Man-fre 09.00-16.00

Min billet

Kultur og oplevelser
på Zanzibar

11 dage ved Det Indiske Ocean
med fællesskab og dansk rejseleder

Se store billeder

Badeferie på Zanzibar

11 dage og 8 nætter på Casa Beach Hotel med lækker morgenmad

Når du tager på en badeferie med Tid til ro, så møder du allerede vores rejseleder i Kastrup Lufthavn, hvor man har mulighed for at få assisterende hjælp med check-in, flyskift og paskontrol.

Når man lander på Zanzibar så er rejselederen der også til at hjælpe med transferen ud til retrætet. Efter ankomsten sørger rejselederen for at samle gruppen til et velkomstmøde, hvor man har mulighed for at hilse på de andre rejsende.

Rejselederen vil også give et indblik i de udflugtsmuligheder der er på rejsemålet. 

Privat strandområde

Vores retræte ligger på første strandrække, hvor der er et tilhørende privat strandområde. 

Her har du mulighed for rigtig at dase og nyde din badeferie. Det er muligt at finde et sted, hvor du kan lægge dig på en solseng i skyggen med en god bog eller bare at nyde udsigten ved Det Indiske Ocean. 

Zanzibar, du er vores dejlige ferieø!

Vi har selv været på Zanzibar mange gange, og første gang var i året 1996.

Da vi fløj fra fastlandet i et lille propelfly og ankom på flyvepladsen og steg ud af maskinen var det som om at stige ind i en tidslomme, hvor man følte at man var en del af det historiske Zanzibar anno 1930.

Zanzibar har udviklet sig meget siden, men den spændende kultur og det glade folkefærd er velbevaret. Zanzibar er en skøn ø, hvor du har mulighed for at opleve en anderledes og smuk kultur, glade mennesker samt kridhvide, postkortagtige sandstrande. 

Derfor er det også en veloplagt destination at vælge, hvis man har lyst til at opleve en anden del af verden. Der er også gode muligheder for at bare at nyde solen, det varme sand og havets brusen, når man er på Zanzibar. 

Retrætet ligger på første strandrække, hvorfor man ikke skal gå mange meter for at komme direkte ud til den kridhvide sandstrand og det koralblå hav. 

På vores badeferier er der ingen krav til hvad man skal eller hvad man burde opleve. Du bestemmer helt selv. 

Det eneste er, at vi håber du vil nyde Zanzibar lige så meget som vi selv gør.

Kærlige hilsner,  

Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, mindfulnessinstruktør og certificeret stress coach

 

Gå til rejsebestilling - klik her!

Casa Beach Hotel på Zanzibar
Reception ved Casa Beach Hotel Zanzibar
Værelser på Casa Beach Hotel på Zanzibar
Facaden på Casa Beach Hotel på Zanzibar

Hvad siger vores gæster om Tid til ro?

Program for rejsen til Casa Beach (Kultur og oplevelser)

Vi har inkluderet fly, ophold med morgenmad, dansk rejseleder hele vejen fra Kastrup, transfer mellem lufthavnen på Zanzibar og hotellet t/r samt bagage på flyet. Derudover vil der blive arrangeret en lille gratis fællesaktivitet hver dag og fællesspisning om aftenen (for egen regning).

Der er desuden mulighed for at tilkøbe udflugter med dansk rejseleder. Du kan se en liste over alle udflugter og sociale aktiviteter herunder. 

🦋

Halvdagstur til Stone Town

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Efter morgenmaden, vil der blive arrangeret en udflugt til hovedbyen Stone Town, for dem der har købt tilkøbt turen. 

Stone Town eller 'Mji Mkongwe' på swahili er med på UNESCO's verdensarvsliste, som et fint eksempel på en swahilisk handelsby på den afrikanske østkyst. Stone Town er kendt for sine smalle gader, hvor bygninger, basarer og små butikker står side om side.

De fleste gader er så smalle at der ikke er plads til biler, men den side der vender ud mod havet er lidt bredere. Det er også her man kan se nogle af de større bygninger som moskeer, kirker og statsbygninger. 

I Stone Town ser man tydeligt den kulturelle indflydelse gennem et helt årtusinde. Stone Town er prydet med afrikansk, indisk, europæisk, og især arabisk kultur, som præger både sproget, arkitekturen og den øvrige kulturarv. Det meste af bydelen er fra midten af 1800-tallet.

Zanzibar (og Stone Town) har en stor symbolsk betydning for slaveriet, da det var et af Østafrikas største slavemarkeder, men også herfra mange modstandere af slaveri havde deres base, eksempelvis Dr. David Livingstone.

Bestil din egen badeferie - klik her!

Zanzibar Nur Beach Hotel

🌊

Halvdagstur til Safari Blue

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Udflugten 'Safari Blue' er heldagstur, hvor man vil blive taget med ud på Det Indiske Ocean og hvis du har lyst vil det også været muligt at snorkle. 

Først vil man blive hentet og kørt ud til den strand, hvor båden sejler fra. Træbåden vil derefter sejle ud til en sandbanke, på sejlturen derhen kan man være heldig at se de søde delfiner svømme med hinanden. 

Når vi ankommer til sandbanken vil der blive arrangeret en fiske/skaldyr-barbecue på ægte swahilisk manér.

Der vil være god mulighed for at tage en lille svømmetur i Det Indiske Ocean.

Turen er ikke eksklusiv for Tid til ro-gæster, så derfor må man forvente, at der vil være andre turister med på udflugten.

'Safari Blue' er en tilkøbstur, som skal bestilles hjemmefra.  

Bestil din egen badeferie nu - klik her!

Zanzibar Nur Beach Hotel

🍍

Halvdagstur til Spice Farm

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

En af dagene vil der blive arrangeret en halvdagstur til en lokal Spice Farm, for dem der har tilkøbt turen hjemmefra. 

Zanzibar er blandt andet berømt for sine mange krydderier, og det er også derfor vi tilbyder den som en tilkøbstur, da det er en stor del af Zanzibars historie. 

Når man er ved den lokale Spice Farm, så kommer man på en gåtur blandt de forskellige krydderier og frugter sammen med vores botaniker, som vil fortælle os om de forskellige sorter og deres nytte.

Der vil være mulighed for at røre, smage og dufte til de forskellige krydderier, så der er masser af mulighed for at få sanserne i spil.

Her kan du eksempelvis købe den sæbe som de lokale kvinder selv fremstiller og på den måde støtte lokalbefolkningen direkte.   

Vores danske rejseleder vil være med på turen. 

Bestil din egen badeferie nu - klik her!

Spice farm Zanzibar

🗻

Halvdagstur til Maalum Cave

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

'Maalum' er et ord på swahilisk og betyder i løs oversættelse speciel eller unik, og det er også de ord som beskriver dette sted bedst. 

Turen til Maalum Cave er en halvdagstur. Grotten ligger tæt på byen Paje, og derfor er køretiden ikke så lang. 

Du har her mulighed for at bade i naturens svar på en pool. Vandet er helt klart og dejligt at bade i. 

Der er håndklæder og omklædningsrum med bruser ved stedet også. 

Bestil din egen badeferie nu - klik her!

Maluum Cave Zanzibar

🌅

Sunset Cruise

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Efter en dejlig dag, har man mulighed for at runde den af med en skøn sejltur mod solnedgangen. 

'Sunset Cruise' er en aftentur, hvor man kommer ud på en træbåd og ser den afrikanske solnedgang til søs.

Man får lov til at få en autentisk oplevelse, hvor man kan mærker den lune aftenbrise i kinderne og se Zanzibar fra søsiden - ligesom de lokale fiskere. 

Bestil din egen badeferie nu - klik her!

Zanzibar Nur Beach Hotel

🍴

Fællesspisning (for egen regning)

Klik på det lille 'plus' for at folde dagsprogrammet ud.

Der vil blive arrangeret fællesspisning hver aften for dem der har lyst.

Rejselederen vil sørge for, at der bliver lavet et langbord, hvor man så har mulighed for at sidde sammen at spise. 

Under opholdet er der kun inkluderet morgenmad, men man har mulighed for at opgradere til halvpension for kr. 1.200,- pr. person. 

Bestil din egen badeferie - klik her!

Spiseområde Casa Beach Hotel på Zanzibar

De overnævnte udflugter og aktiviteter er alle tilkøbsmuligheder som skal bestilles hjemmefra.  

Priser og datoer for kultur og oplevelsesrejser til Zanzibar i 2024

Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.

På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person ved to personer inkl. fly, transfer og bagage. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for andre værelseskategorier og enkeltværelser.

Priserne inkluderer:

  • Dansk rejseleder hele vejen fra Kastrup til Zanzibar. Rejselederen hjælper med check-in og flyskift
  • Fly fra Kastrup til Zanzibar t/r 
  • Indtjekket bagage samt håndbagage
  • Assistance i lufthavnen i Zanzibar af vores dansktalende rejseleder
  • Transfer fra lufthavnen i Zanzibar til retrætet t/r
  • Indkvartering i eksotiske og komfortable værelser med eget bad og toilet
  • 8 eller 9 overnatninger
  • 8 eller 9 gange morgenmad
  • Fællesspisning hver aften (For egen regning - Aftensmad kan bestilles hjemmefra)
  • Velkomstmøde og rundvisning på retrætet
  • Mulighed for at tilkøbe spændende udflugter
  • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen, undtagen visum/indrejseskat (USD 50,- pr. person) og turistskat (USD 4,- pr. person pr. dag)

Prisen inkluderer ikke:

  • Aftensmad (8 eller 9 x aftensmad a la carte kan tilkøbes hjemmefra for kun kr. 1.200,- i alt)
  • Frokost, drikkevarer og a la carte tilvalg i restauranten, lommepenge samt personlige indkøb
  • Ekstra aktiviteter (massage, udflugter, dykning etc.)
  • Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og vaccinationer
  • Indrejseskat (visum) USD 50,- som betales kontant i lufthavnen ved ankomst
  • Turistskat USD 4,- pr. person pr. dag, som betales direkte til receptionen ved afrejse

 

 

Garanteret afgang
Vi garanterer at vi er nok deltagere til at gennemføre alle vores flyrejser i 2024.
Vi lægger nemlig ikke flere rejser op, end vi ved vi kan sælge.

Hvis vi aflyser af andre årsager, får du alle dine penge tilbage - kontant indenfor 14 dage!

 Vi aflyser automatisk, hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.

 

Værelserne på Casa Beach

Der er 22 værelser på Casa Beach Hotel fordelt på to etager. Værelserne ved stueetagen har egen veranda og værelserne på 1. sal har egen balkon. 

Værelserne er smukke, rummelige og velindrettede i afrikansk stil. Værelserne er udstyret med en stor dobbeltseng eller to enkeltsenge, med mulighed for en tredje opredning. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Alle værelser har udsigt mod poolen, da den er placeret i midten af retrætet.  

Standard bungalow på Pondok-Sari
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse udsnittet i træ
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse
Standard bungalow på Pondok-Sari balinesisk badeværelse
Standard bungalow på Pondok-Sari soveværelse

Kortoversigt over retrætet

Skab et overblik hjemmefra

Nedenfor ses et oversigtskort over retrætet på Zanzibar.

Kortoversigt over hotellet Casa Beach på Zanzibar

Om retrætet

Casa Beach Hotel ligger i hjertet af Jambiani, som er en samling af små landsbyer direkte ved havet ca. 2 timers kørsel fra den internationale lufthavn i Zanzibar. Landskabet byder på fine hvide sandstrande og fine palmetræer. Derudover får man den særlige meget autentiske afrikanske landsbystemning, som heldigvis stadig findes blandt andet her på Zanzibar.  

Poolen på Casa Beach ligger i hjertet af retrætet. Her kan du få en frisk dukkert, eller nyde lyden fra havet fra din solseng. Ønsker du en forfriskning ligger restaurantbaren lige ved siden af poolen, og personalet står klar til at hjælpe. Fra poolen er der udsigt ud over Det Indiske Ocean. 

Retrætet har privat strand lige uden for døren. Retrætet tilbyder også Spa, hvor du kan få massage, scrubs og hårfletning. Ligeledes findes der en lille butik, hvor der kan købes lokalt kunsthåndværk, solcreme, souvenirs og accessories i afrikanske farver.   

Retrætetes restaurant har åben fra tidlig morgen til sen aften. Der tilbydes morgenmad, frokost og aftensmad fra det internationale, indiske og lokale køkken. Der tilbydes desuden vegetarisk og vegansk mad. Råvarerne er så vidt muligt fra lokale producenter, og fisk og skalddyr anskaffes dagligt hos de lokale fiskere på stranden.

Skønne faciliteter

Poolen i Casa Beach ligger lige midt i retrætet. Her kan du både afkøle dig med en dukkert og nyde solen fra en solseng. Ønsker du en forfriskning, med eller uden alkohol, ligger restaurantbaren lige ved siden af poolen, og personalet står klar til at hjælpe. Fra poolen er der udsigt ud over Det Indiske Ocean. 

Retrætet har privat strand lige uden for døren, hvor der kan bades i lagunen og Det Indiske Ocean. Retrætet tilbyder også Spa, hvor du kan få massage, scrubs, henna tatoveringer og hårfletning. Ligeledes findes der en boutique, hvor der kan købes souvenirs samt lokalt inspireret tøj.   

Området omkring retrætestedet

Zanzibar er en ø, som ligger ude i Det Indiske Ocean, knap 50 kilometer fra Tanzanias kyst. Zanzibar rummer meget kulturhistorie og en skøn natur fyldt med tropiske planter og hvide strande. Zanzibar var en stor del af datidens krydderihandel, hvorfor øen stadig har mange krydderiplantager, hvor de blandt andet dyrker: kanel, sort peber, muskatnød og nelliker.

Badeferie med hvide sandstrande

Retrætestedet er placeret lige ud til vandet, hvor der også er tilhørende strand. Generelt set skal du ikke gå langt for at plante fødderne i en af de hvide strande på Zanzibar, da der stort set er strand hele vejen rundt om øen. Strandene på sydøstkysten fremstår uberørte og vilde med kokospalmetræer. Vandet er klart turkis og lavvandet med små behagelige bølger. Hvis du vil snorkle er der rig mulighed for det ved koralrevne ud for Jambiani.     

Maden – køkkenet

Zanzibar er også bedre kendt som ”Spice Island”, hvilket stemmer godt overens med deres tilgang til madlavning. På Zanzibar er de gode til at bruge det de har tæt på sig. Traditionelle swahiliretter består som regel af fisk og skaldyr, sprøde og friske grøntsager og tropiske frugter. Maden er en sand oplevelse hvor du har mulighed for at få flere af dine sanser i spil. På selve retrætestedet laver de lækker gourmetmad med inspiration fra det traditionelle swahili køkken. 

Retrætetes restaurant har åben fra tidlig morgen til sen aften. Der tilbydes morgenmad, frokost og aftensmad fra det internationale, Indiske og lokale køkken. Der tilbydes vegetarisk og vegansk mad. Råvarerne er så vidt muligt fra lokale producenter og fisk og skalddyr anskaffes hos de lokale fiskere på stranden. 

Mulighed for en aktiv ferie

Når du befinder dig på Zanzibar, vil du hurtigt opleve en ø der er fyldt med historie, kultur, natur og skjulte perler. Stone Town er øens hovedstad, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen indrammer en stor kulturel diversitet - både, europæisk, arabisk, indisk og afrikansk. Det er tydeligt at se, at der ligger meget historie gemt i byen, hvilket gør den til et besøg værd. Fra retrætet er det muligt at gå hen til en af de nærtliggende landsbyer, som ligger ca.5 km. væk.

Ved siden af Casa Beach retrætet ligger Zanzibar ProKite, hvor der er mulighed for at kitesurfe samt dykke. 

Poolrestaurant på Casa Beach Hotel, Zanzibar
Selskab Casa Beach Hotel Zanzibar
Poolrestaurant på Casa Beach Hotel, Zanzibar
Poolrestaurant på Casa Beach Hotel, Zanzibar
Selskab Casa Beach Hotel Zanzibar

Det praktiske

NB: Oplysningerne her på siden gælder kun for denne specifikke rejse. Information af generel karakter er samlet på vores 'værd at vide'-side. Du er også velkommen til at ringe til os med dine spørgsmål på 69162024 eller skrive til os via Messenger eller e-mail.

Aktiviteter inkluderet i rejsens pris

Hver dag har vi en lille social aktivitet med vores danske rejseleder, som man kan deltage i uden beregning. Aktiviteterne er forskellige fra dag til dag og er planlagt så alle kan være med. Den ene dag arrangerer vi eksempelvis en strandtur til fods, en af de øvrige dage er der morgengymnastik, osv. Udflugter udenfor retrætet kan tilkøbes hjemmefra.

Ankomsten til Zanzibar

Ved ankomst til lufthavnen på Zanzibar, skal der betales USD 50,- i indrejseafgift (Visa on arrival). Der findes ikke hæveautomater på øen, så vi anbefaler at du hæver kontanter (Tanzanian shilling) i lufthavnen i Zanzibar eller har nogle dollars med hjemmefra. 

Vores danske personale står udenfor lufthavnen, mellem selve terminalbygningen og parkeringspladsen. Når du ankommer vil de lokale portere byde sig til og hjælpe med bagagen. De forventer at få betaling for det, så hvis du ikke har kontanter, er det bedst at takke nej.

Når man først har passeret toldkontrollen, kan man ikke komme tilbage igen. Det er derfor vigtigt, at du har alle dine kufferter og tasker med.

Når alle gæster er kommet igennem toldkontrollen, går vi samlet ud til vores bus, der kører direkte til retrætet. Køreturen tager ca. to timer. Ved ankomst til retrætet skal du aflevere dit pas ved tjek ind, og der udleveres herefter værelsesnøgler.

I følge internationale hotelregler skal værelset være klar fra kl. 15, men retrætet gør alt hvad de kan, for at have værelserne klar allerede fra kl. 12 og måske endda tidligere. Hvis det er vigtigt for dig, at dit værelse står klar når du ankommer, kan du tilkøbe tidlig indtjekning for USD 75,- (DKK 490,-).

Restauranten er åben for morgenmad. Første inkluderede måltid er morgenmaden dagen efter ankomsten, eller aftensmad på ankomstdagen, såfremt dette er tilkøbt hjemmefra. 

Badesko

Vi opfordrer vores gæster til at medbringe badesko med tyk bund eller nogle gamle løbesko, da der kan være koraller, skarpe klipper samt søpindsvin i havbunden. Med løbesko vil man opleve, at stå bedre fast end med badesko og man kan med fordel efterlade sine udslidte løbesko til de lokale, som vil være glade overtagere.

Drikkepenge

Tanzania er et uland og de lokale der arbejder med turisme er afhængig af drikkepenge. Gør det til en vane at være rundhåndet. Giv altid lidt. Det er en god idé at have nogle små sedler (1-dollar eller 5-dollar). Giv en skilling til chaufføren, når du har været ude at køre. Læg lidt på værelset til rengøringen. Det behøver ikke være alverden, bare lidt. Det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet, fordi de er vant til turister, der ikke gør det. Men gør det venligst alligevel. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

Det er normalt, at man lægger lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis man har været tilfreds. Man kan også give lidt undervejs. USD 10-20 den sidste dag er passende. Har man været på heldagstur vil USD 5,- til chaufføren være passende. Når man spiser på restaurant udenfor retrætet, er det normalt at runde op med 8-10 %. 

Dyner og sengetøj

Alle senge er opredt med lagen, to puder pr. person, samt et lagen til at dække sig med. Der er ikke dyner som i Danmark. Hvis man ønsker at sove med dyne, skal den medbringes hjemmefra.

Ekstra opredning

Alle værelser har som minimum to standardsenge eller en dobbeltseng. Derudover kan der altid redes op til en ekstra, og i nogle af værelserne kan der reddes op til to ekstra. Opredningerne er som regel af ringere kvalitet end standardsengene, til gengæld ydes der kompensation i form af ekstrasengsrabat. Dette fremgår af billet-rejsebeviset.

Fællesspisning

Vi inviterer til fællesspisning (for egen regning) hver aften ved langbord, for dem der har lyst. Det er fuldstændig kravfrit om man ønsker at deltage eller ej. Man kan deltage i fællesspisningen uanset om man har tilkøbt halvpension hjemmefra, eller ej.

Gæst i et andet land

Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Eksempelvis betyder tid ikke så meget på Zanzibar. Tidspunkter er altid cirkatider og tingene er ikke så velorganiserede som i Skandinavien.

Lad det ikke blive et irritationsmoment. Det hører sig til i Afrika. Tag det som en oplevelse, og nyd, at du er på ferie. Det fører som regel ikke noget godt med sig, hvis man begynder at skælde ud eller irettesætte.

Zanzierne er ualmindelig venlige og meget smilende, men mange af dem mangler grundforståelse i forhold til vores vestlige kultur. De tager ofte meget let på formaliteter og tingene kan gå meget langsomt. Maden på restauranterne serveres ikke altid samtidig, hvidvinen kan blive skænket i et glas med isterninger osv.

Infrastrukturen er også under udvikling, og selvom Zanzibar er langt mere moderne end for 20 år siden, så er det stadig på ulandsniveau. Vand, strøm og internet kommer og går, og det er ikke alle steder, man har backup-systemer. Vejene er dårlige og telenettet er ikke fuldt udbygget.

På retrætet er der europæisk management og backup-systemer til strøm og vand. Alligevel skal man være indstillet på, at der kan være kortvarige udfald. Især internettet er ustabilt.

Håndklæder

Alle værelser har ansigtshåndklæder, almindelige håndklæder og badehåndklæder. Der er håndklædeskift efter behov. Du skal blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked.

Indkøbsmuligheder

Der er beskedne indkøbsmuligheder i landsbyen, hvor man både finder en række små butikker og en god strand, samt lidt forskellige barer og restauranter. Husk kontanter, der er godt nok en hæveautomat i nærheden, men man kan aldrig være sikker på om den er løbet tør.

Alternativt anbefaler vi hovedbyen Stone Town. Der findes flere banker og ATM-maskiner, og byen har både havn, katedral og et stort fødevaremarked.

Det er muligt at købe solcreme, toiletartikler og lignende i landsbyen, men udvalget er begrænset, så hvis du bruger et bestemt mærke, anbefaler vi at du selv medbringer cremer og toiletartikler hjemmefra.

Kaffe- og tefaciliteter mv.

Om morgenen er der inkluderet gratis kaffe og te til morgenmaden, resten af dagen kan det købes i restauranten. 

Læge

Nærmeste lægeklinik ligger i Paje ca. 15 minutter fra retrætet i bil. Lægen kommer gerne på sygebesøg.

Malaria

Der findes malaria på Zanzibar, omend forekomsten er meget lille. De seneste 10 år har myndighederne gjort en stor indsats for at udrydde sygdommen og forekomsten er faldet fra 40 % for ti år siden til ca. 1 % i dag.

Der findes mange skrækhistorier om malaria. En af dem er, at har man først haft malaria, så kommer man aldrig af med det igen. Det er ikke sandt. Malaria er let at behandle, og kommer man i behandling med det samme, så forsvinder sygdommen helt. Hvis man tager et tjek ved mindste sløjhed, vil man (hvis man har malaria), stort set ikke nå at blive rigtig syg.

Sygdommen er også let at forebygge. Myggenet og afskrækningsmiddel i form af creme eller spray anbefales. Vi anbefaler desuden, at du spørger din egen læge eller læger på rejsemedicinsk klinik til råds, før du tager afsted. Særligt hvis du er gravid, kroniker eller allergiker.

Vi gør opmærksom på, at Tid til ro ApS og vore medarbejdere ikke må vejlede omkring medicinering, vaccinering o.l. Vi henviser derfor til egen læge og/eller Statens Serum Institut.

Myggenet

Der er myggenet på alle værelser.

Medicin

Nærmeste apotek ligger i forbindelse med lægeklinikken 15 minutter fra retrætet. Vi kan som regel få lægen til at tage lidt medicin med, når han er på sygebesøg, så vi undgår transporten til apoteket.

Pas og visum

Husk gyldigt pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejse. Passet skal have mindst én blank side. For rejser til Zanzibar kræves der visum for danske statsborgere. Visum købes ved ankomst til lufthavnen i Zanzibar og koster USD 50,- pr. person. Det er en god idé at have kontanter med, da der kun er en skranke til kreditkort, og telenettet er ustabilt.

Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst én måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen. Nødpas accepteres ved indrejse, de skal blot være gyldige i 6 måneder efter hjemkomsten.

For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas kan der gælde andre regler. Den rejsende er selv ansvarlig for pas og visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos Tanzanias ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

Hvis der er stempler i passet fra lande med gul feber, og disse er mindre end 10 dage gamle, skal der medbringes dokumentation for vaccination mod gul feber. Kontakt ambassaden for nærmere information om dokumentationskravet.

Penge og kreditkort

Alt hvad der købes på retrætet afregnes i USD. Hvis man ønsker at betale kontant med Shilling eller EUR er det også muligt. Derudover accepteres VISA, Mastercard og AMEX. Bemærk at der tillægges 5% i kreditkortgebyr. Der findes hæveautomater i lufthavnen, i Stone Town, samt i Paji. Nærmeste pengeautomat er ca. 90 minutters kørsel fra retrætet i bil. Vi anbefaler derfor at man medbringer USD eller EUR i kontanter hjemmefra, alternativt at man hæver lokal valuta i hæveautomaten i lufthavnen. Det er også en fordel at medbringe USD 50,- i kontanter hjemmefra til indrejsegebyr/visum, da der kun er en skranke der tager mod kort, og denne skranke er afhængig af at telenettet virker.

Plastikposer

Når du rejser til Zanzibar, skal du være opmærksom på, at der er er forbud imod at indbringe plastikposer. Loven trådte i kraft den 1. juni 2019.

I et forsøg på at begrænse omfanget af miljøskadelig plastik, er der vedtaget et forbud, som forbyder at bruge, importere, eksportere, fremstille, sælge og opbevare alle former for ikke-nedbrydelige plastikposer samt plastikemballage.

Den eneste undtagelse er de små ”lynlås-poser”, man bruger til opbevaring af toiletsager under rejsen, og som man har med i håndbagagen. Der forventes, at man opbevarer og bruger disse under hele sin rejse og først smider posen væk, når man igen har forladt landet.

Skulle du ankomme til Zanzibar med en plastikpose, kan du enten lade den ligge i flyet, når du forlader det, eller du kan aflevere posen ved en af de skranker, der er i ankomsthallen til netop dette formål.

Myndighederne ønsker naturligvis ikke, at turister og besøgende skal have sit ophold i landet/på øen ødelagt på grund af det nye forbud, så de opfordrer turister og besøgende til at tænke over, hvordan man pakker sine ting – og i hvad – så de kan håndhæve forbuddet med mindst muligt besvær og ulejlighed for dem, der besøger landet.

Tænk derfor på, hvordan du pakker, og undgå så vidt muligt at pakke i plastikposer og plastikemballage. Medbring f.eks. en drikkedunk af metal, glas eller hård plast (engangsflasker er ikke tilladt) samt stofposer istedet for plastikposer.

Prisniveau

Forvent at prisniveauet på Zanzibar er op til 72% lavere end i København (januar 2024). 

Restaurant og bar

Retrætets restaurant er åben for morgenmad fra kl. 07.30-10.00. Fra kl. 12.00-18.00 serveres frokost og snacks a la carte (for egen regning). Restauranten er åben for servering af aftensmad fra kl. 19.00-21.00 (Halvpension a la carte kan tilkøbes hjemmefra for kr. 1.200,- pr. person). I forbindelse med restauranten er der en bar med servering ved poolen. Baren er åben fra kl. 10.00 til 22.00. Man må ikke medbringe mad på værelset eller opbevare mad på værelset, da det tiltrækker myrer.

Køkkenet er internationalt med et Swahilli twist. Der leveres frisk fisk hver dag, og retterne er meget velsmagende.

Solbeskyttelse

Solen er meget kraftig året rundt. Også når der er overskyet, og sandet er så hvidt at genskæret fra sandet også brænder. Derfor kan man sagtens blive solskoldet af at opholde sig i skyggen. Brug derfor altid et tykt lag solcreme. Gerne faktor 30-50.

Derudover anbefaler vi, at man medbringer en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00.

Vælg et par luftige bomuldsshorts på vandre- og cykelturene, helst nogen der ikke sidder for tæt, samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. En tætsiddende t-shirt eller langærmet bluse kan være en fordel, hvis du dykker/snorkler. Tag gerne din egen dykkermaske og snorkel med.

Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

Strøm

På Zanzibar anvendes engelske stik (tre flade ben).

Swimmingpool

Retrætets swimmingpool er åben året rundt. Ved poolen er der gratis solstole og bruser. Der er badehåndklæder i alle værelser. Håndklæderne skiftes tre gange om ugen efter behov. Man skal blot selv sige til. Pooltemperaturen varierer i løbet af dagen. Typisk er poolen 4-5 grader koldere om morgenen end om aftenen. Poolens max. temperatur ligger på 24-28 grader året rundt.

Sæson og vejr

Regnsæsonen starter i slutningen af april og kører igennem til slutningen af maj. Den tørre periode ligger fra midten af juni juni til midten af oktober. I november måned og starten af december regner det som regel en lille smule i byger i løbet af natten og de tidlige morgentimer, så klarer det som regel op i løbet af dagen. På meget varme dage kan der komme en byge sidst på dagen. Fra midten af december til slutningen af marts er der tørt og varmt.

Der er en god brise det meste af tiden året rundt. Den gør at luften sjælden føles for varm, og at man ikke har brug for aircondition. Myg og flyvende insekter har også svært ved at komme på vingerne, på grund af brisen.

Den gennemsnitlige maxtemperatur er 28-33 grader året rundt, og den gennemsnitlige minimumstemperatur er 22-25 grader året rundt. Alle værelser er bygget, så brisen kan komme gennem husene og køle værelserne. Der er åbne lameller med fluenet i dørene, så man både kan lukke lyden af havet og luftens brise ind, og skabe en behagelig gennemtræk.

Telefon og netværk

Der er begrænset mobildækning på Zanzibar, og roaming er meget dyrt. Hvis man har brug for mobiltelefoni, anbefaler vi at man køber et lokalt sim-kort i lufthavnen. Retrætets telefoner kan ikke foretage internationale opkald.

Turistskat

Bemærk at der opkræves infratrukturskat under henvisning lovgivningen til USD 4,- pr. gæst pr. nat. Derudover afkræves USD 50,- pr. person i indrejsegebyr/visa ved ankomsten til lufthavnen i Zanzibar.

Tøjvask

Det er muligt at vaske tøj på retrætet mod betaling.

Udflugter

Vi arrangerer udflugter med dansktalende rejseleder til Stone Town, Spice Farm, Maalum Cave og Safari Blue, Sunset Cruise. Udflugterne bestilles og betales hjemmefra.

Vaccinationer

Der er ikke krav om vaccinationer, med mindre at du har rejst i et område med gul feber indenfor de seneste 10 dage inden indrejse til Zanzibar. Bemærk venligst at Zanzibar endnu ikke er helt fri for malaria. Læs venligst afsnittet herom.

Valuta

Valutaen i Zanzibar er Shilling. Man kan desuden betale med EUR og USD de fleste steder.

Vand

Vi fraråder at du drikker vandet fra vandhanen.

Værdigenstande

Befolkningen er generelt set økonomisk fattig på Zanzibar, så der er ingen grund til at udstille sin rigdom eller friste en svag sjæl, så lad hellere kronjuvelerne blive hjemme, og opbevar dine smykker, penge og pas i boksen på værelset.

Når det er sagt, så er der ikke mange tyverier i området, og det vil det få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for hotellets personale, hvis der opstår mistanke om tyveri.

Husk at hoteller og restauranter ikke påtager sig ansvaret for værdisager.

Værelsets aflevering

Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der være mulighed for at beholde værelset gratis indtil afrejse, med mindre, at værelset ikke er ledigt. I så fald vil der være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.

WiFi

Der findes gratis trådløst internet i receptionsområdet, i restauranten og omkring poolen. Vi anbefaler at begrænse brugen af emails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man går en tur eller diskret sender en SMS.

 

Værelse ved Casa Beach Hotel på Zanzibar

Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.