Vandreferie for begyndere – 10 gode råd fra eksperterne

Af John Nørgård Tobiesen, vandreguide, rejsearrangør og medlem af De Berejstes Klub

Download vores podcast og hør den når det passer dig, f.eks. i bilen eller toget - klik her!

Denne artikel er skrevet til dig, der er begynder, og som overvejer en vandreferie i Europa.

I Tid til ro arrangerer vi vandrerejser netop for begyndere. Det er en skøn måde at opleve et naturen på, og samtidig få sig rørt.

Når vi vandrer, kommer vi i kontakt med os selv, vores krop, med naturen og også med vores tanker. Det er derfor utrolig sundt for både din krop og dit hoved at vandre, og med en vandrerejse kan du skabe et tiltrængt afbræk fra en travl hverdag.

Det er den skønneste form for aktiv ferie og meget skånsomt for kroppen.

Vandreture er på en gang både langsommelige og aktive, og på vandreture oplever vi måske sider af os selv, vores vandremakkere eller naturen, som vi før ikke var opmærksomme på.

Du kan både vandre alene eller sammen med en eller flere makkere, og uanset hvad du vælger, så kan vi næsten garantere, at du vil komme hjem med fornyet energi, nye og gode oplevelser, ro samt en naturlig og rar træthed i både krop og hoved.

God fornøjelse!

Kærlig hilsen

John, Tid til ro

 

Gratis guide til meditation

Læs mere

Få tips om mental sundhed, samt rejsetilbud via e-mail.
Vi sender kun ud, når vi har noget på hjerte.

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ros privatlivspolitik.

Vandrerejser tilpasset begyndere og letøvede

I Tid til ro er vi specialiserede i vandrerejser til Kreta for begyndere og letøvede. Vores rejser er tilrettelagt på den måde, at vi bor det samme sted, og tager på vandretur efter morgenmaden.

Du kan læse mere om vores vandrerejser til Kreta her!

De fleste af vores vandrerejser inkluderer fem vandreture i alt, to korte og tre lange. På de lange vandreture er der inkluderet frokost. Midtvejs er der altid en restitutionsdag, hvor man kan hvile sig, tage på udflugt eller begive sig ud på en ekstra vandretur på egen hånd.

På vores vandrerejser til Kreta, starter og slutter vandreturene altid på vores skønne retrætested Enagron. Det har den meget store fordel, at man sover i samme seng hver nat, og at man kan springe en vandretur over, uden at risikere at miste andet af programmet.

Lær at meditere: Gratis lydfil med 8 minutters meditation for begyndere - download den her!

 

Vandferie for begyndere

 

Øv dig i at gå ture i dit lokalområde. Selvom vi går hver eneste dag, så er det måske ikke så ofte, at du går ture på længere distancer. Det er vigtigt, at du både træner din fysik, men også dit indre liv til at gå længere ture.

 

 

 


Vandreferie for begyndere - Sådan kommer du i gang:

Det er fantastisk for både krop og sind at vandre, og stort set alle kan være med til at vandre, hvis de forbereder sig lidt på forhånd. Vi har derfor samlet 10 gode råd til begynderen, der gerne vil i gang med at vandre.

TIP: Download stresscoach Lisbeth Tobiesens podcast og hør den når det passer dig - klik her!

1. Træn din grundform på forhånd

Øv dig i at gå ture i dit lokalområde. Selvom vi går hver eneste dag, så er det måske ikke så ofte, at du går ture på længere distancer.

Det er vigtigt, at du både træner din fysik, men også dit indre liv til at gå længere ture. Det er ærgerligt at bruge turen på at have ondt i fødderne, fordi de ikke er vænnet til at skulle gå, når du i stedet gerne skulle kunne koncentrere dig om at nyde oplevelsen.

2. Hav det rigtige udstyr med

Sørg for at have styr på det basale udstyr. Det er for eksempel vigtigt, at du har gode vandresko og strømper. Skoene skal gås til på forhånd, så de ikke gnaver eller klemmer, når du er afsted på vandrerejsen.

Strømperne skal testes, så du er sikker på, at der ikke er irriterende sømme, der gnaver, eller at strømperne er for kolde eller for varme.

Husk varmt tøj, at hvis din vandrerejse foregår i højderne, i Norden eller på årstider, hvor der kan være koldt om morgenen.

3. Øv dig i at gå med rygsæk

Det er måske sjældent, at du går med rygsæk til daglig, men det vil du ikke desto mindre skulle, når du vandrer. Det er derfor en god idé at gå nogle ture, hvor du har rygsæk på. Både så du kan få fornemmelsen af, hvordan det føles, men også så du kan mærke, om du har valgt den rigtige rygsæk til turen.

4. Pak let

Når du vandrer, skal du bære hele din oppakning på ryggen. Det er derfor en god idé ikke at pakke for meget. Tænk realistisk, og spørg dig selv, hvad du reelt vil få brugt, og om du kan undvære nogle af de ting, som du i første omgang havde tænkt dig at pakke.

Tænk også i ting med flere funktioner. For eksempel kan en varm og blød trøje både hjælpe til at holde varmen i dag- og aftentimerne, mens den kan agere hovedpude om natten, hvis du folder den sammen.

5. Husk at drikke vand

Selvom man ikke nødvendigvis føler sig meget fysisk presset, så er det vigtigt at bevare en god væskebalance, når du går. Selvom du ikke nødvendigvis decideret sveder, som du ville gøre på en løbetur, så forbruger du meget energi og også væske, når du vandrer. Hav en vandflaske ved hånden, som du kan fylde op ved jeres stop.

6. Sørg for at holde et stabilt blodsukker

Sørg for at holde et stabilt blodsukker, så du ikke pludselig går kold på turen. Hav små, lettilgængelige og letoptagelige snacks ved hånden.

Det er generelt ikke en god idé at spise slik eller chokolade, da dit blodtryk og din forbrænding blot vil stige voldsomt heraf for derefter at dale kraftigt igen. Dette vil resultere i, at du bliver træt.

Sørg i stedet for at holde dit blodsukker stabilt ved løbende at spise mad. Hvis du går kold, kan du spise lidt tørret frugt eller et stykke franskbrød, som også kan hjælpe på dit energiniveau.

7. Orienter dig om vejret, og tag forbehold for årstiden

Det er vigtigt at være klædt rigtigt på, så du kan med fordel orientere dig om vejrudsigten for destinationen for din vandrerejse. Skal du have en vindtæt jakke og varme bukser, lette og luftige sommerbukser eller hue og vanter med?

8. Udstyr til vabler

Der er nok stor sandsynlighed for, at du kan opleve at få vabler på turen, også selvom dine sko på forhånd er gået til.

Sørg derfor for at have et vablekit med, så du kan behandle og håndtere dine vabler på turen. Vabelplaster og en spids genstand til at kunne punktere eventuelle væskefyldte vabler er alfa og omega, da vabler ellers kan sætte en stor stopper for vandrerejsens festligheder.

9. Husk at strække ud

Mange er måske ikke opmærksomme på, at det er en god idé at strække ud, når man har vandret. Det er det dog ikke desto mindre.

Du bruger mange muskler i din krop og særligt i dine ben, når du vandrer, og når du er på en vandrerejse, hvor du skal vandre flere dage i træk, er det selvfølgelig en stor fordel, at dine ben er friske til at kunne gå dagen efter.

Sørg for at strække ud, så du minimerer muskelsmerter og ømme og stive ben.

10. Træn din ryg

Du bruger ryggen meget, når du vandrer og særligt også, fordi du bærer rygsæk. Det er ubehageligt og begrænsende at have ondt i ryggen, og derfor har du stor fordel af at træne din ryg på forhånd. Lav derfor øvelser, som kan hjælpe dig til at styrke din ryg i tiden op til din vandrerejse.

Du kan finde inspiration til øvelser på Google eller YouTube.

Kom i gang: Download stresscoach Lisbeth Tobiesens podcast og hør den når det passer dig - klik her!

 

Få tips om mental sundhed, samt rejsetilbud via e-mail.
Vi sender kun ud, når vi har noget på hjerte.

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ros privatlivspolitik.

Glæd dig til din første vandrerejse

Hvis du er nybegynder og det er første gang du skal på en vandrerejse, så vil jeg blot sige til dig, at du skal glæde dig.

Det er en helt fantastisk måde at holde ferie på, og det gælder uanset om du arrangerer rejsen selv eller rejser med en gruppe, som vi gør.

Der findes næppe noget skønnere, end at gå i morgensolen, spise frokost i det fri og komme træt hjem til et varmt fodbad, eller en lur inden aftensmaden.

Kinderne er røde og øjnene er klare. Og så sover man godt bagefter.

God rejse og tak fordi du læste med <3

Kh. John

 

En verden af skønne muligheder

Se vores store udvalg af rejser

 

Yogarejse til Enagron, Kreta

Vandrerejse til Enagron, Kreta

Mindfulnessrejse til Enagron, Kreta



Mindfulnessrejse til Rhino Lodge, Sydafrika

Yogarejse til Sunshine Marine Logde, Zanzibar

Yogarejse til Talalla Retreat, Sri Lanka

Mindfulnessrejse til The Spa, Koh Chang

Mindfulnessrejse til Cerro de Hijar, Andalusien

Yogarejse til Castillo de Monda, Andalusien

Yogarejse til Pondok Sari, Bali

Mindfulnessrejse til Alam Anda, Bali

Yogarejse til Paradisos Hills, Cypern

Få tips om mental sundhed, samt rejsetilbud via e-mail.
Vi sender kun ud, når vi har noget på hjerte.

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ros privatlivspolitik.