Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Mindfulnessrejser med dansk instruktør

TIP: Download stress coach Lisbeth Tobiesens podcast og hør den når det passer dig, f.eks. i bilen eller toget - klik her!

Forkæl dig selv med en rejse til et af vores populære mindfulnessretreats

Jeg anbefaler et mindfulnessophold til alle, der lever et liv med høj aktivitet i det daglige.

Ikke kun høj fysisk aktivitet, men også høj hjerneaktivitet kan skabe uro og medføre, at kroppen kører i et højt alarmberedskab.

Mindfulness har den egenskab, at den reducerer mængden af stresshormoner i kroppen, og får hjernen til at slappe af.

Blandt andet derfor er mindfulness så populært blandt både sports- og erhvervsfolk samt til behandling af stress.

Hvad har du brug for?

I Tid til ro har vi tilrettelagt vores mindfulnessophold, så du kan bruge tiden præcis, som du har brug for.

Det er min erfaring, at der ofte er forskel på, hvad vi har brug for, og hvad vi har lyst til.

Vores mindfulnessinstruktører hjælper derfor deltagerne til at give slip og blive bedre til på egen krop at mærke efter, hvad det er, netop de personligt har brug for. Dette gør instruktøren blandt andet ved brug af guidede meditationer, forskellige mindfulnessøvelser i naturen og blid mindful yoga.

Ophold i Europa

I vores program for 2024 og 2025 har vi lagt mindfulnessophold op til to skønne destinationer i Europa.

Vi tilbyder destinationer, hvor du befinder dig i fredfyldte og afslappende miljøer, langt fra masseturismen.

Alle vores mindfulnessophold er med dansk mindfulnessinstruktør og dansk rejseleder.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid skrive til mig på post@tidtilro.dk eller ringe på 69162024.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Mange kærlige hilsner

Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, mindfulnessinstruktør og certificeret stress coach

Yogarejser til Kreta

Mindfulness i
Andalusien

Se priser og datoer
Wellness

Mindfulness på
Kreta

Se priser og datoer

Oversigt over rejsedatoer for mindfulnessrejser i 2024 og 2025

 

Hvem tager på mindfulnessrejse?

En mindfulnessrejser med Tid til ro henvender sig til alle, der er nysgerrige på mindfulness på den ene eller anden måde.

Vores gæster er meget forskellige og kommer med vidt forskellige baggrunde, men de har alle det til fælles, at de nyder naturen, roen og ikke mindst god mad og forkælelse.

På alle vores rejser kan du deltage i dit eget tempo.

Vi ynder kravfriheden og dyrker på ingen måde det stræbsomme. Hos os skal man ikke kunne noget, og man skal ikke ville noget.

Du behøver ikke have et formål med rejsen, det vigtigste er at du vælger turen for din egen skyld. Det handler et langt stykke hen ad vejen om egenomsorg.

Vi plejer at sige, at det eneste, man skal kunne for at deltage, er, at trække vejret. Og det kan vi alle <3

Vi anbefaler vores mindfulnessophold til alle, der gerne vil bo og leve i pagt med naturen

Noget af det, vores gæster sætter allermest pris på ved vores rejser, er, at vi altid bruger små og autentiske retrætesteder langt fra de traditionelle turistruter.

Det betyder, at vi kan komme helt tæt på lokalbefolkningen på en naturlig måde, der gør, at alle slapper af og åbner sig op overfor hinanden på en nysgerrig og venlig måde.

Kreta bor vi langt oppe i bjergene blandt gede- og fårehyrder og landsbyens familier.

I Andalusien bor vi på kanten af naturparken 'Sierra de las Nieves', og nærmeste civilisation er den lille landsby, Tolox, der er en af de berømte 'hvide landsbyer' i Andalusien.

Mærk kravfriheden

Kravfriheden ligger dybt i vores DNA og er et af vores fire værdiord (de tre øvrige værdiord er ro, omsorg og natur).

Kravfrihed er det modsatte af stress. Kravfrihed er det, der sker, når der hverken er indre krav eller krav fra omgivelserne.

Forestil dig, at du vågner en morgen og der ikke er nogen krav til dig overhovedet. Du skal absolut intet.

Det er mad nok, der er penge nok, der er kærlighed nok, der er ikke et ego, der kræver at du skal blive et sundere eller et bedre menneske.

Det eneste du skal, er at være.

Sådan er kravfrihed.

Langt de fleste af os er opdraget til at præstere, enten gennem vores kultur eller fra vores forældre, venner eller kollegaer.

Det er også fint. Uden præstation ville vi ikke have den civiliserede verden, som vi lever i i dag.

Men når de mange krav, som vi stiller til os selv og hinanden, bliver konstante og vedvarende - og vi ikke giver os selv tilstrækkelig med pauser fra dem - så kan de mange krav udvikle en slags vedvarende belastning på vores nervesystem.

Sker det over længere tid kan vi udvikle stress.

Derfor er kravfrihed både et middel mod stress og for manges vedkommende en kærkommen pause fra det hele.

Yoga, meditation og vandreture

Hver dag er der aktiviteter på mindfulnessrejserne, som bidrager til at skabe indre ro.

Der er daglig meditation, mindful yoga eller vandreture på programmet.

Alle aktiviteter er på et niveau, som ikke kræver forudgående kendskab.

Eksempelvis den blide mindful yoga, der kan udføres af alle.

Yogaen er grundlæggende bløde og rolige stræk, som laves stående eller liggende.

Eller vandreturene, som typisk er relativt korte. Vi går altid i langsomt tempo og vandreturene er aldrig teknisk svære eller strabadserende.

Hvis man er dårlig gående, eller af anden årsag ikke føler, at man er klar til, eller har lyst til at gå hele turen, kan man på nogle af vores retrætesteder blive kørt i bil.

Dette gælder eksempelvis på Enagron på Kreta.

 

Vi lærer dig at meditere - også hvis du er begynder

Meditation er en vigtig del af vores fællespraksis og samtidig er meditation et af de foretrukne værktøjer, når det kommer til at skabe ro og grobund for stressreduktion. Det er et effektivt værktøj, der er let at lære for alle.

Groft sagt handler meditation om at slippe tankerne. I praksis foregår det ved at man øver sig i at give slip, typisk ved at vende tilbage til sit eget åndedræt, hver gang en tanke kommer forbi ens bevidsthed.

Når meditation trænes hver dag over en periode, vil den for de flestes vedkommende begynde at blive mere eller mindre autonom, og til sidst kræver det ikke særlig meget at komme i en meditativ tilstand.

De færreste vil opleve en meditativ tilstand med det samme, men mange vil alligevel opleve en blandet følelse af træthed og udhvilethed efter deres første meditation, lidt lige som når man har sovet middagslur.

Oplever du det, er det som regel tegn på, at du har været "der" - i et eller andet omfang.

Vi plejer at sige, at hvis det ikke lige lykkes dig at komme i meditativ tilstand, så har du i det mindste haft en skøn afspænding. Vi skal nemlig ikke opnå noget, heller ikke når vi mediterer.

 

Book gratis og uforpligtende

Book din mindfulnessrejse med det samme, og lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende.

Du går bare ind og bestiller rejsen på normal vis her på hjemmesiden (se vores aktuelle udvalg af mindfulnessophold ovenfor). Alternativt kan du ringe til os på 69162024.

Så længe du ikke har betalt depositum, er din tilmelding ikke bindende. Og hvis du har brug for mere betænkningstid, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi håber at du tager fat i os, hvis du har lyst til at trække stikket for en stund, eller hvis du har brug for at begive dig ud på et autentisk eventyr med masser af ro, natur, ægthed og substans.

Hvis du skal rejse indenfor kort tid, anbefaler vi at du kigger på vores side med afbudsrejser. Her kan du se hvilke rejser der er ledige, og hvilke rejser der er udsolgt.

 

P.S. Fik du ikke bestilt din rejse i tide, og er den rejse, som du kiggede på, derfor pludselig blevet fuldt booket, så tag fat i os på 69162024. Måske kan vi få ekstra pladser - også selvom rejsen står til at være udsolgt.

En verden af skønne muligheder

Se vores store udvalg af rejser

Yoga, Kreta

Vandring, Kreta

Mindfulness, Kreta



Safari til fods, Sydafrika

Yoga, Zanzibar

Badeferie, Zanzibar

Yoga, Sri Lanka

Yoga, Thailand



Wellness, Thailand

Pool ved stranden med udsigt ud til havet på Thailand

Kultur og oplevelser, Thailand

Mindfulness, Andalusien

Yoga, Andalusien

Yoga, Madeira

Vandring, Madeira

Yoga, Bali

Yoga, Cypern

Vandring, Cypern

Hindsgavl Slot på Fyn, Danmark

Yoga, Hindsgavl Slot


Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.