikler (hårshampoo, balsam og bodyshampoo).

Der er desuden aircondition, et køleskab samt te- og kaffefaciliteter. Derudover er der egen terrasse/siddeområde. Det er ikke muligt at vælge bestemt beliggenhed hjemmefra for denne værelsestype.

Studiolejlighed med køkken, bad, toilet og egen terrasse (Ca. 35 kvm)

Vores almindelige studiolejligheder har to sengepladser (en dobbeltseng og en enkeltseng) og spisebord til min. to personer samt et lille køkken med køleskab, kogeplader, elkedel og det mest almindelige køkkenudstyr.

Derudover er der privat terrasse og aircondition samt separat badeværelse med bad/douche og WC. På badeværelserne er der føntørre og toiletartikler (hårshampoo, balsam og bodyshampoo).

Studiolejlighed i to etager med køkken, bad, toilet og balkon (Ca. 45 kvm)

Lejlighederne i denne kategori ligger på 1. sal i de små huse med balkon ud mod rovfugledalen, og er meget delevenlige med senge i begge etager, så man ikke behøver dele etage, når man skal sove. Bemærk, at der ikke er nogen dør mellem etagerne.

På 1. salen er der en dobbeltseng. I stueetagen er der to enkeltsenge, et spisebord til fire personer, samt et lille køkken med køleskab, kogeplader og det mest almindelige køkkenudstyr. Derudover er der aircondition samt separat badeværelse med bad/douche og WC. På badeværelserne er der føntørre og toiletartikler (hårshampoo, balsam og bodyshampoo).

Retrætet på Kreta

Enagron Ecotourism Village ligger ved landsbyen Axos i bjergene på Kretas højderyg. Retrætet består af en række individuelle huse bygget i pagt med naturen. Husene rummer forskellige værelser og lejligheder, der varierer i størrelse, antal og indretning. 

Hovedbygningen består af restaurant med økologisk køkken og bålsted, terrasse med antikviteter, stenbænke og kunsthåndværk, balkon med rustikke loungemøbler og udsigt over bjergene samt lobby, vinkælder og kafferum. Derudover er der swimmingpool, amfiteater, solterrasse, små grønne kroge og meditationsrum. 

Retrætet har et wellness-område med forskellige udendørs faciliteter som sauna, jacuzzi, massagerum og udendørs yogaplatform.

Det praktiske

NB: Oplysningerne her på siden gælder kun for denne specifikke rejse. Information af generel karakter er samlet på vores 'værd at vide'-side. Du er også velkommen til at ringe til os med dine spørgsmål på 69162024 eller skrive til os via Messenger eller e-mail.

Cykler

Det er gratis at låne en cykel til kortere ture. Skal du bruge cyklen over flere timer, kan cykler lejes i receptionen. Det er oplagt at tage cyklen eller gå en tur til den nærmeste landsby, Axos, der ligger et par kilometer fra retrætet. Her kan du nyde det lokale landsbyliv og få en kop kaffe eller en lille frokost på en af byens hyggelige, små tavernaer.

Drikkepenge

I Grækenland er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

Det er normalt, at man lægger lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis man har været tilfreds. EUR 10-20 den sidste dag er passende. Har man været på heldagstur vil EUR 5,- til chaufføren være passende. Når man spiser på restaurant udenfor retrætet, er det normalt at runde op med 8-10 %. 

Ekstra opredning

Alle lejligheder har som minimum to standardsenge. Derudover kan der i nogle af lejlighederne reddes op til en eller flere personer. Opredningerne er som regel af ringere kvalitet end standardsengene. Det kan være en sovesofa, en drømmeseng, en udtræksseng eller udtræksstol. Der ydes som regel kompensation herfor i form af ekstrasengsrabat. Dette fremgår af billet-rejsebeviset.

Enkeltværelse

Enkeltværelse kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Enkeltværelserne er som regel almindelige studiolejligheder med to regulære senge. Hvis du rejser alene, men ønsker at spare enkeltværelsestillægget, kan du også vælge at dele værelse med en anden rejsedeltager af samme køn. 

Føntørrer

Alle værelser og lejligheder har føntørrer samt stik til 220 V, hvis man ønsker at medbringe sin egen.

Gæst i et andet land

Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Eksempelvis tager grækerne lettere på aftaler end vi nordboere – især når det kommer til det med tidspunkter. Tingene er heller ikke så velorganiserede som i Skandinavien, og man kan derfor godt opleve, at tingene tager lidt længere tid, end vi er vant til.

Lad det ikke blive et irritationsmoment. Det hører sig til i syden og er en del af den græske kultur. Tag det som en oplevelse, og nyd, at du er på ferie. Det fører som regel ikke noget godt med sig, hvis man begynder at skælde ud eller irettesætte.

Grækernes attitude og sprogbrug kan også virke mere fandenivoldsk, end vi er vant til fra Danmark og til tider kan det virke ubehøvlet. Sådan er det sjældent ment, men de fleste grækere er ærlige omkring deres følelser og pakker sjældent deres meninger ind. På retrætet opleves de lokale grækeres service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.

Håndklæder

Alle værelser og lejligheder har ansigtshåndklæder, almindelige håndklæder, badehåndklæder og poolhåndklæder. Der er håndklædeskift tre gange i løbet af opholdet samt efter behov. Du skal blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked.

Indkøbsmuligheder

Den nærmeste landsby er Axos, der ligger ca. 2 km fra retrætet. Her finder du de lokale tavernaer, der byder på simple frokostretter, græsk kaffe og iskaffe. Derudover er der et par små hyggelige butikker med forskelligt håndværk såsom vævede tæpper og broderede duge. Axos har også en lille kiosk, hvor du kan finde tørvarer såsom kiks, chips, chokolade og cigaretter. Alle de små taverner og butikker i Axos modtager kun kontanter (EUR) og tager ikke kort.

Det er ikke muligt at købe solcreme, toiletartikler og lignende i Axos eller i nærheden af retrætet. Medbring derfor selv cremer og toiletartikler hjemmefra.

Pas og visum

Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. For rejser til Grækenland kræves der ikke visum for danske statsborgere eller for statsborgere fra andre EU- eller EFTA-lande.

Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst én måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.

For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den græske ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

Solbeskyttelse

Selv i de kolde måneder er UV-indekset højt på Kreta. Vi anbefaler derfor at anvende en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00. På vandreturene anbefaler vi, at kroppen, skuldrene og lårene er dækket til. Vælg et par luftige bomuldsshorts, der ikke sidder for tæt samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. 

Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

Swimmingpool

Retrætets swimmingpool er åben fra maj til og med oktober. Ved poolen er der gratis solstole og bruser. Der er poolhåndklæder i alle lejligheder. Håndklæderne skiftes tre gange om ugen samt efter behov. Man skal blot selv sige til. Pooltemperaturen varierer i løbet af dagen. Typisk er poolen 4-5 grader koldere om morgenen end om aftenen. Poolens max. temperatur ligger på ca. 22 grader i maj og oktober og stiger langsomt til ca. 30 grader i juli.

Sæson

Når vi når ind i april, ligger Kreta hen i et duftende orgie af blomster og krydderurter. I dagtimerne kommer temperaturerne op på 25 grader, og allerede i løbet af maj-juni måned kommer temperaturerne op på 28 grader i dagtimerne. Det regner almindeligvis kun i byger, og nætterne er behagelige.

Om sommeren fra juli-august falder der sjældent regn. Temperaturerne stiger kraftigt og kan nå helt op på 40 grader i dagtimerne. Især i august kan ekstreme temperaturer være et problem for personer med kredsløbsbesvær.

Efteråret (september-november) er ligesom foråret (april-maj) optimal for vandreture i bjergene. Temperaturerne falder til et mere behageligt niveau omkring de 22-26 grader i september og oktober samt 15-20 grader i november. Havet holder længe på varmen, og vandtemperaturen kan sagtens holde sig på de 22-25 grader helt ind i oktober. I slutningen af oktober kan nætterne begynde at blive kølige, og vejret begynder så småt at blive mere ustadigt med regnbyger ind imellem. Fra november måned bliver det nødvendigt med en varm trøje eller sweater i løbet af dagen, og det er almindeligt med vedvarende regn, ligesom det kan blæse op i løbet af dagen og blive køligt om natten.

Telefon og netværk

Der er begrænset mobildækning på retrætet.

Tøjvask

Det er muligt at vaske tøj på retrætet mod betaling.

Valuta

Valutaen i Grækenland er euro. Kursen er ca. 745, dvs. at 100 euro svarer til ca. 745 danske kroner.

Vand

Vandet på retrætet kan købes på flaske eller drikkes direkte fra hanen, da det er frisk kildevand.

Vandresko/-støvler/-stave

Vi anbefaler at medbringe et par lukkede vandresko eller vandrestøvler. Åbne vandresandaler kan også bruges, men vær opmærksom på, at man let får småsten i sandalerne, når vi går på de små stier. Til gengæld fylder de ikke så meget i kufferten.

Hvis man er glad for at gå med sine vandrestave, er det en god idé at medbringe dem på rejsen. Vi har desværre ikke mulighed for at stille vandrestave til rådighed, så de skal altid medbringes hjemmefra.

Værdigenstande

Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen.

Værelsets aflevering

Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 09.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.

WiFi

Der findes gratis trådløs internet i receptionsområdet. Vi anbefaler at begrænse brugen af emails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man går en tur eller diskret sender en SMS.

Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.