Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Vores historie

Tid til ro begyndte i 2012 som et visionært projekt skabt af John og Lisbeth Tobiesen. De ville kombinere charterrejsens kvaliteter med naturens ro og inspiration fra terapihaver, uden terapi, men med mulighed for mental restitution.  

Den første testtur gik til Enagron på Kreta i 2013, og i 2015 blev Tid til ro et registreret rejseselskab med nye destinationer som Thailand, Sydafrika og Bali.  

Frem til 2020 voksede programmet markant, og efter covid-krisen udvidedes sortimentet yderligere. I dag drives virksomheden fra Odense, ejes af John Nørgaard Tobisen sammen med to partnere, og tilbyder rejser til 10 unikke retrætesteder i Europa, Afrika og Asien.

Vores mission

Tid til ro fokuserer på at skabe værdi for pengene gennem tryghed, kvalitet og autentiske rejseoplevelser med personlig service, gennemprøvede retrætesteder og meningsfulde møder med naturen og lokale kulturer. 

Hos Tid til ro handler tryghed om at være til stede med sin erfaring. Man kan altid ringe til os og få et roligt, menneskeligt svar, også når verden virker uforudsigelig. Vi tilbyder fleksible vilkår som gebyrfri ombooking og lavt depositum, fordi vi ved, at livet kan ændre sig. 

Kvalitet for os handler om struktur, grundighed og erfaring: Vi besøger selv alle vores destinationer, træner vores instruktører og rejseledere, og arbejder efter klare standarder. Vores retrætesteder er nøje udvalgt og gennemtestede. 

De autentiske oplevelser finder vi ikke i turistguiden eller på de almindelige turistruter, men i mødet med det lokale liv. Vi samarbejder med lokale folk alle steder i verden, hvor vi kommer. Vi har landsbyens fiskere til at lave sejlture for os, vi kommer jævnligt i det lokale tempel og vores naturguider er alle lokale folk, der kender området – og så vælger vi de gode steder, der er bygget i pagt med naturen.