Kan man rejse med Hurtigruten som kørestolsbruger?
Ja. Hurtigrutens skibe er indrettet, så kørestolsbrugere kan færdes om bord. De fleste fællesområder, herunder lounges, barer og restauranter, er niveaufri og kan nås via den centrale elevator. På hvert skib er der mindst to handicapvenlige offentlige toiletter.
Vær opmærksom på, at nogle udendørs dæk har forhøjede dørtrin eller ujævne overflader, som kan være udfordrende under visse vejrforhold.
Af sikkerhedsmæssige årsager beder Hurtigruten kørestolsbrugere om at rejse sammen med en ledsager, som kan hjælpe, når der er behov for det.
Du skal selv medbringe din kørestol og oplyse om dine behov i forbindelse med bookingen, så der bedst muligt kan tages højde for dem.
Er der handicapvenlige kahytter om bord?
Ja. På alle Hurtigrutens skibe findes der et begrænset antal handicapvenlige kahytter.
Kahytterne har bredere døråbninger, automatiske døre og nem adgang til elevatorer og fællesområder.
Da antallet af handicapvenlige kahytter er begrænset, anbefaler vi, at du booker i god tid. Det er vigtigt at det fremgår af dit billet-rejsebevis, at du har bestilt handicapvenlig kahyt.
Må man medbringe en mobility scooter?
Ja. Mobility scooters er tilladt om bord på Hurtigrutens skibe.
Da pladsen er begrænset, skal gæster, der rejser med en mobility scooter, booke en handicapvenlig kahyt. Scooteren skal opbevares inde i kahytten under hele rejsen og må ikke stilles i fællesområderne.
I forbindelse med bookingen skal følgende oplysninger oplyses:
- Om scooteren er manuel eller elektrisk
- Om den kan foldes sammen
- Mål i cm: længde, bredde og højde
- Vægt
- En kort beskrivelse af gæstens mobilitetsniveau
Oplysningerne bruges til at sikre, at kahytten er egnet, og at gæsten kan rejse sikkert og komfortabelt om bord.
Er Hurtigrutens udflugter egnede til gæster med nedsat mobilitet?
Nogle af Hurtigrutens udflugter på niveau 1 er forholdsvis lette og kan være egnede til gæster, som kan gå korte distancer og selv kan stige ind og ud af en bus.
Hurtigruten tilbyder ikke udflugter, der specifikt er udviklet til kørestolsbrugere, og det kan ikke garanteres, at busserne har kørestolsrampe.
Gæsten skal selv kunne komme ind og ud af bussen, da guider og chauffører ikke kan hjælpe med løft.
Hvis du burger kørestol eller har begrænset mobilitet, anbefaler Hurtigruten, at du venter med at booke udflugter, til du er om bord. Her kan ekspeditionsteamet gennemgå mulighederne med dig og hjælpe med at finde den bedst mulige løsning på din rejse.
Hvilken hjælp kan besætningen tilbyde?
Besætningen om bord kan hjælpe med generel vejledning, praktisk information og assistance i nødsituationer.
Besætningen kan derimod ikke tilbyde personlig pleje eller individuel hjælp. Det gælder blandt andet hjælp til:
- Personlig vask
- Påklædning
- Spisning
- At komme mellem kahytten og skibets fællesområder
- Løft
- Medicinsk pleje
Hvis du har behov for hjælp til daglige aktiviteter, skal du derfor rejse sammen med en ledsager, som kan hjælpe dig under hele rejsen.