Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Vandreferie i Andalusien uden fly

En uge med god mad, spansk kultur og vandreture i bjergene

Vandring i de andalusiske bjerge

8 dage med ro, vandring i bjergene, kultur og god mad.

Besøg vores retræte i de andalusiske bjerge og kombinér vandring med kultur og god mad. 

Retrætet ligger i nationalparken Sierra de las Nieves, som byder på nogle helt fantastiske vandreruter, hvor du vil opleve fuldstændig ro og naturskønne omgivelser.

Nationalparken huser mange ting blandt andet den spanske ædelgran pinsapo, korkeg og vild rosmarin. Der er også et væld af dyreliv. Du kan være heldig at spotte stenbukke, rådyr, oddere og sågar kongeørne. 

Vejen op til retrætet ender blindt, hvilket betyder, at der ingen trafiklarm er, og roen i bjergene kan folde sig uforstyrret ud. Derfor egner stedet sig også til at restituere, så når du kommer hjem fra en vandretur, kan du nyde de smukke omgivelser helt uforstyrret.

Vi anbefaler vandreferien til alle, der prioriterer natur, kultur og god mad.

Programmet kort:

Dag 1: Velkommen til Andalusien
Dag 2: Velkomstmøde og byvandring i Tolox
Dag 3: Vandretur til Sendero de las Caleras og udsigtspunkt
Dag 4: Vandretur i Yunquera
Dag 5: Den frie dag
Dag 6: Vandretur til Sendero Charco de la Virgen
Dag 7: Vandretur og bobler
Dag 8: Hjemrejse til Danmark

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Andalusien udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Højdepunkter

  • Fem guidede vandreture i det sydspanske landskab
  • Bo i andalusisk landstil med udsigt til bjergene
  • Halvpension med lokale og velsmagende råvarer
  • Dansktalende rejseleder med fra start til slut
  • Flere billeder

Tag på vandreferie i Andalusien sammen

Rejsen er ideel for singlerejsende, da der er fællesspisning og mulighed for at bo i enkeltværelse uden at skulle komme af med for mange penge.

Det er også velegnet at tage afsted sammen med en god ven eller en ægtefælle. Her vil I have god tid til at nyde hinanden og får mulighed for at opleve nogle af Spaniens smukkeste naturperler.

Vandreferien til Andalusien er for de lettere øvede. Da vi befinder os i bjergene, kan nogle af strækningerne godt være strabadserende.

Vi går altid i roligt tempo, så alle kan være med hele vejen og derved også have mulighed for at nyde de flotte udsigter fra flere meters højde. Vi anbefaler helt klart at medbringe vandresko eller vandrestøvler.
 

Vandreferier for alle, uanset alder

Vandreprogrammet er tilpasset, så de fleste kan gennemføre turene.

Der vil dog være enkelte steder, som kræver lidt ekstra tålmodighed og forsigtighed, da underlaget kan være lidt teknisk svært.

Turene er ligeledes kuperede, og det kræver, at man er i nogenlunde form. Aldersmæssigt er vores vandregæster fra midt 30erne til midt 70erne. 

Det vigtigste er din motivation for at vandre og opleve naturen, og ikke hvor meget erfaring du har med vandring.

Vandring handler om at være tilstede i nuet og være nærværende i det, du laver. 

Der er desuden inkluderet en skøn halvpension med en lækker menu om aftenen, og så er der en dansk rejseleder med på vandreturene.

Vi glæder os meget til at vise stedet og dets omkringliggende natur frem og håber, at du vil blive lige så forgabt i dette smukke sted, som vi selv er blevet.
 

Mærk kravfriheden og roen med vandring i bjergene

På din vandreferie til Andalusien kan du nyde godt af den friske, rene luft og den idylliske natur i de andalusiske bjerge. Vandrestierne er kuperede og går gennem de smukke bjerge, hvilket er en fantastisk oplevelse i sig selv.
 

Vandring og jacuzzi

Selvom du er på vandreferie i bjergene rummer retræteopholdet Cerro de Hijar meget mere.

Efter en lang vandretur i bjergene kan du nyde en stille aften på terrassen eller i de grønne områder, der indkapsler hotellets rolige atmosfære og afslappende stemning.

Hengiv dig til de dygtige massører eller tag på en aftentur til den hyggelige by Tolox.
 

Restitution og retræteophold

Mange af vores gæster vælger at tage på retræteophold for at få en pause fra en hektisk eller aktiv hverdag.

På vores vandreferie til Cerro de Hijar vægter vi restitution og afslapning højt efter hver vandretur. Gennem restitution giver du din krop og dit sind ro til at genfinde balancen.

Med et retræteophold får du mulighed for at tage en pause fra hverdagens pligter ved at lægge arbejde, familieliv, rengøring og madlavning på hylden i en uges tid.

Cerro de Hijar leverer den ro og idyl, vi ofte mangler i vores dagligdag. Særligt på grund af retrætestedes beliggenhed ved den naturskønne nationalpark Sierra de las Nieves.

Lige meget hvor du kigger hen, eller hvilken vandresti du vælger at bevæge dig ud på, omfavner bjergene dig med deres grønne og frodige natur.