Dagsprogram for Bali

Alle aktiviteter er valgfrie og tilpasset, så alle kan deltage

Dag 1 - Afrejse fra Danmark

Rejselederen hjælper med check-in og er med hele vejen til Bali

Dag 2 - Blød landing på Bali

Efter ankomsten nyder vi en rolig nat tæt på lufthavnen, så vi kan få hvilet ud

Dag 3 - Velkommen til Alam Anda

Vi følges med vores rejseleder fra lufthavnen i Denpasar til retrætet

Dag 4 - Velkomstmøde og havevandring

Personalet byder velkommen, og vi får en rundvisning i retrætets smukke have

Dag 5 - Mindful vandretur til det lille tempel

Vi inviterer til en mindful vandretur til det lille, lokale tempel og landsbyen bag retrætet

Dag 6 - Mindful yoga og meditation

Nyd den rolige atmosfære og de naturskønne omgivelser på retrætet

Dag 7 - Mindful vandretur til vandfaldet

Har du lyst, kan du tage med, når vi vandrer igennem junglen til vandfaldet

Dag 8 - Den rolige dag

Vi hjælper de lokale med at lave balinesiske offergaver

Dag 9 - Mindful snorkling

Oplev det smukke koralrev i havet lige ud for retrætet

Dag 10 - Mindful yoga og meditation

Blid mindful yoga er for alle og hjælper med at berolige nervesystemet

Dag 11 - Balinesisk madlavning

Har du lyst, kan du være med i dagens traditionelle madlavning

Dag 12 - 'Nyepi'-stilledag

Du kan bruge stilledagen som en dag til fordybelse i nuet

Dag 13 - Reflektionsdag

Nyd dagen i haven, i poolen eller i spaafdelingen

Dag 14 - Heldagstur til Ubud

Vi oplever kunstnerbyen Ubud og overnatter i nærheden af lufthavnen

Dag 15 - Hjemrejse til Danmark

Vores rejseleder følger os til lufthavnen og hjælper med check in

Dag 16 - Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Kastrup lufthavn i løbet af formiddagen

Mindfulnessrejse til Bali

16 dage med dansk rejseleder hele vejen fra Kastrup samt dansk mindfulnessinstruktør

 

DAG 1 - AFREJSE FRA DANMARK

Afrejse fra Kastrup til lufthavnen i Denpasar. Rejselederen står klar til at hjælpe med check-in i Kastrup og følges med gruppen hele vejen til Bali. Vi flyver med Qatar Airways, der er kendt for deres høje serviceniveau samt kabinekomfort. Flymad og bagage er inkluderet i rejsens pris.

Rejselederen hjælper med flyskift i Doha. Det er rart og trygt at vide, at man altid har en, som man kan følges med på turen.

 

DAG 2 - BLØD LANDING PÅ BALI

Når vi lander, vil rejselederen stå klar ude i gaten og samle gruppen. Herefter følges vi gennem paskontrollen ud til bagageudleveringsområdet. Når alle har fået deres bagage, går vi samlet gennem tolden og ud til vores bus, der kører os til vores nærliggende hotel, hvor vi kan få et bad og en god nats søvn.

 

DAG 3 - VELKOMMEN TIL ALAM ANDA

Efter morgenmaden kører vi direkte til retrætet i privat bus. Vi kører mod den nordligste kyst, hvor retrætet ligger direkte ud til havet. Turen er på omkring 3,5 timer, og vi holder toilet- og kaffepause undervejs.

På retrætet bliver vi budt velkommen af det venlige personale, som hjælper med indtjekning på værelserne. Herefter kan du tage en lur, se dig om på retrætet, pakke lidt ud, slappe af ved poolen eller bestille massage i spaafdelingen.

For dem der har lyst, samles vi til en guidet kropsmeditation og afspænding i mindfulnessværkstedet, efter vi har fundet os til rette på værelserne. Kropsmeditationen kan hjælpe med at give slip på nogle af kroppens spændinger efter rejsen.

Inden aftensmaden byder vi på fælles velkomst-cocktail, hvor vores rejseleder og mindfulnessinstruktør vil byde velkommen. Herefter kan aftensmaden bestilles a la carte.

I restauranten arrangerer vi hver aften et langbord, så man frit kan vælge fra aften til aften, om man ønsker at spise sammen med sine medrejsende, eller om man ønsker at sidde privat.

 

DAG 4 - VELKOMSTMØDE OG HAVEVANDRING

Morgenmaden er inkluderet alle dage på retrætet og serveres hver morgen i restauranten.

Efter morgenmaden inviterer vi til velkomstmøde med en lille rundvisning på retrætets område samt lidt praktisk information. Retrætets indsigtsfulde og dygtige gartner tager os efterfølgende med på havevandring og fortæller os om retrætets vegetation.

Hen på eftermiddagen er der mulighed for at lære mere om begreberne og baggrunden for mindfulness, når vores instruktør byder på introduktion til mindfulness for dem, der har lyst.

Her kan du få et indblik i, hvad mindfulness er for noget, og hvordan du kan bruge det i din egen hverdag. Vi har det med at lade tankerne flyve og mentalt hele tiden være et skridt foran, hvor vi fokuserer på det næste, vi skal nå eller dvæle ved fortiden.

Mindfulness beskriver en bevidst tilstedeværelse, hvor du er nærværende i det, du gør her og nu. Det kan f.eks. være så simpelt som at øve sig i at være bevidst tilstede, både med dine tanker og følelser, når du børster tænder, laver mad eller kører bil.

Det handler om at være tilstede i det, der sker lige nu samt at få skabt mere nærvær og mindre tankemylder.

 

DAG 5 - MINDFUL VANDRETUR TIL DET LILLE TEMPEL

Efter morgenmaden kan vi få set lidt af lokalmiljøet, når vores rejseleder tager os med på en mindful vandretur til den lokale landsby og det lille tempel.

I lokalområdet omkring retrætet finder vi det originale Bali, hvor den balinesiske kultur og den traditionelle levevis endnu er bevaret. Retrætet ligger i en tropisk egn omkranset af kokosnødde- og appelsinplantager og langt fra de gængse turistbesøgte områder.

Efter vandreturen kan frokosten nydes i restauranten, og du kan slappe af ved poolen eller i retrætets grønne have.

For dem der har lyst, mødes vi om eftermiddagen til introduktion til meditation samt en guidet meditation og afspænding. Instruktøren kommer ind på forskellige former for meditation og fortæller, hvordan regelmæssig meditation påvirker krop og sind.

Meditation har mange former og behøver ikke nødvendigvis at tage meget af din tid. Man kan se positive resultater på hjerneaktiviteten allerede efter et par minutters meditation. 

Instruktøren vil lave forskellige guidede meditationer igennem opholdet. Nogle vil være simple vejrtrækningsøvelser, der nemt kan implementeres i din dagligdag.

 

DAG 6 - MINDFUL YOGA OG MEDITATION

Inden morgenmaden inviterer vi til blid mindful yoga og meditation, hvorefter endnu en nærende morgenmad står klar til os.

Mindful yoga er en blid form for yoga, der ikke er fysisk krævende. Yogaen er heller ikke teknisk kompliceret og minder mest om yin yoga, der også har en stressdæmpende virkning.

I mindful yoga fokuserer vi på åndedrættet og langsomme bevægelser for at øge kropsbevidstheden og berolige nervesystemet. Mindful yoga er for alle - uanset aktivitetsniveau og fysiske udfordringer.

Herefter er dagen til fri disposition. De naturskønne omgivelser kan indbyde til en sanselig gåtur på egen hånd eller en afslappende stund på en af havens solsenge.

Retrætets beliggenhed ud til det stille hav velsigner os med en smuk uendelig udsigt. Der er flere små oaser i grønne omgivelser, hvorfra udsigten og den rolige atmosfære kan nydes.

 

DAG 7 - MINDFUL VANDRETUR TIL VANDFALDET

Efter morgenmaden kører vi mod junglen, hvor vi starter dagens vandretur til det vilde vandfald. Vi vandrer igennem den tætte jungle omgivet af høje palmetræer og med cikadernes tropiske lyde som baggrundsmusik.

Vandfaldets brusen overdøver langsomt junglens summen i takt med, at vi nærmer os det imponerende vandfald. Trænger du til at blive kølet ned efter vandreturen, kan du tage en forfriskende dukkert i det kolde vand.

På grund af den høje luftfugtighed og regntiden, er Bali en meget frodig og grøn ø. Meget af vegetationen er brugbare og spiselige planter, og der dyrkes ris, frugt og grøntsager, kaffe, kakao og tobak. Derudover dominerer palme- og bambustræer, og der findes smukke og farverige blomster på øen.

I junglen kan vi være heldige at spotte nogle af de vilde aber udover de mange firben og det talrige fugleliv.

Vi er tilbage på retrætet hen på eftermiddagen. Har du lyst, kan du inden aftensmaden være med til en guidet meditation og afspænding.

 

DAG 8 - DEN ROLIGE DAG

Vi starter dagen med blid mindful yoga og meditation med vores danske mindfulnessinstruktør. 

Der lægges op til en rolig dag uden aktiviteter og udflugter. Vi opfordrer til at nyde dagen i ro og mag på retrætets arealer. Du kan bruge dagen ved poolen eller i en af havens mange solsenge og fordybe dig i en god bog. Måske har du i dag ro til at skrive nogle af dine tanker ned i en notesbog. Det kan også være, at du har lyst og overskud til at lave noget kreativt.

Du finder både mindfulde malebøger og malergrej til akvarelmaling i vores mindfulnessværksted. Vi har også bøger om bl.a. mindfulness, stress og særlig sensitivitet samt yogamåtter og musik-CD'er.

Trænger du til selvforkælelse, er der mange muligheder for afslappende og genopladende behandlinger i retrætets spaafdeling. Der tilbydes massager, ansigts- og fodbehandlinger, forskellige masker og body scrubs samt afgiftende og energiboostende ayurvediske behandlinger. Det siges, at ayurveda var en gave fra guderne til menneskeheden for at gøre livet længere, sundere og mere lykkeligt.

Brug dagen på at mærke efter, om det du har lyst til, også er det, du har brug for i dag. 

Hen på eftermiddagen inviterer vi til en mindful aktivitet med indblik i balinesisk kultur. Vi hjælper retrætets balinesiske personale med at lave offergaver, der senere lægges ud til guderne.

 

DAG 9 - MINDFUL SNORKLING

I dag er der mulighed for at sove længe og starte dagen i eget tempo med ro omkring morgenmaden. 

Havet ud for retrætet gemmer på et smukt og farverigt koralrev. Strandbredden er stenet, og vi anbefaler, at du medbringer badesko. Har du lyst, kan du leje snorkeludstyr på retrætet og gå ud i vandkanten på egen hånd og nyde de skønne havomgivelser.

Du har også mulighed for at tilkøbe en snorkeltur, som retrætet arrangerer. 

Har du lyst, kan du være med, når vi mødes til en guidet meditation og afspænding inden aftensmaden.

 

DAG 10 - MINDFUL YOGA OG MEDITATION

Efter morgenmaden inviterer vores mindfulnessinstruktør til blid mindful yoga og guidet meditation.

De af vores gæster, som deltager i de fleste mindfulnessaktiviteter og meditationer, vil som regel kunne mærke en forskel fra ankomsten til nu. Roen er begyndt at indfinde sig, og det bliver lidt nemmere at stoppe tankemylderet og have fokus på det, du er igang med.

Har man eksempelvis stress, sorg eller helbredsmæssige bekymringer inde på livet, kan det for nogle være en udfordring at mærke efter, hvad man egentlig har lyst til eller behov for. Man kan have mistet følingen med de helt basale behov. 

Kombinationen af mindfulnessøvelser, meditationer, vejrtrækningsøvelser og afspændinger samt blide stræk i mindful yoga, kan hjælpe med at genfinde balancen og overblikket.

Dagen er til fri disposition. Har du lyst til at opleve noget mere af Bali, tilbyder retrætet forskellige tilkøbsture og udflugter.

 

DAG 11 - BALINESISK MADLAVNING

Efter morgenmaden er dagen til fri disposition. Der er først en aktivitet inden aftensmaden.

For dem der har lyst, vil der blive arrangeret en tilkøbsaktivitet 'Markedstur og balinesisk madlavning'. Vi starter dagen tidligt med udflugt til det lokale marked, hvor vi handler ind på traditionel vis med retrætets køkkenpersonale. Op af formiddagen mødes vi til fælles balinesisk madlavning. Vi forbereder frokosten efter traditionelle opskrifter og spiser samlet herefter.

Inden aftensmaden kan du være med til endnu en guidet meditation.

 

DAG 12 - 'NYEPI'-STILLEDAG

Efter morgenmaden inviterer vi til en 'Nyepi'-inspireret stilledag for dem, der har lyst.

I balinesisk tro fejres nytåret med en stilledag kaldet 'Nyepi'. Dagen for stilhed er den vigtigste hinduistiske helligdag på Bali og respekteres af alle - også turister. Lys og stearinlys er slukket i alle hjem, hoteller og butikker holder lukket, og der ses ingen biler eller motorcykler på vejene.

Vi indbyder til at opleve dagen i stilhed og fordybe sig i nuet. Når vi ikke skal være høflige eller sociale, kan vi bedre nyde nærværet og mærke efter, hvad krop og sind har behov for.

Efter frokost guider vores instruktør os i en fælles kærlighedsmeditation, der kan være med til at lette sindet og skabe en følelse af taknemmelighed. Efterfølgende afrunder vi opholdets mindfulnessforløb og ringer stilledagen ud inden aftensmaden.

 

DAG 13 - REFLEKTIONSDAG 

Morgenmaden står igen klar til os i restauranten. I dag kan vi blive siddende lidt længere ved morgenbordet og være taknemmelige for den enestående havudsigt.

Dagen i dag kan bruges som en mulighed for at reflektere over opholdet, og hvad det har givet dig. Nyd, at du ikke skal nå noget, og at du har hele dagen til at gøre lige, hvad du har lyst til og behov for.

Har du lyst til at tage nogle konkrete mindfulnessværktøjer med hjem fra din rejse samt nye og givende vaner, kan det være en god ide at få skrevet lidt noter til dig selv. Det kan være noter til den meditationsform, der passer dig bedst eller de mindfulnessøvelser, der tiltaler dig mest.

På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye tiltag.

 

DAG 14 - HELDAGSTUR TIL UBUD OG OVERNATNING VED LUFTHAVNEN

Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til Alam Anda for denne gang. Vi tjekker ud af retrætet og tager på heldagstur til kunstnerbyen Ubud. Undervejs ser vi den mangfoldige natur med vulkanen Mt. Agung og de mange smukke risterrasser. I Ubud er der mulighed for at gå på café eller spise frokost på lokal restaurant. Der er også mulighed for at besøge Monkey Forrest og det store tempel. Hvis man er til shopping, er dette stedet for lokal kunsthåndværk.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel ved lufthavnen. Her er der mulighed for at få et bad og en god nats søvn, inden turen går hjemad mod København.

 

DAG 15 - HJEMREJSE TIL DANMARK

Efter morgenmaden kører vi den korte vej (Ca. 15 minutter) til lufthavnen. Her vil rejselederen hjælpe med check-in. Rejselederen følges med gruppen hele vejen til Kastrup og hjælper med flyskift i Doha.

 

DAG 16 - HJEMKOMST TIL DANMARK

Vi lander i Kastrup Lufthavn i løbet af morgenen eller formiddagen. Det er tid til at sige farvel til de øvrige rejsedeltagere og til at sige goddag til hverdagen derhjemme.

I forbindelse med hjemkomsten sender vi en e-mail med links til alle de værktøjer, som vi har brugt under opholdet. På den måde håber vi, at vi har gjort det en lille smule lettere at holde fast i en god mindful egenpraksis efter opholdet.

 

Programmet er vejledende. Ved ankomst til retrætet udleveres det endelige program. Det endelige program tager bl.a. højde for vejrmæssige forhold. Indholdsmæssigt vil der ikke være forskel på det vejledende program og det endelige program. Kun rækkefølgen kan være ændret.  

 

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Læs mere
Accepter cookies