Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Yogaophold på Hindsgavl Slot

Slotsophold med dansk yogalærer, samt morgen- og aftensmad på Hindsgavl Slot ved Middelfart

Se store billeder

Yoga på slottet i 2024

4 dage med skøn yoga og halvpension ved Lillebælt

Bestil din yogarejse til Kreta nu - klik her!

Dette yogaophold er for alle, der gerne vil dyrke yoga i Danmark. Morgensessionerne er hatha yoga og eftermiddagssessionerne er yin yoga.

Smukke omgivelser ud til Lillebælt

Vi bor på det smukke Hindsgavl Slot med udsigt til slotshaven og Lillebælt. Vi har valgt dette sted, fordi det er let at komme til, både med bil og med tog. Der er kun ca. to timer med tog fra København, og under halvanden time i bil fra Aarhus. Fra stationen i Middelfart er der kun tre kilometer til slottet, og vi hjælper dig gerne med at arrangere transport til og fra stationen.

Tag på yogaophold sammen

Alle øvelser er tilpasset begyndere og lettere øvede, og tilrettelagt på en måde, så nybegynderen kan være med til det hele, mens den lettere øvede stadig kan blive udfordret. Hvis det er det som man vil ;-)

På den måde er det muligt for to personer, på forskellige niveauer, at rejse sammen og være fælles omkring en oplevelse, uanset niveau. Vores danske yogalærer sammensætter undervisningen sådan, at alle kan udvikle sig inden for deres behov.

Yogarejser for alle aldre

På vores ophold har vi udøvere i alle aldersgrupper. De yngste er i trediverne, de ældste er over 70. Vi er et skønt mix af udøvere, der alle har yogaen til fælles, mænd og kvinder, unge og ældre, nybegyndere og let øvede.

Nogle af vores gæster ønsker et forløb med lange intense stræk, mens andre går efter noget, der er mere fysisk krævende, eller som er decideret restituerende. Derfor er det hatha og yin, der er undervises i.

Det vigtigste er at vi nyder det vi laver

Vi elsker alt det gode. Skøn yoga, lækkert mad og det gode liv med vin, natur og frisk luft.

Alt dette kombinerer vi på vores ophold. Det vigtige er ikke, hvilke stillinger du er i stand til at vikle din krop ind i - der er ikke noget yogaagtigt i at ville imponere andre mennesker. Det vigtige er nydelsen og glæden ved opholdet - og være tilfreds i det vi er i lige nu.

Yoga er inkluderende, vanedannende og inviterende. Det kommer aldrig til at ændre sig hos os.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Telefon 69162024. Læg en besked, hvis jeg ikke svarer, så ringer jeg tilbage til dig.

Jeg glæder mig til at tale med dig.

Kærlige hilsener

 

Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, mindfulnessinstruktør og certificeret stress coach

 

 

Hindsgavl slot med en sø i forgrunden
Natursti ved Hindsgavl Slot på Fyn

Hvad siger vores gæster om Tid til ro?

Program for opholdet på Hindsgavl Slot (Yogaophold)

4 dage med 3 nætter på slottet. Dansk yogalærer under hele opholdet.

Dag 1

Ankomst til slottet, velkomst, havevandring og Yin yoga

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Velkommen til Lillebælt og Hindsgavl Slot. Vi anbefaler at du ankommer allerede fra kl. 13.30, så du har god tid til at falde til og nyde slottet og slotshaven.

Vores yogalærer befinder sig i receptionsområdet og er behjælpelig med check-in. Værelserne er klar senest fra kl. 14.00 Ved check-in udleveres det endelige program for opholdet.

Det officielle program for opholdet starter kl. 15.00 hvor vi gerne vil invitere til en lille velkomst. Herefter er det havevandring i slotshaven og yin yoga. Hvis du har det bedst med at bruge dit eget udstyr, så er du velkommen til at medbringe det.

Vi anbefaler at du medbringer:

  • En yogamåtte
  • To yogablokke (eller noget, der kan erstatte dem, f.eks. fire tykke bøger)
  • En yogapølle (eller en tyk, fast pude)
  • Et yogabælte (eller et langt halstørklæde)

Derudover anbefaler vi at du medbringer et tæppe og en tyk trøje, da yogaen i størst mulig omfang vil foregå udendørs.

NB: Hvis du ikke har dit eget udstyr er det ikke noget problem. Vi har yogaudstyr som du må låne.

Efter yogaen er der arrangeret fællesspisning på slottet. Aftensmaden består af en 2-retters menu efter køkkenchefens valg og er fortrinsvis vegetarisk.

Se priser og datoer - klik her!

Dag 2

Morgenyoga, meditation, mindful walking, eftermiddagsyoga og afspænding

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Efter en god nats søvn på slotsværelserne, mødes vi til en times hatha yoga og der vil være fokus på at vække krop og sind, så vi starter blidt og nænsomt ud. Vores morgenyogasessioner begynder altid på den måde, at vi bringer nærværet ind og vi runder altid af med en afspænding. Yogalæren tilpasser øvelserne, så alle kan være med. Både nybegyndere og øvede.

Efter yogaen, er det tid til at nyde morgenmaden i hotellets smukke omgivelser. Der serveres en rig morgenbuffet med friske råvarer, bl.a. fra Hindsgavl Slots egen køkkenhave. Særligt om sommeren vil en del af retterne være præget af de frugter, bær, urter og grøntsager, som man høster fra egen have.

Bestil din egen yogarejse - klik her!

Sidst på formiddagen, er der mulighed for at deltage i vores stillevandring, hvor vi vil nyde naturen og omgivelserne omkring Hindsgavl Slot. Vi vil besøge dyrehaven, som ligger på den anden side af slotshaven. Her kan vi se krondyr og dådyr og nyde skovens smukke, gamle træer samt den variererede natur med vandhuller og storslåede skrænter. Gåturen er på en times varighed.

Sidst på eftermiddagen er der endnu tid til en omgang yoga og vi mødes til halvanden times yin yoga og en guidet meditation. Der vil ved hver session være en kort introduktion, til dagens øvelser/sekvenser og yogalæreren vil være tydelig med at forklare hvilke gavnlige effekter kroppen har ved at være i de enkelte stræk. Særligt i yin yoga er der særlig gavnlig effekt for på kropsdele som iskias, lænd, hofte, skuldre, ryg og nakke.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst. Ønsker du at spise ved dit eget bord eller tage maden med ud på hotellets terrasse, så spørg personalet om mulighederne herfor - Maden er delikat, frisk og fra jord til bord, som køkkenchefen selv udtrykker det.

Gå til rejsebestilling - klik her!

Lille blomsterhave med farverige blomster og et rød hus i baggrunden

Dag 3

Morgenyoga, meditation, gåtur til Lillebæltsbroen, og eftermiddagsyoga

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

En ny dag begynder og ligesom dagen før, begynder den med morgenyoga. Vi er igen opmærksomme på at strække og vække kroppen og yogalæreren vil lave øvelser, som bidrager til at skabe fornyet energi og livskraft.

Efter yogaen er der morgenmad og har du lyst, kan du tage din kop kaffe med ud og nyde den friske luft og en rolig stund på terrassen. Hotellet har aviser du kan låne og Tid til ro har bøger samt mindfulnessredskaber, såsom puslespil og maleredskaber, som du kan hygge dig med.

Se priser og datoer - klik her!

Sidst på formiddagen, inviterer vi til en gåtur til Lillebæltsbroen. Vi enten starter eller slutter turen med at besøge slottets køkkenhave, hvor vi dufter til urterne og vi kan herfra se ud til Fænøsund. Yogalæreren guider i en åndedrætsøvelse under gåturen. Turen er på en times varighed.

Yogalæreren har nogle mindfulnesskort med til dig og de øvrige gæster. Kortene indeholder nogle øvelser, som kan udføres enten under opholdet eller derhjemme. Det er nogle mindfulness sanse og aktivitetsøvelser, som bidrager til at skabe ro og bevidst nærvær. Om du ønsker at lave øvelserne, er naturligvis kravfrit. Det er en lille gave fra Tid til ro.

Vi inviterer til halvanden times yin yoga sidst på eftermiddagen og der vil være en guidet meditation.

Aftensmaden serveres ved langbord for de som har lyst og man er også velkommen til at tage sin mad med hen til et af de andre borde i restauranten eller spise på terrassen. Det er vores sidste aften sammen og vi hygger os med nogle sange fra Tid til ros lille sangbog, hvis der er stemning for det :-)

Bestil din egen rejse - klik her!

Et  træskilt hvor der står at køkkenhaven er åben

Dag 4

Yoga, meditation og afrejse

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Først på morgenen, inviterer vi til en dejlig omgang morgenyoga. Yogaen kan efter flere dages gentagelser vise sig, at have sat et aftryk hos dig og måske har du fået lyst til at integrere nogle af øvelserne i din hverdag. Yogalæreren laver en fin afrunding og er der spørgsmål til øvelser til hjemmepraksis, kan man kontakte yogalæreren efter sessionen.

Morgenmaden serveres i restauranten og vi anbefaler at du fylder lidt ekstra på reserverne, hvis du skal ud på en længere køretur efter opholdet. Vi inviterer til at du nyder morgenen og formiddagen så længe du kan, til du er klar til at rejse.

Værelsesudtjekning finder sted kl. 10.00. Vores program slutter kl. 11.30.

Tid til ro og yogalæreren vil sige dig tak for nogle dejlige dage på Hindsgavl Slot og fordi du har taget så godt imod vores Danmarksophold.  Du ønskes en god tur hjem og en fortsat god sommer.

Gå til rejsebestilling - klik her!

Et stemningsbillede med et lille hvidt cafesæt i forgrunden og et lille hus med flot blåt mønster i baggrunden

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til slottet udleveres det endelige program. Det endelige program tager bl.a. højde for vejret. Indholdsmæssigt vil der ikke være forskel på det vejledende program og det endelige program. Kun rækkefølgen kan være ændret.

Priser og datoer for yogaophold i Danmark 2024

NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.

På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person ved to personer. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for andre værelseskategorier og enkeltværelser.

 

Garanteret afgang
Vi garanterer at vi er nok deltagere til at gennemføre alle vores flyrejser på denne side.
Vi lægger nemlig ikke flere rejser op, end vi ved vi kan sælge.

Hvis vi aflyser af andre årsager, får du alle dine penge tilbage - kontant indenfor 14 dage!

 Vi aflyser automatisk, hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.

  

Priserne inkluderer:

  • Modtagelse på slottet af vores danske yogalærer
  • 3 nætter på det naturskønne Hindsgavl Slot
  • Indkvartering slotsværelser med eget bad og toilet
  • 3 gange morgenmad
  • 3 gange aftensmad (fortrinsvis vegetarisk)
  • Måltiderne serveres i restauranten eller på værelset for dem, der gerne vil være alene
  • Introduktion til hatha, yin og meditation
  • Daglige yogasessioner med meditation, hatha yoga eller yin yoga og afspænding
  • Tre yogasessioner af en times varighed med hatha yoga (begynder og let øvet) og afspænding
  • Tre yogasessioner af halvanden times varighed med yin yoga (begynder og let øvet) og afspænding
  • Havevandring i den smukke slotshave med besøg i køkkenhaven og åndedrætsøvelse med udsigt til Lillebælt
  • Dansk yogalærer under hele opholdet
  • Mindfulnesskort med guidede øvelser
  • Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med og udvikle sig. Begyndere kan få en god start, og de øvede vil blive udfordret
  • Inkl. moms, samt alle skatter og afgifter forbundet med opholdet

Priserne inkluderer ikke:

  • Drikkevarer (udover postevand i yogarummet), a la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu)
  • Frokost og ekstra aktiviteter (massage, vandreture, bridge walking, vinsmagning etc.)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Lommepenge og personlige indkøb

 

Se video fra Hindsgavl Slot

Du kan se flere videoer på vores Youtube-kanal.

God fornøjelse!

Værelsestyper på Hindsgavl Slot

På Hindsgavl Slot er der mulighed for overnatning i et af de mange, flotte og atmosfærefyldte hotelværelser. I alt er der 120 værelser. Langt de fleste fremstår i klassisk slotsstil, mens de resterende værelser, beliggende i staldene, har et mere moderne udtryk. I mere end 200 år, var de to staldlænger hjemsted for slottets svin og malkekvæg, men i dag rummer bygningerne, ud over moderne konferencelokaler, smukke og moderne værelser.

Uanset hvilket værelse du vælger, vil du opleve, hvordan historien spiller en stor rolle i indretningen. Den ægte slotsstemning finder du i værelserne i hovedbygningen, hvor de fine himmelsenge, antikke rokokomøbler, lysekroner og guldspejle vidner om en tid, hvor adelige folk husede bygningerne. Værelserne i ko- og svinestaldene er milevidt fra den romantiske slotsstil.

Her kombineres elementer fra den oprindelige staldbygning med moderne hotelløsninger og en nærmest poetisk klosterstemning, hvor enkelhed og æstetik er nøgleordene. De rå vægge i genbrugsmursten står i kontrast til det hvide loft, ligesom de smukke stofbeklædte sengegavle og de fritstående, runde brusenicher troner som skulpturer midt i rummet.

Vi råder over forskellige værelsestyper på Hindsgavl Slot. Alle værelser er lyse og indrettet med god skrivebordsplads, behagelig arbejdsstol, fladskærms-tv og wi-fi. Alle værelser har desuden eget bad og toilet. Du kan læse mere om værelsernes øvrige indretning nedenfor.

Moderne slotsværelse

Her tilbydes en værelsesindretning i høj kvalitet med et historisk præg i f.eks. tapeterne, som er af samme papirtype og har samme farver og pigmenter som i 1860-70’erne. Af hensyn til de fine tapeter er interiøret holdt enkelt og let i form og farver, og de ensfarvede tekstiler matcher farven i tapetet.

Værelset har skrivebordsplads, behagelig arbejdsstol, TV med chromecast og wi-fi, samt eget bad og toilet.

Man har også mulighed for at lave en lækker kop kaffe med værelsets egen Nespresso-kaffemaskine. 

Standard bungalow på Pondok-Sari
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse udsnittet i træ
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse

Staldværelse med moderne twist

Denne værelses kategori finder man i Hindsgavl Slots restaurerede staldbygninger. 

Det karakteristiske ved denne værelseskategori er at man har brusenichen midt i rummet og så er væggene af rå mursten.

Alle værelserne har wi-fi og TV med Chromecast. Udover så er der eget bad og toilet med toiletartikler og hårtørrer. 

Udover det så er der også mulighed for at lave en kop kaffe med værelset Nespresso-kaffemaskine.

Standard bungalow på Pondok-Sari
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse udsnittet i træ
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse

Om retrætet

I Middelfart på den vestlige spids af Fyn ud til Lillebælt, ligger det smukke og historiske Hindsgavl Slot. Slottet har gennem de sidste 10 år gennemgået en omfattende renovering og modernisering. Det gælder både selve hovedbygningen men også den store avlsgård, som før moderniseringen husede svine- og kostald samt en ladebygning. Avlsbygningen er i dag indrettet til hotelværelser og konferencelokaler. De storslåede, historiske bygninger i Middelfart omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur giver til stadighed anledning til stor betagelse hos de gæster, der besøger stedet.

Omkring slottet er have og park med lysthuse, vandløb og bassiner, og her bliver ikke mindre skønt af, at det smukke Lillebælt er at ane i horisonten. Slottets omgivelser gør det svært ikke at lade sig betage, når man besøger Hindsgavl Slot. I det naturskønne område er der både udsigt til vand og skov, og går man i dyreparken er der stor sandsynlighed for at møde krondyr og dådyr. Det er som at træde ind i en tidslomme, når man ankommer til Hindsgavl Slot. En tidslomme fra en tid, der var engang.

Slottet i sig selv er unikt og fyldt med charme og sagnomspunden mystik, men også park, skov og dyrehave giver vores yogaophold en helt særlig dimension. Med disse enestående omgivelser er det oplagt at tage kaffen på terrassen, at dyrke vores yoga udendørs eller måske gå en tur i parken eller dyrehaven.

Hindsgavl Slot er et moderne og eksklusivt retræte i unikke omgivelser, der stammer tilbage fra middelalderen. Slottet har gennemlevet en dramatisk historie med krige og ødelæggelser, men fremstår i dag som et moderne og autentisk hotel og konferencecenter.  

Vi har særligt udvalgt dette retræte til vores yogaophold i Danmark: En lille fynsk perle placeret i eksklusive omgivelser, da vi tror på, at omgivelserne spiller en betydelig rolle for dit ophold. Den rene, fynske natur tilfører dit yogaophold en ekstra dimension, da du i pauserne – og under vores aktiviteter – kan nyde den historiske tidslomme. Lokalernes lyse indretning og udtryk skaber en god og rolig atmosfære for dit ophold. Vores personlige erfaring er, at vores gæster nyder godt af de historiske omgivelser og føler sig energifyldte og motiverede hele dagen igennem, hvilket har en mærkbar positiv effekt på det udbytte, gæsterne tager med sig hjem fra opholdet.

Pausen, der giver god energi

Ud over de smukt restaurerede bygninger er Hindsgavl Slot kendt for sine flotte udendørs omgivelser. For enden af slotsparkens plæne har man den smukkeste udsigt til Lillebælt. I køkkenhaven holder gartnerne de afgrøder, som forsyner slotskøkkenet med årstidens råvarer. Tæt på Hindsgavl Slot finder man ligeledes en stor naturpark med krondyr og smuk, varieret natur. Hele området er velegnet til gå-, cykel- og løbeture samt ideelt til de små pauser i løbet af dit ophold. 

Et sted med masser af historie

Historien om Hindsgavl starter i 1200-tallet, hvor kongen opførte slottet på dets daværende placering på slotsbanken. Hindsgavl Slot har været ophavssted til mange af de store begivenheder, der har været med til at skrive og ændre Danmarkshistorien. Det var blandt andet på Hindsgavl Slot, at den fredsaftale, der betød, at Danmark gav afkald på Norge, blev underskrevet. Der er dermed tale om et besøg, hvor historiens vingesus kan mærkes, når du sætter kurs mod Hindsgavl Slot.

Flot gang på Hindsgavl Slot i Middelfart på Fyn

Området omkring retrætet

Nyd den smukke varierede natur, dyrelivet og Lillebælts hemmeligheder. Få grønne fingre sammen med blomsterdekoratøren eller tag på tur i køkkenhaven med gartnerne og oplev de mange afgrøder, smukke blomster og biernes summen i staderne. 

Området omkring Hindsgavl Slot byder på perfekte rammer, når der skal skabes oplevelser. Den smukke, varierede natur, dyrelivet og Lillebælts hemmeligheder giver rig mulighed for oplevelser under dit ophold.

I løbet af opholdet har du mulighed for at nyde de unikke omgivelser i og omkring slottet. Hvis vejret er godt, kan du spadsere en tur i den smukke slotspark, eller komme helt tæt på både krondyr og dådyr i Hindsgavl Dyrehave, som grænser op til slottet. 

Slotsparken

Hindsgavl Slot har en af landets bedst bevarede slotsparker, som omkring 1750 blev anlagt i barokstil med terrasser, damme og alléer. I 1814 blev haven omlagt i romantisk stil, og i dag er den 40.000 m2 store slotspark er åben hele året rundt, og her kan du nyde udsigten til Fænøsund til den ene side eller det 800 år gamle slot til den anden. I parken finder du levn fra gammel tid, smukke blomster og træer, alleer, damme og terrasser og huset Sorgenfri, hvor H.C Andersen sad og skrev digte til sin veninde. På den anden side grænser slottets arealer op til Hindsgavl Dyrehave, som udgør et indhegnet areal på 165 hektar. Her kan man undervejs opleve bl.a. krondyr og dådyr, smuk skov, vandhuller og storslåede skrænter.

Hver sommer står Hindsgavl Slotspark i et sandt blomsterflor. De farvestrålende blomsterbede er et vidunderligt syn, og de forsyner samtidig retrætet med buketter og dekorationer, som du vil kunne se rundt omkring. 

Naturparken Hindsgavl Dyrehave

Hindsgavl Slots arealer grænser lige op til Naturparken Hindsgavl Dyrehave, som spreder sig over et indhegnet areal på 165 hektar. Her kan vores gæster gå ture i den smukke, varierede natur og opleve blandt andet dåvildt og krondyr på nært hold.

Køkkenhaven

I løbet af dit ophold, kan du lægge vejen forbi køkkenhaven, hvor frisk frugt, grøntsager og krydderurter pryder i sommerhalvåret. Ligesom slotsparken er køkkenhaven på Hindsgavl Slot altid åben og klar til besøgende. Her kan du være heldig at møde gartnerne, som sørger for at vedligeholde køkkenhaven og dens mange krydderurter, frugt og grøntsager.

Kokkene på Hindsgavl Slot stiller høje krav til gode og friske råvarer. Derfor har stedet sin egen køkkenhave på cirka 10.000 m2. Når årstiden tillader det, nyder stedets gæster derfor godt af slottets egen avl fra køkkenhaven, som leverer friske forsyninger af frugt, grøntsager og krydderurter til slotskøkkenet. Køkkenhaven er åben for besøgende.

Bier har Hindsgavl også. Sidst på foråret, når træer, buske og bede blomstrer, forsyner de 5 bistader stedet med den skønneste honning, som bruges i madlavningen, på morgenbufféten og sælges i små glas fra receptionen.  
Bifamilierne på Hindsgavl Slot leverer i omegnen af 240 kg. honning hvert år. Man slynger selv honningen på stedet umiddelbart efter blomstringen, og resultatet er den skønneste lyse honning med en meget fin smag.

Sæsonen bestemmer menuen

På Hindsgavl Slot vil du opleve, hvordan der kræses om de mindste detaljer. Køkkenet sørger for at forsyne jer med skønne måltider i løbet af hele opholdet.

Slotskøkkenet på Hindsgavl Slot har sin helt egen køkkenprofil med sæsonskiftende menuer og fokus på kvalitet og friske råvarer. Kokkene på Hindsgavl Slot har sans for detaljen og sørger sammen med slottets gartnere for at avlen fra egen store køkkenhave hvert forår og sommer indgår som vigtige elementer i menuerne. Du kan ganske enkelt smage kvaliteten i de gode, friske råvarer.

Du vil opleve at alt er hjemmelavet, lige fra brød og kager til honning, marmelade og pålægschokoladen på morgenbuffeten.

Restaurant Den Hvide Dame ligger i sidefløjen til den historiske hovedbygning. Hvis vejret tillader det, kan du også tage plads ude på terrassen med udsigt over slotsparken og til Lillebælt. Fra frokostkortet kan du vælge mellem både lette og mere fyldige retter.

Slotsladen er smukt renoveret, og de solide bjælkekonstruktioner er med til at skabe stemning i det imponerende rum, hvor der er højt til loftet og godt med plads. Her serverer vi morgenmad for vores overnattende gæster, og til aften vil du få serveret en lækker menu.

Der er god afstand mellem bordene – og både på terrassen og i Slotsladen er der højt til loftet.

Om Hatha yoga

I Hatha yoga arbejder vi med koncentration og balance, hvor musklerne bruges mere statisk. Stillingerne er klassiske stående yogastillinger, såsom solhilsen, og gennemgås i et roligt tempo. Med pauser imellem hver stilling og fokus på at udføre øvelserne sikkert og korrekt, er Hatha yoga velegnet for begyndere.

Lunge- og hjertekarsygdomme

Øvelserne i Hatha yoga stimulerer kroppens immunforsvar samt fordøjelse og hormonbalance. Muskler og balance styrkes, og med fokus på en dybere vejtrækning aktiveres både luftveje og hjertekarsystemet. Hatha yoga kan dermed have en gavnlig effekt på forebyggelse af sygdomme, der relaterer til lunger og hjertekarsystem.

Åndedrætsteknikker i hatha yoga kan hjælpe os med at blive mere kropsbevidste og nærværende og samtidig berolige sind og nervesystem. Når vi arbejder med en dybere vejrtrækning renses luftveje, og blodgennemstrømningen i kroppen øges. Det giver en udrensende effekt, som kan mærkes i form af et højere energiniveau og et generelt bedre velvære.

 

Om Yin yoga

Med et særligt fokus på at smidiggøre bindevæv, sener og ledbånd uden at belaste leddene, giver Yin yoga mere fleksibilitet i kroppen samtidig med at afspænde og styrke musklerne. Bindevævet kan beskrives som den elastiske hinde, der omkranser og forbinder muskler, knogler og organer.

I Yin yoga arbejder vi med passive stræk, primært i siddende og liggende stillinger. Denne yogaform er mindre dynamisk og bruger åndedrættet til at berolige nervesystemet, fremme tålmodighed og vedholdenhed i stillingerne.

Ryg- og lændesmerter

Rygsmerter kan opstå efter en kortere eller længerevarende belastning. Ufleksible led, blokeringer og ophobninger af affaldsstoffer samt indeklemte nervebaner kan give fejlbelastninger, der over tid vil overbelaste ryg eller led.

Flere af øvelserne i yin yoga arbejder med området omkring lænd, hofter, lår og bækken. Meget af kropsvægten bæres her, når vi går og står, og derfor er der brug for styrke og fleksibilitet i de omkringliggende muskler og led.

Ved at smidiggøre bindevævet og åbne leddene igennem forskellige stillinger, kan yin yoga opløse blokeringer og lindre ryg- og lændesmerter. I stillingerne øges blodgennemstrømningen i kroppen, og på den måde kan ilt, affaldsstoffer og kropsvæsker flyde mere frit og afhjælpe ophobinger og blokeringer.

Fysisk og mental balance

Yin yoga er en rolig og afstressende træningsform, der beroliger nervesystemet og kan derfor være et godt supplement til en mere aktiv styrketræning.

Med fokus på at afspænde og give slip, kan Yin yoga løsne op for mentale blokeringer og have en positiv indvirkning på angst, stress og depression.

 

Det praktiske

NB: Oplysningerne her på siden gælder kun for denne specifikke rejse. Information af generel karakter er samlet på vores 'værd at vide'-side. Du er også velkommen til at ringe til os med dine spørgsmål på 69162024 eller skrive til os via Messenger eller e-mail.

Ankomst til Hindsgavl Slot

Ved ankomst til retrætet skal du henvende dig i receptionen, hvor du vil blive registreret og få udleveret værelsesnummer og -nøgle.

Ankommer du i god tid, kan du bruge lidt tid på at gå rundt på slottet - inde og ude - indtil vi allesammen mødes som beskrevet i dagsprogrammet (se under dag 1 ovenfor).

Drikkepenge

I Danmark forventes det ikke at man giver drikkepenge, men hvis du vil anerkende en særligt god service, er det altid en mulighed at give drikkepenge til personalet.

Frokost

Frokosten er IKKE inkluderet under opholdet. Restauranten på slottet serverer en fantastisk frokost med bl.a. hjemmerøget fisk og urter fra egen have. Derudover, befinder der sig et cafeteria og et ishus ved den store vej cirka 2 kilometer væk. Det er også en mulighed at medbringe egen madpakke.

Læge

Middelfart Sygehus ligger ca. 3 km fra retrætet.

Medicin

Nærmeste apotek ligger ca. 4 km fra retrætet.

Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

Telefon og netværk

Der er mobildækning på retrætet.

Værdigenstande

Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen.

Værelsets aflevering

Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 14.00.

WiFi

Der findes gratis trådløs internet på slottet. Vi anbefaler at begrænse brugen af emails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man går en tur eller diskret sender en SMS.

Yoga

Den yoga, vi dyrker, er fortrinsvis Hatha yoga og Yin yoga for begyndere og let øvede, som derudover tilpasses den enkeltes niveau. Opholdet inkluderer 3 hatha sessioner á 60 minutters varighed og 3 yin sessioner á 90 minutters varighed. Sessionerne består af en variation af meditationer, afspænding og intro.

Øvelserne tilpasses niveauet, dvs., at øvelserne ikke er så teknisk svære. Selv hvis du ikke er begynder, vil du sagtens kunne blive udfordret. Vores yogalærer er god til at få alle med, således at alle kan udvikle sig på hvert deres niveau (begynder og let øvet).

Yogaudstyr

Vi har alt det nødvendige udstyr på retrætet, inkl. yogamåtter, bolsters, blokke etc. 

Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.