Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Solorejser - rejs alene i fællesskab med andre voksne

En solorejse er mere end bare en ferie – det er en mulighed for at fordybe sig i nye oplevelser og lære sig selv bedre at kende.

Vi tilbyder rejser, der giver dig friheden til at vælge til og fra, og gøre tingene dit eget tempo - helt uden krav og forventninger.

Når du rejser alene, handler det om at sætte sig selv i centrum og skabe plads til refleksion, ro og oplevelser.

Vores rejser er også en chance for at få en pause – væk fra hverdagen – og samtidig udforske spændende destinationer med en tryg ramme, hvor alt det praktiske er taget hånd om.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag rejseinspiration til din næste solorejse - klik her!

 

Indholdsoversigt

 

Hvad er solorejser hos Tid til ro?

Solorejser handler ikke om at rejse alene – men om at dele oplevelser med ligesindede.

Vi skaber rammerne for at tappe ind i et fællesskab, hvor du kan være dig selv, samtidig med at du har mulighed for at få nye indtryk - måske endda nye bekendtskaber.

Det er rejser uden krav og forventninger til dig som gæst, men med masser af muligheder for mindeværdige oplevelser. Uanset om du vælger en yogarejse til Kreta, en vandrerejse til Andalusien eller Spa All Inclusive i Thailand.

 

Rejs alene i trygge rammer med andre voksne

Vi ved, at tanken om at rejse alene kan give sommerfugle i maven – og måske ikke kun på den gode måde.

Det er derfor vigtigt for os at skabe de trygge rammer, hvor du kan sænke skuldrene og blot nyde din ferie, uden at skulle bekymre dig om det praktiske.

Fra det øjeblik du lander, er der en dansk rejseleder ved din side, som tager sig af detaljerne, mens du får friheden til at vælge om du ønsker at deltage i de arrangerede aktiviteter, udforske omgivelserne på egen hånd eller blot slappe af med en god bog på værelset.

Det handler om at finde din egen rytme, hvor du føler dig tilpas - om det er i selskab med andre eller på egen hånd, er helt op til dig selv.

Modtag rejseinspiration til din næste solorejse - klik her!

 

Solorejser for pensionister og seniorer - kvalitetstid i godt selskab

Alder er ingen hindring for nye oplevelser.

For seniorer og pensionister, der vil opleve verden i et roligere tempo, uden at gå på kompromis med oplevelserne og komforten, er der masser af muligheder. Uanset om du er til yoga-, vandre-, mindfulness- eller wellnessrejser.

Forestil dig at nyde lokale måltider med nye bekendtskaber, tage del i mindfulnessøvelser i naturskønne omgivelser eller opdage skjulte perler, som kun de lokale kender til.

Vi sørger for, at der er plads til både ro og oplevelser – og du bestemmer selv, hvor meget du vil være med til uden du behøves at hverken melde til eller fra undervejs.

 

Grupperejser for voksne med fokus på fællesskab og kravfrihed

Grupperejser behøver ikke betyde fælles aktiviteter hele tiden. Tværtimod. Vi vægter at der skal være plads til både fællesskabet og alene tid.

Måske du ønsker at starte dagen med en guidet vandretur og afslutte den med en stille stund for dig selv på værelset - eller deltage i fællesspisning ved langbord med de andre gæster.

Uanset hvad, er rammerne skabt for, at du kan finde din egen balance – uden krav og uden forventninger til dig, som gæst.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, vi sender kun ud når vi har noget på hjerte - klik her!

 

Solorejser i 2025 og 2026 - hvor skal jeg rejse hen?

Vi har allerede lagt en række spændende rejser op for solorejsende i 2025 og 2026. Fælles for dem alle er, at der er inkluderet dansktalende rejseleder, og at vi rejser i mindre, overskuelige grupper.

Vores rejsekalender opdateres løbende med nye datoer og destinationer.

Gå ikke glip af nye datoer og destinationer - klik her!

 

Solorejser inden for Europa med dansk rejseleder

Vores europæiske rejser egner sig godt til dig, der gerne vil rejse alene uden at skulle for langt væk. Her vil du altid møde vores dansktalende rejseleder i ankomstlufthavnen.

Du har mulighed for at vælge mellem yoga-, vandre- eller mindfulnessrejser. Læs mere om vores rejsemål i Europa nedenfor.


Rejs alene til Madeira med fællesskab, frodig natur og havudsigt

Jardim Atlantico, som er vores retræte på Madeira, ligger på den sydvestlige kystside. Det ligger på et klippeområde med fri udsigt ud over Atlanterhavet.  

Retrætet er omgivet af frodig og varieret natur med træer, buske og blomster. Der er flere områder omkring retrætet, hvor man kan sætte sig og nyde udsigten ud over havet og se en storslået solnedgang.

På rejserne til Madeira er morgen- og aftensmad inkluderet.

Læs mere om rejseprogrammerne til Madeira - klik her!

 

Solorejser til Andalusien med god mad og spansk kultur

Her er en enestående natur, og retrætet ligger helt isoleret højt oppe på en bjergside med den skønneste udsigt og direkte adgang til nationalparken.

Vejen op til retrætet ender blindt, hvilket betyder, at der ingen trafiklarm er, og stilheden i bjergene kan derfor folde sig uforstyrret ud.

Rejserne til Andalusien er ideel for solorejsende, da der er mulighed for fællesspisning og at bo i enkeltværelse, uden at skulle komme af med for mange penge.

Vi har inkluderet en skøn halvpension med en lækker menu om aftenen. Der er også inkluderet en gourmetaften med 5-retters menu.

Læs mere om rejseprogrammerne til Andalusien - klik her!

 

Oplev Kreta med en solorejse blandt andre ligesindede

Kreta er den største og mest folkerige ø i Grækenland. Det er et populært turistmål med over 300 solskinsdage om året. Kreta er et ø-paradis med smuk natur og en masse historiske steder, samt et væld af bjerge og bugter.

Hvilket skaber nogle gode rammer omkring vores rejser med vandring, yoga og mindfulness.

Vores retræte på Kreta hedder Enagron Ecotourism Village. Det ligger ved foden af Mount Psiloritis og ca. 2 km fra en lille landsby, Axos. Det er omgivet af smukke bjerge, olivenlunde og vinmarker.

Mount Psiloritis er kendt som det højeste og mest hellige bjerg på øen og med sin rige geologiske og biologiske mangfoldighed, findes der sjældne dyr, planter, fugle og kilder. Området er bevaret som nationalpark - fredet af UNESCO.

Hovedbygningen består af restaurant med økologisk køkken og bålsted, terrasse med antikviteter, stenbænke og kunsthåndværk, balkon med rustikke loungemøbler og udsigt over bjergene samt lobby, vinkælder og kafferum. Derudover er der swimmingpool, amfiteater, solterrasse, små grønne kroge og meditationsrum. 

Retrætet har et wellness-område med forskellige udendørs faciliteter som sauna, jacuzzi, massagerum og udendørs yogaplatform.

Få et overblik over rejsetemaerne på Kreta - klik her!

 

Som noget helt nyt, har vi også et retræte med en rolig beliggenhed på et eksklusivt og historisk hotel i Halepa-kvarteret i Chania - tæt på vandet.

Læs mere om vores nyhed i Chania, Kreta - klik her!

 

Solorejser uden for Europa med dansk rejseleder hele vejen

Ønsker du at rejse længere væk, men stadig rejse trygt og i godt selskab med andre? På vores oversøiske rejser vil vores dansktalende rejseleder altid være med hele vejen fra check-in i afrejselufthavnen.

Du har mulighed for at vælge mellem safari til fods, yoga- og wellnessrejser. Læs mere om vores oversøiske rejsemål nedenfor.


Solorejser til Koh Chang på kanten af junglen

The Spa Koh Chang er navnet på vores retrætested, som er ejet af Khun Nuch og hendes familie.

Hotellet er med sine behandlinger og massage et spasted, men samtidig et retrætested. Sundhed, velvære og udrensning er tre af fokuspunkterne i retrætes spaafdeling. Der findes både sauna, dampbad, traditionel thaimassage, aromamassage, diverse spapakker og fasteforløb.

Hotellets formål, er at være et autentisk alternativ til landets diverse turisthoteller.

Retrætestedet går hånd i hånd med naturen, og dens egenskaber bliver dyrket og anvendt i retrætes køkken og konstruktion.

Husene på retrætestedet ligger på kanten af junglen og er bygget op af naturstærke materialer. Indretningen i husene er simpel og rummelig med lyse vægge og mørke træmøbler, herfra husene finder du den skønneste udsigt udover mangroven.

På retrætestedet findes desuden flere hyggelige oaser, hvor du kan trække dig og nyde privatlivets fred og ro i de smukkeste naturskønne omgivelser.

Se vores rejseprogrammer til Koh Chang, Thailand - klik her!

 

Rejs alene og oplev ægte barfods-luksus i Thailand

Vores retrætested ligger på den lille ø Koh Yao Noi, inde i Phang Nga bugten kun ca. 45 minutters sejlads fra Phuket. Fra du lander i Phuket Airport til du står på stranden, går der kun ca. to timer inkl. immigration, bagage og al transporttid.

Vi bor på stranden og den kridhvide sandstrand strækker sig helt op til restauranten. Så tag skoene af og mærk sandet mellem tæerne, mens du nyder din frokost.

Programmet inviterer til fællesskab, men samtidig er der masser af tid til at fordybe sig i yoga, mindfulness eller på sin terrasse med en god bog.

Vi har et afvekslende program, hvor du kan opleve alt fra jungletrekking i den nærliggende jungle til besøg i den lokale landsby. Vi har også arrangeret en dag i Pakbia National Marine Park, der byder på en uforglemmelig naturoplevelse i nogle af de smukkeste omgivelser Thailand har at tilbyde.

Hver aften er der mulighed for fællesspisning, hvor du kan dele dagens oplevelser med andre rejsende, eller du kan vælge en stille stund på din terrasse, hvor du kan nyde roen og tage dagen ind.

Læs mere om vores rejser til Koh Yao Noi, Thailand - klik her!

 

Oplev Bali som øen var før masseturismen

Vores skønne yoga retreat 'Pondok Sari' ligger med privat strand helt ud til vandet i landsbyen Pemuteran på det nordvestlige Bali, tæt på øens store nationalpark og langt fra traditionelle turistruter.

Rejsen henvender sig til alle, der ønsker at kombinere ikke-stræbsom yoga med smuk natur, lys, varme, kravfrihed og ro. 

Omkring halvdelen af vores gæster rejser alene, mens den anden halvdel enten rejser sammen med en ven eller veninde, eller en ægtefælle eller livsledsager.

Opholdet er inkl. halvpension (morgen- og aftensmad). Om aftenen serveres maden ved langbord, for dem der har lyst til at være sociale eller ved eget bord i restauranten, for dem, der ynder at nyde maden alene eller sammen med en rejsefælle. Du er også velkommen til at tage maden med og spise på stranden, i en af de små cabanaer, hvis du har lyst til at være alene og slappe af.

Læs mere om vores rejser til Bali - klik her!

 

Solorejser til Sri Lanka med daglig yoga og dansktalende yogalærer

Talalla Retreat, ligger på sydkysten af hovedøen, ca. 60 km øst for Galle.

Retrætet ligger helt ud til vandet med privat strand, og både Sea View suiterne og de eventyrlige Bamboo huts ligger så tæt på vandet, at man kan ligge på sit værelse og høre havets brusen.

Retrætet har fire overdækkede yogaområder, en stor udendørs restaurant, hvor der serveres morgen- og aftensmad samt frokost og snacks i løbet af dagen. 

Der er desuden et surfcenter, der udlejer surfingudstyr og arrangerer surfing for begyndere og øvede.

Når man ankommer til Sri Lanka, vil man bide mærke i, at landets største lufthavn ikke er særlig stor. Den er meget overskuelig, og man mødes med venlighed overalt. Med den nye ekspresvej kommer man hurtig ud af Colombo, og det næste man lægger mærke til er, at landet overordnet set er pænt og rent.

En af vores gæster, der har rejst både i Indien og Sri Lanka, ynder at kalde Sri Lanka for 'Lille Indien - bare renere og pænere'.

Sri Lanka har 8 steder på UNESCO’s Verdensarvsliste, bl.a. den historiske handelsby Galle, som vi besøger under opholdet.

Vi anbefaler Sri Lanka og Talalla Retreat til alle, der drømmer om at opleve et smukt og autentisk sted med varme året rundt, eksotiske sandstrande og en meget gæstfri lokalbefolkning.

Læs mere om programmet på rejsen til Sri Lanka - klik her!

 

Eksotisk solorejse til Zanzibar med daglig yoga (Matemwe, Zanzibar)

Retrætet har overdækket yogaområde, udendørs restaurant hvor der serveres morgen- og aftensmad, samt frokost og snacks i løbet af dagen. Der er desuden et dykkercenter, der udlejer snorkeludstyr og arrangerer dykning for begyndere og øvede på de store koralrev.

Derudover ligger en af øens smukkeste strande i nærheden, og fra receptionen kan du tage en gratis shuttlebus dertil – en tur på cirka 15 minutter.

Zanzibar og vores unikke retrætested er ideelt for dig, der ønsker at opleve et autentisk sted med behageligt klima, kridhvide sandstrande og en imødekommende lokalbefolkning.

Læs mere om rejsen - klik her!

 

Solorejser til et eksklusivt yoga villa retreat på Zanzibar (Jambiani, Zanzibar)

Der er fuld service som på et 4-stjernet hotel med lækker morgenmad og en skøn aftenmenu. Frokosten serveres a la carte for egen regning, hvis man gerne vil spise hjemme i villaen.

Har du brug for ro uden alt for mange mennesker omkring dig? Nyder du når der er god plads omkring og personlig service? Har du brug for et retrætested, hvor du kan trække dig tilbage og fordybe dig med skøn yoga til lyden at havet?

Så passer denne rejse perfekt til dig.

Vores villa består af syv individuelle suiter med eget bad og toilet, samt en stor hall og et stort fællesrum med plads til 18 personer.

I direkte forlængelse af fællesrummet er der en stor åben overdækket terrasse med tropiske træer og blomster, og herfra er der direkte udgang til den tropiske have, der ligger på selve stranden, så man får sand mellem tæerne, når man går ned til poolen.

Poolen ligger midt i haven og er omgivet af tropiske træer og blomster, samt liggestole og parasoller.

Læs mere om denne rejse til Zanzibar - klik her!

 

Solorejser til Sydafrika med safari til fods

Når vi er på safari til fods i Sydafrika, så befinder vi os i det område der hedder Waterberg.

Waterberg er et smukt bjergområde med bløde bjerge, dybe klippekløfter, klare rislende vandløb og en vegetation, der giver gode vilkår for dyr, planter og fugleliv. 

I dette område ligger Rhino Lodge. Stedet ligger omgivet af bushen i et 3.000 hektar stort vildtreservat. Det vil sige, at vi bor lige midt i et unikt, sydafrikansk naturområde med et spændende dyreliv, hvor der er rig mulighed for at tage ud og vandre på egen hånd.

Læs mere om safari til fods i Sydafrika - klik her!

 

Oversigt over solorejser i den kommende periode

NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 6916 2024, eller skriv til os på Messenger.

På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person ved to personer inkl. fly, transfer og bagage. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for andre værelseskategorier og enkeltværelser.

Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.