Enagron - det skønne retræte på Kreta

Nyd et ophold med økologi, vandreture, kravfrihed og smuk natur på vores dejlige retrætested i de kretensiske bjerge.

Vælg dit favoritværelse hjemmefra

På de fleste afgange er det muligt at vælge sit værelsesnummer hjemmefra. Dette gælder uanset værelsestype. Når du bestiller rejsen online eller logger ind på 'min billet' efter bestillingen, er det muligt at fremkalde et oversigtskort over retrætet. Systemet viser kun ledige værelser, som vi disponerer over, og kun i den relevante kategori, så har du bestilt en studiolejlighed i to etager, vil du kun se værelsesnumrene på studiolejligheder i to etager.

Morgensol eller udsigt til bjergene?

Værelserne er beskrevet i detaljer inde på oversigtskortet, som du får frem, når du booker. Her kan du se om der er morgensol, eftermiddagssol, udsigt til rovfugledalen, poolen eller p-pladsen, du kan også se om der er trapper og hvor langt værelset ligger fra de øvrige faciliteter på retrætet.

Hvis det er din første rejse til Enagron, så kan det selvfølgelig godt være sin sag at vælge værelse. Derfor har vi beskrevet vores favoritter for dig.

 

Vores anbefalinger

Hotelværelser

VÆRELSE NR. 25
Værelse med overdækket terrasse ud mod gårdspladsen, og central beliggenhed tæt på restaurant og meditationsrum. Dobbeltseng (160 x 200 cm). Udsigt til beplantning med gårdspladsen, bygninger, bjergene og Axos i baggrunden.

VÆRELSE NR. 31
Værelse med overdækket nedsunket terrasse ud mod gårdspladsen, og central beliggenhed tæt på restaurant og meditationsrum. To enkeltsenge (80 x 200 cm hver). Udsigt til beplantning med gårdspladsen, bygninger, bjergene og Axos i baggrunden.

VÆRELSE NR. 35
Værelse med overdækket terrasse i forbindelse med indgangen ud mod gårdspladsen, og central beliggenhed tæt på restaurant og meditationsrum. To enkeltsenge (80 x 200 cm hver). Udsigt til gårdspladsen med bygninger, bjergene og Axos i baggrunden.

VÆRELSE 46B
Værelse med terrasse, samt ekstra umøbleret terrasse, der er velegnet til privat yoga. Værelset er beliggende på 1. sal. Dobbeltseng (160 x 200 cm). Fri udsigt til bjergene og Axos.

VÆRELSE 47
Værelse med større terrasse. Værelset er beliggende for enden af stien. Dobbeltseng (160 x 200 cm). Udsigt til beplantning med Axos og bjergene i baggrunden.

VÆRELSE 53B
Værelse med stor terrasse (NB: Terrassen er ikke overdækket). Dobbeltseng (160 x 200 cm). Fri udsigt til bjergene og Axos.

 

Studiolejligheder

STUDIOLEJLIGHED NR 14
Vores eneste studiolejlighed på 1. sal, hvilket giver en god udsigt. Lejligheden har morgensol og ligger i bygningen lige overfor receptionen, hvilket giver en meget bekvem gåafstand til receptionen og restauranten, men dermed også lidt mere liv.

STUDIOLEJLIGHED NR. 15
Lejligheden ligger også i bygningen lige overfor receptionen med bekvem gåafstand til receptionen og restauranten. Lejligheden vender væk fra receptionen (eftermiddagssol), så man mærker ikke så meget til aktiviteten omkring receptionen.

STUDIOLEJLIGHED NR. 21
Vores eneste lejlighed med lukket gårdhave. Dette er den perfekte lejlighed, hvis du gerne vil være helt privat. Til gengæld er der ingen udsigt fra terrassen overhovedet. Lejligheden ligger i bygningen overfor receptionen, men tilbagetrukket, så man ikke er så generet af aktiviteten i receptionen.

STUDIOLEJLIGHED NR. 61, 71 OG 73
Disse tre lejligheder er ubetinget vores tre mest populære lejligheder. De ligger direkte ud til rovfugledalen med morgensol på terrasserne. Afhængig af årstiden kan der være lidt buskads, så der er ikke altid panoramaudsigt, men den udsigt som der er, er til gengæld skøn uanset årstiden. Lejlighederne ligger på en sti, der ender blindt, hvilket gør lejlighederne meget attraktive.

Lejlighed nummer 61 er den mest private, fordi den ligger for enden. Til gengæld er der lidt længere at gå til restauranten. Vil man gerne bo tættere på restauranten skal man vælge nr. 73. Nummer 71 ligger midt i mellem.

 

Studiolejligheder i to etager

STUDIOLEJLIGHED NR 72 OG 74
Store studiolejligheder beliggende på 1. sal med udsigt til rovfugledalen. Lejlighederne er i to etager og er udstyret med to enkeltsenge (80 x 200 cm hver), samt en hems med separat soveområde med dobbeltseng (160 x 200 cm). Balkon med udsigt til rovfugledalen.

 

Hvis dit favoritværelse ikke findes på listen

Vi disponerer ikke over alle værelser på retrætet, så hvis dit favoritværelse ikke findes på listen, kan du i stedet få et ikke-garanteret ønske noteret på din booking, og håbe at værelset er ledigt når du tjekker ind.

Ikke-garanterede ønsker der noteres på bookingen er kun ønsker og ikke noget vi kan love. Vi kan heller ikke påtage os arbejdet med at ringe eller skrive til retrætet for at få en statusopdatering på ikke-garanterede ønsker, da retrætet under alle omstændigheder forbeholder sig disponeringsretten helt frem til check-in på ankomstdagen. 

 

Det koster kr. 350,- pr. værelse pr. uge, at reservere et bestemt værelsesnummer hjemmefra. Hvis du ikke ønsker at vælge et bestemt værelsesnummer, så springer du bare det trin over, når du bestiller rejsen. Så vil Mary i receptionen tildele dig det bedste af de tilbageværende værelser på bestillingstidspunktet, hun disponerer nemlig de resterende værelser i den rækkefølge, som rejserne bliver bestilt.

Jørgen og Laila

Tusind tak for en helt fantastisk oplevelse. Alle forventninger blev i hvertilfald indfriet mere end 100 procent. Det er virkelig en rejse som vi har anbefalet til rigtig mange. Det var super.

Merete

Har lige lyst til at sende jer en hilsen med tak for sidst. Jeg havde en dejlig ferie, nød til fulde det fantastiske sted som I har fundet. Det hele gik så fint op i en større helhed :-) Jeg anbefaler jer videre og måske ses vi også en anden gang.

Berit Kannik

Så er hverdagen i gang igen herhjemme. Skønt at tænke tilbage på en rigtig dejlig uge hos jer på Kreta. En uge på et vidunderligt sted med skønne oplevelser, natur, mennesker, mad, nærvær og ikke mindst gode `redskaber`, man kunne tage med sig hjem. Jeg kan kun anbefale varmt til andre at rejse med jer. Hav fortsat en god sæson dernede :-)

Marianne Søndergård

Jeg vil hermed sende dig en lille hilsen og sige mange TAK for en dejlig ferie -det var BRUSEBAD FOR SJÆLEN -dejligt at tænke tilbage på, nu hvor den travle hverdag atter banker på. Jeg kan desværre ikke åbne det link du henviser til, forstod at billederne ville blive lagt på jeres hjemme side? Ønsker dig og alle dine ansatte rigtig dejlig sen sommer.

Mette Thorlak

Tusind tak for din hilsen. Jeg har haft en vidunderlig mindfulnessrejse fuld af aktiviteter, hvor var det skønt at vandre i stilheden og nyde den flotte udsigt. Jeg kunne godt have brugt et par dage mere. Jeg håber at kunne deltage en anden gang, og har med stor begejstring omtalt turen for venner og bekendte. Kærlig hilsen

Margit og Knud Krogsgaard

Margit og jeg vil endnu en gang udtrykke vores glæde og tilfredshed med den tur – rejse kan man med sindsro kalde den – som vi deltog i på Kreta. Vi kom hjem med nogle indtryk, som endnu ikke helt har bundfældet sig. For mit eget vedkommende var det nysgerrighed, som drev mig. Jeg har da sidenhen med held prøvet at meditere og vil gøre det med jævne mellemrum fremover. Jeg tror, det vil være en af de rejser, som vi begge vil huske i lang, lang tid. Vi vil også huske mange af de andre deltagere, som vi syntes var nogle særdeles dejlige mennesker, samt ikke mindst ledere og personale.