Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Vandreferie til Madeira

En uge med natur, havudsigter og gode vandreoplevelser på Madeira med dansk rejseleder

Vandring på det sydlige Madeira

En uge med frodig natur og havudsigt på Madeira. 

Retrætet vi opholder os på, er Jardim Atlantico. Det ligger på den sydlige del af øen og er omgivet af naturskønne udsigter. Hotelomgivelserne er af hav- og bjergudsigter, flotte buske og blomster, samt natur. Vi er heldige at kunne tilbyde havudsigt fra alle værelser. Derudover kan du fra omkringliggende steder, som på nogle af værelserne, opleve en skøn solnedgang.

Programmet kort:

Dag 1: Velkommen til Madeira
Dag 2: Vandretur langs en levada
Dag 3: Vandretur ved vandfald og tropisk skov
Dag 4: Vandretur på Madeiras østligste punkt
Dag 5: Den frie dag
Dag 6: Eventyrlig vandretur til ældgamle træer
Dag 7: Vandretur i lokalområdet og bobler
Dag 8: Hjemrejse og tak for denne gang

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Højdepunkter

  • Vandrerejser for alle
  • Naturskønne omgivelser
  • Dansk rejseleder
  • Flere billeder
Inkluderet i rejsen
  • Direkte fly t/r samt transfer til retrætet
  • Indtjekket bagage samt håndbagage
  • Modtagelse i Madeiras lufthavn af vores dansktalende rejseleder
  • 7 nætter på Hotel Jardim Atlantico ****
  • Indkvartering i værelser med eget bad, toilet og balkon med havudsigt
  • 7 gange morgenmad og 7 gange aftensmad
  • Solnedgang med bobler
  • Lokal guide og dansk rejseleder på vandreturene
  • Vandretur ved Levada (ca. 12 km.)
  • Vandretur til vandfald (ca. 10-11 km.)
  • Vandretur på øens østligste punkt (ca. 6 km.)
  • Vandretur i UNESCO fredet område med ældgamle træer (ca. 4-8 km.)
  • Vandretur i skøn natur og skov (ca. 7 km.)
  • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen

Dagsprogram

  • 8 dage med direkte fly, alle aktiviteter og halvpension

  • Dag 1: Velkommen til Madeira

    Vi skal flyve fra Kastrup lufthavn og flyver direkte til Funchal, hovedstaden på Madeira. Det vil tage os i alt ca. 4 timer og 40 minutter at komme frem til vores destination. Vær ikke nervøs for, om du kan engelsk eller ej, da der er dansktalende stewardesser og piloter ombord på flyet.

    Ved ankomsten i Funchal lufthavn bliver du mødt af vores dansktalende rejseleder. Vi kører i privat bus op til retrætet, som ligger 45 minutters kørsel fra lufthavnen. Det er en smuk køretur langs kysten, hvor vi blandt andet kører gennem en del tunneller, som er bygget for at gøre det nemmere og hurtigere at komme rundt på øen.

    Ved ankomsten til retrætet Jardim Atlantico, vil der være tid til at lande og se sig omkring inden vores velkomstmøde. Her vil rejselederen præsentere sig selv og fortælle lidt om området, samt informere om generelle praktiske forhold.

    Aftensmaden er inkluderet alle dage og foregår ved langbord i restauranten. Den serveres som buffet med salater, samt overvejende portugisiske retter og desserter hver dag.

    BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle skal hygge sig og have det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tværtimod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

    Velkommen til Madeira
  • Dag 2: Vandretur langs en levada

    I dag er der tid til at få sovet ud og nyde en rolig start på ferien. Morgenmåltidet er inkluderet hver dag under opholdet.

    Efter morgenmaden har vi arrangeret en vandretur ud i området tæt på retrætet.

    På denne vandretur oplever vi Madeiras variation, da vi både kommer tæt på naturen, kommer forbi vandfald, går langs levadaer og kommer igennem landsbyen på vej hjem.

    Den første del af turen tager os, efter en nedstigning, igennem tæt beplantning med skønne udsigter udover havet. Her er det vigtigt at være i mellem-god form, da vi både skal ned af stejle trapper og skal op og over nogle sten.

    Herefter kommer vi igennem en lille landsby, inden vi møder vores levada fra den første vandretur, som vi følger det næste stykke. Vi kommer til sidst igennem vores lokale landsby for at komme hjem til retrætet.

    Vandreturen er på ca. 7 km. i alt, og vi har vores danske rejseleder med på turen.

    Der er fællesspisning om aftenen for dem, der har lyst. Vi dækker op ved langbord. Aftensmåltidet består af buffet med salater, kødretter, fisk og portugisiske specialiteter.

    Vandretur langs en levada
  • Dag 3: Vandretur ved vandfald og tropisk skov

    Efter morgenmaden inviterer vi på vandretur, hvor vi skal ud at opleve Madeiras skov og vandfald. Hele turen er ca. 10-11 kilometer.

    Vi kører i bus til vores startsted, hvor vi først skal gå igennem en tunnel. Herefter går vi ad en vandrerute med vores lokalguide og danske rejseleder, som vil fortælle om planterne og de historier, der knyttes dertil.

    Vi kommer til at opleve vandfald, tropisk skov og fredet natur. Madeira er kendt for sit rige liv af flora og fauna, hvor der findes unikke blomster og planter, som vi ser undervejs.

    Ruten langs levadaen på denne tur er ekstremt velholdt, hovedsageligt fordi den er så populær. Den fører os til de berømte "25 Fontes", der er bedst beskrives som en hel væg af vandfald. Vi oplever mange smukke udsigter, blandt andet imponerende vandfald og den fredede tropiske skov.

    Vi er hjemme på retrætet igen om eftermiddagen, så vi har tid til at slappe af inden aftensmaden.

    Vi skal igennem en 800 m. lang tunnel, så godt fodtøj og en medbragt lommelygte anbefales. Hele turen er hovedsageligt plan med to kortere opstigninger.

    Vi går meget i skygge og tæt ved vandfald, så det kan blive køligt og tøjet lidt fugtigt.

    Vandretur ved vandfald og tropisk skov
  • Dag 4: Vandretur på Madeiras østligste punkt

    Efter morgenmadsbuffeten kører vi til øens østligste punkt, som også var den første del af Madeira, der var beboet.

    Bussen tager os ad en af de mange hovedveje og gennem nogle af de 150 tunneler, der er blevet bygget for at transportere lokalbefolkningen og turister hurtigt og behageligt rundt på øen.

    Vi kommer blandt andet forbi lufthavnen, hvor man kan se, hvordan de har forlænget start- og landingsbanen ved hjælp af mange høje søjler. Det har de gjort for, at de moderne fly kan lette og lande uden, at skulle lande igen et andet sted for at få mere brændstof.

    Ved vores mål går vi ud på de store og vindblæste lava klipper, og efter ca. 3 km. når vi til en café, hvor vi kan købe noget kaffe eller vand eller spise en toast eller medbragte mad. Efter en god pause, vandrer vi tilbage til bussen igen.

    Vandreturen her er måske ikke så lang, men der er en del højdedrag og dale, vi skal forcere, så turen kan føles hård at vandre.

    Vandretur på Madeiras østligste punkt
  • Dag 5: Den frie dag

    Dagen i dag er til fri disposition.

    Du kan nyde, at du ikke skal nå noget, og at du har hele dagen til at gøre lige, hvad du har lyst til og behov for. Du kan bruge dagen som en mulighed for at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig.

    Du kan også bruge dagen på at tage ud på egen hånd. Det kan være at tage ned til kysten og opleve havet helt tæt på.

    Calheta Beach er en velanlagt sandstrand. Vandtemperaturen ligger mellem 18-22 grader. Calheta Beach ligger ved siden af marinaen, hvor der er mulighed for at spise på en af de mange lækre restauranter.

    Det er også muligt at tilkøbe en hval- og delfinsafari som halvdagstur.

    Madeira er et ideelt sted at opleve hvaler og delfiner i deres naturlige omgivelser. Man kan møde dem i havet omkring øen hele året. Vi kan dog ikke give garanti for at få dem at se, men vi kan virkelig anbefale at se Madeiras smukke landskab fra søsiden.

    På bådturen vil der blive fortalt om livet under havet, og de tiltag, de gør for at sikre gode leveforhold for blandt andet hvalerne og delfinerne. Der vil også være historier om de byer og landskaber, man kan se fra søsiden.

    NB: Tilkøbsturen bookes hjemmefra inden afrejse.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Den frie dag
  • Dag 6: Eventyrlig vandretur til ældgamle træer

    Dagen starter med morgenmad, hvorefter vi kører til startstedet for dagens vandretur.

    Vi skal vandre til et UNESCO-fredet område med ældgamle træer, der skaber en nærmest eventyrlig atmosfære. Området hedder Fanal og ligger på den nordlige side af øen, men er kun en kort køretur væk. Her finder vi 800 år gamle Laurbærtræer. Skovområdet er fredet af UNESCO for at konservere det største overlevende område af ”laurisilva” skov, der er tilbage. Skoven er et helt unikt økosystem med planter, insekter og fugle.

    Vi går på ”toppen”, hvor vi er ca. 1.300-1.400 m. oppe og får fantastiske frie udsyn over de grønne bjerge. Turen er forholdsvis plan med ca. fire overskuelige op- og nedstigninger. Vi går både i skov og på stier med tæt beplantning, indtil vi når træerne ved Fanal.

    Vandreruten er enten 4 eller 8 kilometer lang. Vores lokalguide tilpasser ruten efter vejrforholdene sådan så, at den bedste oplevelse opnås.

    Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord for dem, der har lyst.

    Denne tur tager særligt forbehold for vind og vejr.

    Eventyrlig vandretur til ældgamle træer
  • Dag 7: Vandretur i lokalområdet og bobler

    Efter morgenmaden har vi arrangeret en vandretur ud i området tæt på retrætet.

    På denne vandretur oplever vi Madeiras variation, da vi både kommer tæt på naturen, går langs levada (vandingskanal) og kommer igennem landsbyen på vej hjem.

    Vi bliver kørt fra hotellet til den første del af turen, hvor vi starter ved et udsigtspunkt ved en af de mange levadaer, der er på øen. Den går vi langs og den tager os igennem skoven og små landsbyer og de skønne udsigter udover havet.

    Vi kommer til sidst igennem den nærmeste landsby for at komme hjem til retrætet. Her finder man et par kaffebarer og kan tilbringe lidt tid på egen hånd.

    Vandreturen er på ca. 10-11 km. i alt, og vi har vores danske rejseleder med på turen.

    Vi afslutter dagen hjemme på retrætet med at gå ned til et smukt udsigtspunkt ved hotellet, der har en fantastisk udsigt udover havet. Her nyder vi udsigten og aftensolen, imens vi kan reflektere over ugen med et iskoldt glas bobler eller juice for dem, der hellere vil have det.

    Vandretur i lokalområdet og bobler
  • Dag 8: Hjemrejse og tak for denne gang

    Efter morgenmaden er det tid til at få pakket og sagt farvel, inden vi bliver kørt til lufthavnen i privat bus.

    Vores danske rejseleder tager med til lufthavnen og hjælper til, hvor der er brug for det. Efter check-in er der i lufthavnen gode muligheder for at få lidt at spise på en af de mange caféer. Der er også mulighed for at gå rundt og shoppe lidt i både taxfree samt små butikker med keramik og lokale specialiteter.

    Flyveturen fra Funchal til Kastrup varer ca. 4 t. 45 min.

    Mange tak for denne gang og på gensyn!

    Hjemrejse og tak for denne gang
  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer, a la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu), lommepenge og personlige indkøb
    - Tilkøbstur: hval- og delfinsafari (Tilkøbes hjemmefra inden afrejse)
    - Ekstra aktiviteter
    - Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Hotel

  • Jardim Atlantico

    Jardim Atlantico er placeret i nærheden den lille lokale by, Prazeres. Hotellet er et 4-stjernet hotel med smukke omgivelser og rig udsigt til bjerge og Atlanterhavet.

    PoolJa
    RestaurantJa
    YogasalJa

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraDestinationLedige pladserFra pris
27-10-2025
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
03-11-2025
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
10-11-2025
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
17-11-2025
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
12-01-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
19-01-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
16-02-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
23-02-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
02-03-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
09-03-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider
16-03-2026
Se afrejsetider
8 dageKastrupVandring på MadeiraMere end 6kr. 14.998Book rejseSe afrejsetider

Mere information

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

  • Andre gæster

    Der er andre gæster på retrætet, og derved kan der også være familier med børn. På retrætet er det hovedsageligt kør-selv turister som du kan møde.

  • Ankomst til Madeira

    Ved ankomst til lufthavnen på Madeira finder du vores personale i ankomsthallen, lige efter toldkontrollen. Når du først har passeret toldkontrollen, kan du ikke komme tilbage igen. Det er derfor vigtigt, at du har alle dine kufferter og tasker med.

    Når alle gæster er kommet igennem toldkontrollen, går vi samlet ud til vores bus, der kører direkte til retrætet. Der kan være en mindre gang, hvis bussen ikke kan komme længere ind, på grund af andre parkerede biler. Ved ankomst til retrætet skal du aflevere dit pas ved tjek ind, og der udleveres herefter værelsesnøgler. 

  • Drikkepenge

    I Portugal er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale, tjenere og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

    Det er normalt, at man lægger lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis man har været tilfreds. EUR 10-20 den sidste dag er passende. Når man spiser på restaurant udenfor retrætet, er det normalt at runde op med 8-10 %. 

  • Dyner, puder og håndklæder

    Der forefindes tynde dyner og puder i alle værelser og lejligheder. Der er desuden ekstra tæpper at finde i skabet.

    Alle værelser og lejligheder har almindelige håndklæder, badehåndklæder og poolhåndklæder. Ved ønske om håndklædeskift skal du blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked.

  • Ekstra opredning

    Alle lejligheder har som minimum to sovepladser. Derudover kan der i de toværelses lejligheder reddes op til en eller flere personer. Opredningerne er som regel af ringere kvalitet end standardsengene. Det kan være en sovesofa, en drømmeseng, eller en udtræksseng. 

  • Gæst i et andet land

    Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Eksempelvis tager portugisere lettere på aftaler end vi nordboere – især når det kommer til det med tidspunkter. Tingene er heller ikke så velorganiserede som i Skandinavien, og man kan derfor godt opleve, at tingene tager lidt længere tid, end vi er vant til.

    Lad det ikke blive et irritationsmoment. Det hører sig til i syden og er en del af kulturen. Tag det som en oplevelse, og nyd, at du er på ferie. Det fører som regel ikke noget godt med sig, hvis man begynder at skælde ud eller irettesætte.

    Portugisernes attitude og sprogbrug kan også virke mere fandenivoldsk, end vi er vant til fra Danmark og til tider kan det virke ubehøvlet. Sådan er det sjældent ment, men de fleste portugisere er ærlige omkring deres følelser og pakker sjældent deres meninger ind. På retrætet opleves de lokale portugiseres service og adfærd særdeles venlig og imødekommende.

  • Indkøbsmuligheder

    Den nærmeste landsby er Prazeres, og der findes et supermarked blot 800 m. fra retrætet. Supermarkedet har et fint sortiment af små fornødenheder og hvad man skal bruge til en simpel frokost. I byen finder du lokale kaffebarer, der byder på snacks, kaffe og kage. Derudover er der et par små hyggelige cafeer og enkelte butikker samt en hæveautomat (ATM).

  • Kaffe- og tefaciliteter mv.

    Retrætet har en bar ved receptionen. Her er det muligt at købe forskellige drikkevarer som kaffe, te, øl, vin og sodavand. Der er ikke kaffe- og tefaciliteter på værelserne.

  • Læge og medicin

    Nærmeste lægeklinik ligger ca. 15 minutter fra retrætet. 

    Nærmeste apotek ligger i Calheta, ca. 15 minutters kørsel fra retrætet. 

  • Massage

    Der findes et lille spaområde på stedet, hvor der blandt andet tilbydes massage til rimelige priser. Vi kan desværre ikke tilbyde forhåndsreservation hjemmefra, så vi anbefaler at man i stedet reserverer tid til massage på ankomstdagen.

  • Pas og visum

    Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. For rejser til Portugal kræves der ikke visum for danske statsborgere eller for statsborgere fra andre EU- eller EFTA-lande.

    Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst én måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.

    For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den græske ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

  • Sæson, vejr og solbeskyttelse

    Madeira er en grøn og frodig ø hele året. I januar og februar varierer temperaturen i dagstimerne imellem 15-21 grader. Nætterne kan godt komme ned på 11 grader. Vejret kan være foranderligt, men det regner almindeligvis i byger. Man kan godt opleve to helt forskellige vejrforhold fra den nordlige til den sydlige del af øen, hvor man på den ene side oplever tyk tåge og på den anden fuld solskin. 

    Selv i de kolde måneder er UV-indekset højt på Madeira. Vi anbefaler derfor at anvende en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. På vandreturene anbefaler vi, at kroppen, skuldrene og lårene er dækket til. Vælg et par luftige bomuldsshorts, der ikke sidder for tæt samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. 

  • Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

    Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved tjek ind på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

  • Swimmingpool

    Retrætets har en indendørs opvarmet swimmingpool der er åben hele året. Ved poolen er der solstole og bruser. Der er poolhåndklæder i alle lejligheder. Håndklæderne skiftes efter behov ved blot at lægge dem på gulvet eller selv sige til. Der er også en udendørspool, som er åben året rundt. Den er dog ikke opvarmet.

  • Tøjvask

    Det er muligt at vaske tøj på retrætet mod betaling.

  • Værdigenstande

    Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen.

  • Værelsets aflevering

    Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.

  • Valuta og prisniveau

    Valutaen i Portugal og Madeira er Euro. Kursen er ca. 745, dvs. at 100 Euro svarer til ca. 745 danske kroner.

    Forvent at prisniveauet på Madeira er 36-56 % lavere end i København (Februar 2025).

  • Vand

    Vandet på retrætet kan drikkes direkte fra hanen eller købes på flaske.

  • Vandresko, vandrestave, rygsæk og vandretips

    Vandresko

    Vi anbefaler at medbringe et par lukkede vandresko eller vandrestøvler. Ture på op til 14 km kan være langt at gå i sko med blød sål.

    Bruger du vandresko/vandrestøvler, så er det en god ide at snøre dem strammere, når der er længere passager med nedstigning. På den måde undgår du at få ømme tæer.

    Vandrestave

    Hvis man er glad for at gå med vandrestave, er det en god idé at medbringe dem på rejsen. Vi har desværre ikke mulighed for at stille vandrestave til rådighed; de skal altid medbringes hjemmefra. Husk, at vandrestave ikke må medbringes i flykabinen.

    Det aflaster knæ og ben at anvende stav/stave. Det kræver dog nogen tilvænning at gå med to stave. Start evt. med én stav - så har du en hånd fri til at tage fra, til at håndtere vand, kamera m.m., eller måske har den, der går bagved, brug for en hånd.

    De fleste af turene har ikke store stigninger, men en stav kan også være god at have med, hvis det er fugtigt/glat.

    Rygsæk

    En god rygsæk gør en vandretur mere komfortabel. Man går mange timer om dagen. Med et par liter vand m.m. i rygsækken kan den hurtigt føles tung, hvis den ikke sidder godt. Hvis du skal låne eller købe en, så er det en god ide at vælge en rygsæk med brede skulderstropper - og med bærestrop ved taljen. Det er en fordel, at der er plads til vandflaske på ydersiden, så du ikke skal have rygsækken af for at få noget at drikke.

    En rygsæk på omkring 22 liter har plads til det hele:

    • Vand (lyt til rejselederens anbefaling ift. mængde)
    • Solcreme
    • Solbriller
    • Evt. kasket eller hat
    • Ekstra t-shirt (evt. svedtransporterende)
    • Plastikpose til den tørre t-shirt (og til den våde på hjemvejen)
    • Vindtæt jakke - selv i skønt vejr kan der være køligt, når du kommer op i højden
    • Kleenex
    • Håndsprit
    • Plastpose til skrald
    • En lille snack (mandler, rosiner eller lignende)
    • Compeed, hvis du har tendens til vabler
    • Varm trøje, regnslag eller lign. afhængig af vejret

    Vandretips

    Hvis det er varmt, sveder man meget. Derfor kan det være godt med lidt til saltbalancen. Hav evt. chips/peanuts med hjemmefra. Det kan ikke købes på hotellet.

    Du får mest ud af din vandreferie, hvis du er i god grundform. Sørg for at gå nogle gode lange ture inden - gerne med stigninger undervejs.

    Hvis der er stigninger, som du synes er lidt hårde, så gå dine egne små "hårnålesving" på stien, så du zig-zagger dig op. Det aflaster meget. Samme teknik kan anvendes til nedstigninger.

    Ture op er hårdest ift. kondition. Nedturene belaster knæene mest.

    Det kan være en god idé at medbringe en lille lommelygte, da vi skal igennem en tunnel på vandreturen til vandfald. En mobiltelefon med lygte kan også bruges på eget ansvar. 

  • WiFi, telefon og netværk

    Der kan være begrænset mobildækning på retrætet.

    Der er gratis trådløs internet på retrætet.

Vandreruterne på Madeira

Man har mulighed for at komme på fem vandreture. Du kan læse mere om de enkelte ture længere nede i på siden under program. Madeira er en oplagt destination, hvis man ønsker at kombinere vandring med frodig natur og historie.

På Madeira er der nemlig stor forskel på vejret på den nordlige og den sydlige del af øen. I modsætning til den sydlige del, regner det ekstremt meget på den nordsiden. Problemet for portugiserne var derfor, at landbrugsjorden på den nordlige del var frodig, mens den på den sydlige del var tør.

Man byggede derfor vandingskanaler, for at få vand over på sydsiden og byggede stier ved kanalerne for at holde systemet kørende. Disse vandingskanaler bliver også kaldt for en levada. 

På rejsen er morgen- og aftensmad inkluderet og ønsker du lidt ekstra eller anderledes, er der mulighed for, at begive sig ud til landsbyen, Prazeres, hvor du kan finde restauranter, caféer og lignende. 

Vandreferier for alle

Vi byder jer varmt velkommen på rejsen, uanset alder og køn. De yngste på vores vandreferier er i trediverne, hvor de ældste er over 70. Vi er et skønt mix af udøvere, der alle har vandring til fælles, mænd og kvinder, unge og ældre, nybegyndere og let øvede.

Det vigtigste er tilstedeværelse og lysten til at vandre

Det vigtige er ikke, hvor meget erfaring du har med vandring, men hvor stor en motivation du har for at ville vandre og opleve skøn natur. Det vigtige er tilstedeværelse og at være nærværende i det, du gør, nyde det og være tilfreds i det du er i lige nu. Vandring er inviterende og inkluderende. Det kommer vi aldrig til at lave om på.