Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Yoga på Zanzibars sydkyst (15 dage)

15 dage ved Det Indiske Ocean kombineret med yoga og lokale udflugter. Dansk rejseleder fra start til slut.

Eco retreat direkte ved vandet

Drømmer du om at tage en pause fra hverdagen og fordybe dig i yoga? På dette retræte inviterer vi til en uge med ro og fordybelse, hvor du er omgivet af det turkise hav. Vi bor på det charmerende boutiquehotel Veridiana Eco Retreat, som ligger direkte på stranden. Her møder du en mere stille og lokal side af Zanzibar.

Rejsen er for dig, der ønsker at kombinere daglig yoga med afslapning og oplevelser på Zanzibar. Hver dag starter med yogasessioner, og der bliver tid til at udforske øens kultur, smage lokale retter eller bare nyde solen og havet. Med dansk yogalærer og rejseleder er du i trygge hænder, så du kan lade kroppen og sindet få fornyet energi.

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Velkommen til Zanzibar
Dag 3: Landsbylivet og Miza Cave
Dag 4: Reef walk og barbecue
Dag 5: Kulturel tur til Stone Town
Dag 6: Besøg på lokal Spice Farm
Dag 7: En dag på havet
Dag 8: Udflugt til Kuza Cave
Dag 9: Sunset Cruise
Dag 10: Strandtur til Jambiani Village
Dag 11: Afslapning og egentid
Dag 12: En rolig dag
Dag 13: Afrunding inden hjemrejse
Dag 14: Hjemrejse
Dag 15: Hjemkomst 

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Zanzibar udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Højdepunkter

  • Yoga med havudsigt
  • Direkte ved vandet
  • Økologisk jord-til-bord-køkken
  • Lokale aktiviteter og udflugter
  • Daglig sundowner med bobler
  • Flere billeder

Dagsprogram

  • 15 dage inkl. fly, dansk yogalærer og halvpension.
    Programmet er vejledende.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vores rejseleder og yogalærer fra Tid til ro møder dig i check-in skranken i lufthavnen. Har du brug for hjælp til check-in og flyskift, så assisterer hun hele vejen.

    Vores anbefaling er, at du kommer i rigtig god tid, så du i ro og mag kan nyde en kop kaffe eller lidt mad inden flyturen.

    Ombord på flyet serveres der tre retter mad, og der er gratis drikkevarer (sodavand, vand, vin og kaffe/te).

    Efter mellemlandingen går turen direkte videre til Zanzibar.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Velkommen til Zanzibar

    Når vi lander på Zanzibar vil rejselederen samle gruppen og hjælpe alle igennem immigrationsprocessen, hvor der udfyldes indrejsekortet og betales for visum.

    Medbring gerne i alt 94 USD til lokal forsikring og visum, da der kun er én skranke med kreditkortterminal.

    Når vi har fået vores visum vil vi gå hen til bagagebåndet og få udleveret vores kufferter. Herefter kører vi direkte til Veridiana Eco Retreat.

    Værelserne er klar, når vi ankommer.

    Vi inviterer til et velkomstmøde, og når velkomstmødet er slut, vil vores yogalærer invitere til turens første Yin yoga. Der er fokus på lange blide stræk, som kroppen kan have brug for efter en lang rejse.

    Efter yogaen samles vi og nyder et glas bobler til solnedgangen.

    Vi inviterer til velkomstmiddag, hvor måltidet serveres som en 3-retters tavlemenu med økologiske råvarer og jord-til-bord-principper.

    Menuen varierer fra dag til dag, og hver aften er der fire hovedretter at vælge imellem som typisk er fisk, kylling, en vegetarisk ret og en kødret.

    Under maden vil der være live musik, og vi får besøg af dansere fra en lokal Masai-landsby, som optræder og fortæller om de traditionelle masaidanse og deres betydning.

    Velkommen til Zanzibar
  • Dag 3: Landsbylivet og Miza Cave

    Før morgenmaden har du mulighed for at deltage i morgenyoga (Yin eller Hatha afhængig af programmet).

    Hver morgen kan du glæde dig til et stort udvalg af frisklavet og lækker morgenmad.

    Morgenmaden er økologisk og hjemmelavet. Alt brød bages på stedet, også wienerbrød og croissanter, og alle marmelader er hjemmelavet.

    Morgenmaden er a la carte med to forskellige temaer: 'Healthy start' med frugt eller 'Misuni Boat', opkaldt efter køkkenchefen. Misuni Boat består af frisk økologisk frugt med yoghurt, dadler, cashew og honning fra junglen.

    Derudover er der æg a la carte med mulighed for at vælge mellem kogt æg, spejlæg, porcheret æg og scambled æg.

    Tilbehør kan man vælge mellem avocado toast, bacon og pandekager med kanel og banan.

    Til morgenmaden serveres friskpresset juice, økologisk te (urtete, citrongræste eller krydderte), samt specialitetskaffe fra Tanzania (Americano, espresso og cappucino).

    Ved middagstid tager vi på landsbyvandring, hvis man har lyst. Vi anbefaler solcreme og en hat eller kasket.

    Vi besøger også Miza-grotten, som er kendt blandt de lokale for sort magi og myten om en kvinde, der blev til en sten. Man kan se hendes ansigt i en af stenene.

    Om eftermiddagen vil der være mulighed for at deltage i yoga.

    Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.

    Aftensmaden vil blive serveret ved langbord for dem, der har lyst.

    Landsbylivet og Miza Cave
  • Dag 4: Reef walk og barbecue

    Vi mødes til halvanden times morgenyoga, hvorefter morgenmaden serveres.

    Vi går i sandrevlerne mellem koralrevene, når der er lavvande sammen med vores lokale guide. Her ser vi alle de dyr, der lever på havbunden. Fordi vi går på sandet mellem revene, ødelægger vi ikke de skrøbelige koraller.

    Om eftermiddagen vil det igen være tid til yin yoga med fokus på åndedrættet.

    Inden aftensmaden samles vi til et glas bobler og ser solen gå ned over havet.

    Aftensmaden i dag vil være barbecue på retrætets eget strandområde.

    Reef walk og barbecue
  • Dag 5: Kulturel tur til Stone Town

    Morgenkaffe og morgenbuffet er som det plejer efter den tidlige morgenyoga.

    Efter morgenmaden vil det være muligt at besøge Stone Town som er hovedbyen på øen (tilkøbstur kr. 475,-).

    Det tager cirka en time at køre derind. På turen vil vi have en privat lokalguide med, som vil tage os med hen til den gamle bydel. Vi kommer også forbi det lokale, autentiske marked, hvor der bliver solgt en masse varer såsom grøntsager, kød og krydderier.

    Stone Town er spraglet og dynamisk, hvor der er et samsurium af lyde og dufte. Her får man en fornemmelse af den ægte bykultur, hvor man i stor stil møder lokalbefolkingen, som er i færd med deres daglige liv.

    'Mji Mkongwe' betyder Stone Town på swahili og er med på UNESCO's verdensarvsliste, som et fint eksempel på en swahilisk handelsby på den afrikanske østkyst. Byen er kendt for sine smalle gader og multikulturelle arkitektur.

    Stone Town er prydet med afrikansk-, indisk-, europæisk-, og især arabiske arkitektur, og det præger både sproget og den øvrige kulturarv. Det meste af bydelen er fra midten af 1800-tallet og bærer derfor tydeligt præg af den kulturelle indflydelse gennem et helt årtusinde.

    Stone Town er også fødested for Freddy Mercury. Hans barndomshjem er i dag omdannet til et museum, som man kan besøge mod entré. Det er en spændende mulighed for at lære mere om den legendariske musiker og hans tidlige liv på øen.

    Zanzibar (og Stone Town) har en stor symbolsk betydning for slaveriet, da det var et af Østafrikas største slavemarkeder, men også herfra mange modstandere af slaveri havde deres base, eksempelvis Dr. David Livingstone. Frokost i Stone Town er for egen regning.

    Ved solnedgang nyder vi et glas bobler, inden vi spiser aftensmad.

    Som vanligt vil aftensmaden blive serveret ved langbord.

    Kulturel tur til Stone Town
  • Dag 6: Besøg på lokal Spice Farm

    Efter morgensession med yoga og efterfølgende morgenmad, arrangeres en tur til en af de lokale spice farms (tilkøbstur kr. 475,-). Det er en farm, der dyrker mange forskellige krydderier. En botaniker på stedet vil gå i dybden og fortælle os om planterne, de forskellige frø og krydderier. Vi vil få mulighed for at dufte, smage og købe krydderier og produkter på farmen.

    Udflugten er en tilkøbstur og bookes hjemmefra inden afrejse.

    Vi mødes til eftermiddagsyoga med gode lange yin yogastræk.

    Oven på de seneste dage med yin yoga vil du i kroppen mærke, hvor gavnlige de forskellige stræk er for dit bindevæv. I bindevævet sidder vores følelsessystem, så du vil opleve, at du har en psykisk og fysisk bedre tilstand.

    Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.

    Besøg på lokal Spice Farm
  • Dag 7: En dag på havet

    Som sædvanligvis starter vi dagen med, at morgenbuffeten er åben.

    Ellers er dagen til fri disposition, så du kan nyde, at du ikke skal nå noget, og at du har hele dagen til at gøre lige, hvad du har lyst til og behov for.

    I dag har vi arrangeret tilkøbsturen (kr. 975,-) 'Safari Blue' på programmet. Turen tilkøbes hjemmefra inden afrejse.

    Vi sejler ud efter morgenmaden og tilbringer en hel dag på havet. Vi kaster anker ved en stor sandbanke, og vores værter sørger for det hele. BBQ på den kridhvide sandstrand, snorkeludstyr, drikkevarer og parasoller.

    Heldagstur inkl. transport, båd, skipper, lokalguide, BBQ, leje af snorkeludstyr og marineparkgebyr.

    Du kan også bruge dagen til at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig at tage med. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god ide at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det stadig er frisk i hukommelsen.

    På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.

    Vi inviterer til bobler og solnedgang inden aftensmaden.

    Dagen i dag afsluttes med fællesspisning.

    En dag på havet
  • Dag 8: Udflugt til Kuza Cave

    Efter morgenyogaen og morgenbuffeten er der mulighed for at tage med på en halvdagstur til Kuza Cave (tilkøbstur kr. 375,-).

    En skøn tur som alle kan være med til. Vi kører dertil i bil og går ned i grotten og bader i en naturlig "pool" dannet af karst. En fantastisk mulighed for at mærke naturens dybe ro og forkæle sig selv med en svømmetur i 'naturens egen swimming pool'.

    Halvdagstur inkl. transport, lokalguide, dansk oversætter og entré til grotten. Husk badetøj. Der er badesko, håndklæder samt svømmeveste til rådighed. Badesko er et must.

    Efter besøget i Kuza Cave hænger vi ud med de lokale en times tid med live band og lokale rytmer.

    Om eftermiddagen vil vores yogalærer invitere på yin yoga med fokus på åndedrættet.

    Ved solnedgang inviterer vi på et glas bobler.

    Efter aftensmaden vil yogalæren invitere til meditation under stjernerne.

    Bemærk venligst at turen til Kuza Cave skal bookes hjemmefra.

    Udflugt til Kuza Cave
  • Dag 9: Sunset Cruise

    Vi starter dagen, som vi plejer med morgenyoga og morgenbuffet.

    Senere er der arrangeret en skøn aftentur, hvor vi sejler ud på en traditionel Dhow sidst på eftermiddagen (tilkøbstur kr. 475,-). Efter lidt sejlads, holder vi et stop, hvor der vil være mulighed for at bade i det turkisblå hav. Bagefter serveres et stykke frugt og lidt at drikke, inden vi sejler tilbage i solnedgangen.

    Aftentur inkl. transport, lokalguide, båd, skipper, dansk oversætter og marineparkgebyr.

    For dem, der ikke deltager i udflugten, samles vi til et glas bobler og ser solen gå ned over havet.

    Aftensmaden vil som sædvanligvis blive serveret ved ved langbord for dem, der har lyst.

    Dem som har været på udflugt, vil få mulighed for at spise aftensmad, når de ankommer til retrætet igen.

    Sunset Cruise
  • Dag 10: Strandtur til Jambiani Village

    Vi starter dagen med at invitere til morgenyoga.

    Hvis du har lyst, byder dagen på en afslappet strandtur til Jambiani Village, hvor du har mulighed for at opleve den lokale stemning og shoppe i små, hyggelige kunstbutikker.

    Her finder du håndlavet tøj, brugskunst og unikke souvenirs. Perfekte minder fra Zanzibar.

    Om eftermiddagen vil vores yogalærer invitere på yin yoga.

    Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning for dem, der har lyst.

    Strandtur til Jambiani Village
  • Dag 11: Afslapning og egentid

    I dag er dagen din. Ingen planer, ingen udflugter og ingen steder, du skal nå hen.

    Start evt. dagen langsomt med en god morgenmad og en friskbrygget kaffe.

    Resten af dagen bestemmer du selv. Læg dig ved poolen med en god bog, find en plads ved stranden eller gå en tur langs vandet. Du kan også forkæle dig selv med en massage eller en behandling i wellnessafdelingen.

    Afslapning og egentid
  • Dag 12: En rolig dag

    I dag er der ingen planer. Brug dagen på det, du har lyst til.

    Nyd en stille morgen med friskbrygget kaffe, slap af ved poolen eller tag en gåtur langs stranden.

    Hvis du trænger til forkælelse, kan du booke en massage eller prøve en af spaens behandlinger.

    Dagen rundes af med fællesspisning i retrætets restaurant for dem, der ønsker det.

    En rolig dag
  • Dag 13: Afrunding inden hjemrejse

    Vi starter dagen med en god og nærende morgenmad.

    Denne dag er tænkt som en rolig afrunding på opholdet inden hjemrejsen.

    Efter morgenmad er der god tid til at nyde de sidste timer ved havet eller poolen, tage en sidste gåtur på stranden.

    Der er åben i wellnessafdelingen, hvis man har lyst til at booke massage eller behandlinger.

    Det er muligt at beholde sit værelse frem til kl. 23.00, så der er god tid til at pakke og gøre sig klar til hjemrejsen i ro og mag.

    Afrunding inden hjemrejse
  • Dag 14: Hjemrejse

    Så er det blevet tid til at sige farvel til Zanzibar og sætte kursen hjemad.

    Efter dage fyldt med oplevelser, nye indtryk, varme, grin og fællesskab er det tid til at pakke kufferten og tage de sidste kig på det azurblå hav.

    Hjemrejse
  • Dag 15: Hjemkomst til Danmark

    Vi ankommer til Danmark efter nogle skønne dage på Zanzibar.

    Tak for en dejlig tur.

  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer
    - Frokost og a la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu)
    - Lommepenge og personlige indkøb
    - Ekstra aktiviteter (massage, udflugter, dykning etc.) Tilkøbsture skal bestilles inden afrejse.
    - Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og vaccinationer
    - Indrejseskat (visum - kan bestilles online hjemmefra for at spare køen ved immigration via dette link: https://visa.immigration.go.tz/start ) USD 50,- som betales kontant i lufthavnen ved ankomst
    - Turistskat USD 4,- pr. person pr. dag, som betales ved udcheckning fra retrætet

Hotel

  • Veridiana Eco Retreat (Hotelklasse: 3 stjerner)

    Veridiana Eco Retreat ligger idyllisk i Dimbani, blot få skridt fra Dimbani Beach, og byder på komfort og afslapning i naturomgivelser. Alle værelser har havudsigt og direkte adgang til egen terrasse, hvor du kan læne dig tilbage og nyde den den smukke udsigt over Det Indiske Ocean.

    MassageJa
    PoolJa
    RestaurantJa
    StrandJa
    YogasalJa

Mere information

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

  • Beliggenhed

    Vi har valgt Veridiana på grund af dens rolige beliggenhed, langt fra de traditionelle turistbyer. Her finder du en skøn strand, en lille landsby med lokalt liv og to grotter, hvoraf den ene er hjem for havskildpadder. Fordi retrætestedet ligger uden for de typiske turistområder, undgår man strandsælgere.

  • Drikkevand

    Vandet fra hanen er ikke godkendt til drikkevand efter vestlige standarder. Vi anbefaler derfor, at man drikker filtreret vand eller vand på flaske.

    På værelset stilles en 750 ml flaske vand til rådighed hver dag, som genopfyldes dagligt. Ekstra drikkevand kan købes i restauranten eller i det lokale minimarked.

  • Dyr og insekter

    Vi bor i naturen, og der kan forekomme vilde dyr som små aber, klippegrævlinger, bush-babies og gekkoer. Alle værelser har insektnet, så du trygt kan sove uden at få dyr ind. Værelser med åbne badeværelser har desuden en dør og et net over det åbne område, så dyr ikke kan komme ind.

    Det er vigtigt ikke at fodre dyrene, og madvarer på værelset bør opbevares i lukkede beholdere eller poser.

  • Elektricitet

    Der er 220 V på stedet. Stikkene er af britisk type, men danske stik kan  anvendes.

    Strømafbrydelser forekommer jævnligt på øen, særligt først på aftenen. Der er dog dieselgenerator på stedet, som sikrer nødstrøm ved behov.

  • Håndklæder

    Alle værelser er udstyret med strandhåndklæder, badehåndklæder og ansigtshåndklæder. Håndklæderne skiftes to gange om ugen, og ekstra skift kan arrangeres efter forespørgsel.

  • Indkøbsmuligheder

    Der er et minimarked med de mest nødvendige varer 300–500 meter fra retrætestedet. Souvenirs og lokale produkter kan findes i Jambiani og Stone Town, som vi besøger på vores udflugter.

  • Kaffe- og tefaciliteter

    Alle værelser er udstyret med faciliteter til at lave kaffe og te.

  • Læge og medicin

    Nærmeste lægeklinik ligger ca. 90 minutter fra retrætet. Lægen kommer gerne på sygebesøg.

    Nærmeste apotek ligger i forbindelse med lægeklinikken 90 minutter fra retrætet. Vi kan som regel få lægen til at tage lidt medicin med, når han er på sygebesøg, så vi undgår transporten til apoteket.

  • Maden på retrætet

    Køkkenet på Veridiana er i særklasse. Vores køkkenchef er hentet fra et af øens luksushoteller og står bag en fast à la carte-menu samt dagens fangst af frisk fisk, som varierer fra dag til dag afhængig af indkøb på det lokale marked.

    Alt frugt, grønt, fisk og kød er lokalt og frisk, og over 90 % af råvarerne er økologiske. Køkkenet følger jord-til-bord-princippet.

    Om morgenen kan du nyde køkkenchefens “Båd”, som er en frugtsalat med yoghurt, dadler og nødder. Eller æg-menuen med bl.a. en lækker avocado-toast med pocheret æg. Vi anbefaler også at prøve en forfriskende hibiscus-iste.

    Sammenlignet med andre luksushoteller på øen er maden på Veridiana bestemt værd at fremhæve.

  • Sengelinned

    Sengelinned skiftes to gange om ugen, og ekstra skift kan arrangeres efter forespørgsel.

  • Tidevand

    Stranden ændrer sig markant mellem ebbe og flod. Der er trapper fra retrætestedet, som fører direkte ned i vandet. Vi anbefaler at bruge badesko generelt og især, når vandet er lavt.

  • Tøjvask

    Der tilbydes tøjvask på retrætestedet mod betaling. Vasketøjet afleveres til personalet og returneres typisk fra dag til dag. Priserne er overkommelige.

  • Værelsets aflevering

    Early check-in er inkluderet ved ankomst, så værelset står klar til dig. På afrejsedagen er der desuden late check-out frem til kl. 23.00.

  • WiFi og mobildata

    Der er gratis WiFi i restaurantområdet.

    Har du brug for mobildata, anbefaler vi, at du undersøger priser hos dit teleselskab hjemmefra og evt. tilkøber en roamingpakke, der inkluderer Tanzania.

    Det er også muligt at købe et eSIM eller et lokalt SIM-kort med mobildata. Dette kan købes online eller ved ankomst i lufthavnen. Priserne starter fra ca. 7 euro.

Lidt om Zanzibar 

Øgruppen Zanzibar ligger ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Zanzibar er en del af Tanzania, men har haft selvstændigt styre siden 1964. Øgruppen har en lang kolonihistorie bag sig, som man også får mulighed for at opleve, hvis man besøger Stone Town.

Zanzibar er en fantastisk blanding af det bedste fra Afrika, Asien og Det Indiske Ocean. F.eks. afrikansk livfuldhed, sang og dans, friskfanget hummer, skønne strande, farverige klæder og koralrev, dejlige mennesker og storslået marineliv.

Et retreat på Zanzibar er oplagt, når det er koldt i Danmark, og vi er næsten i samme tidszone, så det er meget begrænset hvor meget man rammes af jetlag.

Desuden er Zanzibar både solrigt, trygt og et rart sted at være.  
 

Vores første møde med Zanzibar

Af John Nørgård Tobiesen, medlem af De berejstes Klub, samt direktør og medejer i Tid til ro

Zanzibar er et af de skønneste steder i verden, som jeg nogen sinde har besøgt. I 1996 ankom vi første gang med et lille propelfly fra fastlandet. Da vi steg ud af flyveren, føltes det næsten som om at vi var rejst tilbage i tiden.

Lufthavnen var uden permanent strøm, og generatoren var kun tændt når der var flyankomst. Internationale hoteller fandtes ikke. Der var kun nogle ganske få lodges uden strøm bygget af koralsten. 

Stone Town bød allerede dengang på en masse spændende historiefortællinger. Det var som om at hver en lille snoet, stenbelagt gade og bygningerne på hver sin side fortalte historier fra kolonihandlen. Meget levende.

Siden er der kommet nogle interessante museer til at fortælle historierne om slavehandlen, islamiseringen, de britiske missionærers arbejde, og ikke mindst historien om Freddy Mercury, der er født i Stone Town og Dr. Livingstone, der fik befriet slaverne og byggede den første kristne kirke på øen.

I dag er infrastrukturen blevet væsentlig forbedret. Senest har øen fået en ny og moderne international lufthavn, og hvor man før i tiden skulle bruge en hel dag på at køre fra den ene ende af øen til den anden ad humpede veje, er der i dag anlagt fine asfaltveje mellem de større byer.

Men 'gamle Zanzibar' er der stadig. Når man sidder i bilen og kører ad de fine asfaltveje, foregår livet omkring en stadig som for 30 år siden.

Afrika som helhed og Zanzibar i særdeleshed, har taget nogle teknologiske tigerspring de seneste ti år. F.eks. er der god mobildækning de fleste steder på øen og næsten alle landsbyer har adgang til elektricitet. Der hvor vi bor er der fornuftig adgang til almindelig vestlig infrastruktur, selvom der kan være afbrydelser.