✔️ Gebyrfri ombooking indtil 60 dage før afrejse ✔️ Reduceret depositum kun kr. 500,- ✔️ Prisgaranti mod prisstigninger
Har du mest oplevet Kreta, når du er kørt fra sted til sted i en turistbus? Hvorfor ikke opleve Kreta
på en hel anden måde. Nemlig ved at vandre.
Vi født til at vandre. Vores tidlige forfædre kunne ikke komme rundt på andre måder end ved at
vandre. De måtte derfor ofte gå langt for at skaffe føden.
Vandring er en rigtig god måde til at få motion. Vandring er også godt for sindet. Vi får mere ro på,
kommer ned i vores krop og får tid til eftertanke. Vi vil ofte opleve en indre ro og glæde, når vi
vandre, som især er godt for os, som har tendens til stress eller depression.
Så når vi vandre, vil vi, med andre ord, ofte opleve at møde os selv, mærke os selv og lytte til vores
tanker. Noget vi ofte kan komme til at glemme i vores travle hverdag. Dermed bliver vi måske også
bedre til at takle andre aspekter af vores ofte travle liv.
Vandring er oplagt måde at opleve, dufte, smage og mærke Kretas flotte, uspoleret og vilde natur.
Når vi bevæger dig til fods, er der en hel anden mulighed for at se og opleve Kreta i et langsomt
tempo. Den mulighed har vi ikke på samme måde i bil eller i bus.
Du vil også opleve lokalbefolkningen og se det levede lokalliv på Kreta på en hel anden måde. Du vil
opdage små tavernaer, som kun de lokale benytter og komme til landsbyer, der kun kan nås til
fods.
Der er mange muligheder for at overnatte på Kreta. De mest populære steder at overnatte er i
nærheden af Golden Beach og nær Chanias gamle venetianske havn.
Men det behøver ikke være det rigtige for dig. Det du skal tage stilling til er, hvad der betyder noget
for dig som fx:
Beliggenhed
Børnevenlighed
Pris
Udsigt
Ro eller tæt til byliv
Familiedrevet hotel eller et større hotel
Der er mange portaler man kan booke hotellet igennem. Så du kan også vælge at vandre fra hotel
til hotel og på den måde prøve flere vidt forskellige hoteller. Så bliver det mere som en form for
camino, hvor du går fra sted til sted.
Man kan på denne måde også bo i forskellige kystlandsbyer fx Loutro og Agia Roumeli, som kun
kan nås til fods eller med båd. Det er dermed muligt at opleve noget, som den mere ”traditionelle”
turist, ikke kan opleve.
Der er en grund til, at så mange har forelsket sig i Kreta og bliver ved med at vende tilbage til øen. Kreta rummer nemlig alt.
Der er en dramatisk historie og et spændende folkefærd. Store byer og mindre landsbyer. Godt vejr næsten hele året. Flotte beliggende taverner med den græske mad, som de fleste af os elsker. Spændende seværdigheder. Og ikke mindst de fantastiske strande med det krystalbål hav.
Der er med andre ord meget at opleve til fods!
Et af de mest besøgte vandringsruter på Kreta er den smukke 16 km lange Samariakløft. Der kan
man udfordre sig selv i en varieret natur.
Man starter f.eks. med at klatre ned de første 3 km fra 1250 meter på en sti, hvor der er mange
småsten. Men netop fordi turen starter oppe, så får man mulighed for at opleve den mest
fantastiske udsigt over Kretas smukke bjerge. Der skal man huske at stoppe op og minde sig selv
om, at vi er en del af noget større.
Det bliver ikke mindre smukt, når man kommer ned i selve kløften. Her vil man opleve frodige planter i et smukt natursceneri, hvor man kommer igennem skov, klipper og ørkenlignende områder.
Man slutter turen af ved at gå gennem ”jernporten”, som er 300 meter høje klippevægge, hvor der kun er tre meters mellemrum fra den ene klippevæg til den anden. Herefter er der kun tilbage at slappe af og hvile benene i den lille fiskerby Agia Roumelia.
En anden uforglemmelig vandretur er Imbroskløften.
Kløften har det hele. Der er høje smukke klippesider, blomster og en vild og utæmmet natur. Lige netop det som vi som danskere sukker efter at opleve.
Da ruten kun er 5,5 km. er den også velegnet til børn. Det er derfor en oplevelse, som kan deles
med hele familien. Børnene vil f.eks. blive fascineret over den lille rasteplads midt på ruten, hvor
der er geder og en æselambulance.
Turen kan sluttes af på en af de 2 tavernaer, der ligger ved udmundingen af kløften, med en forfriskning.
Fra Vamos til Georgioupolis:
Det er en rute på 12 km. På denne rute kan man f.eks. opleve små lokale landsbyer, smukke
udsigter, den ældste olivenpresse, kirker og meget andet. Man kan komme retur til Vamos med en
taxa.
Rundvandring fra Nippos:
Der ligger en flot cirkulær rute, som starter i landsbyen Nippos. Ruten er på 14 km. Her kommer
man igennem det bakkede Apokuronas område. Man vil også opleve cypresser og olivenlunde og
ikke mindst vil man være omgivet af de berømte hvide bjerge på ruten.
Fra Chora Sfakion til Loutro:
Det er en rute på 10 km. Loutro kan kun nås til fods eller med færge og man vil derfor ikke møde
biler på vejen. Til gengæld vil man på hele ruten have et smukt udsyn til Loutros flotte hvide
bygninger og til det libyske hav. Loutro ligger i en lille afsondret bugt og er virkelig værd at opleve.
Rundvandring fra Loutro:
Det er en rute på 16 km. Man starter på en stejl sti opad til landsbyen Anopolis. Herudover kommer
man til at opleve oldtidslandsbyen Aradhena, som fører til Aradhena kløften, som man går
igennem. Turen sluttes af langs kysten tilbage til Loutro. Der kan man også tage en dukkert på
vejen.
Fra Loutro til Agia Roumeli:
Man kan også vælge at vandre fra Loutro til Agia Roumeli. Det er en rute på 14,7 km. Det
fantastiske ved denne rute er, at det er en kystvandring. Man har derfor mulighed for at tage sig en
dukkert på vejen ved stranden Marmara.
Udover dette vil man opleve, bjerge, kløfter, fyrskove, den smukke byzantinerkirke Agias Paylos for
til sidst at ende ved foden af Samariakløften og så er næste rute sikret.
God fornøjelse med vandringen på Kreta! :)
Her er kun beskrevet et fåtal af alle de vandreruter, der er på Kreta. Der er mere inspiration at
hente på nettet! Så på med vandrestøvlerne og få en oplevelse på Kreta, som du aldrig vil
glemme.