✔️ Gebyrfri ombooking indtil 60 dage før afrejse ✔️ Reduceret depositum kun kr. 500,- ✔️ Prisgaranti mod prisstigninger
Elsker du en aktiv ferie og går du med overvejelser omkring hvor næste vandretur skal gå til?
Så lad os give dig vores bud på fantastiske steder hvor du kan tage på vandreferie i Europa.
Så kan du selv bedømme hvad du synes. Man behøver nemlig ikke at rejse langt væk, for få nogle skønne naturoplevelser og selv Danmark har meget at byde på.
Så tag familien eller vennerne under armen, eller rejs alene og kom afsted ud i naturen.
Læs med her.
Vandreferie i Danmark kan man gøre på flere forskellige måder.
Det kan være en selvplanlagt tur med overnatning i telt, shelters eller måske den mere bekvemme model; på hotel.
Du kan også vælge at tage med et rejseselskab, med dansk rejseleder, der er klar til at hjælpe hvis det er første gang du skal på vandreferie eller gerne vil møde andre der deler samme passion.
Der er også mulighed for gå-selv men at få turen og ruten arrangeret, med indkvartering og bagagetransport, så du kun skal tænke på at nyde naturen.
Der findes mange hjemmesider der udbyder vandreture.
Du kan også kigge på https://www.visitdenmark.dk/
Bornholm er et populært vandremål for mange, også for udenlandske turister.
Det tyske vandremagasin TREKKING har endda kåret øen som 2. bedste vandredestination i Europa i 2021.
Det er jo noget af en ære, men det er også en fantastisk ø med en unik natur. 120 km er hvad du skal gå, hvis du vil gå hele øen rundt.
Her kan du opleve Vestbornholms dramatiske klipper og stejle skranter, Østbornholm som er noget fladere, men stadig i klippeformat og Sydbornholm med smukke hvide sandstrande.
Hvis du vil gå midt inde på øen, kan du opleve Almindingen, en fantastisk skov på 6000 ha. Ligesom i resten af Danmark, kan du tilrettelægge din vandretur efter dit tempo og behov.
Læs mere på følgende hjemmeside https://bornholm.info/vandreture/
Sverige er jo lige på den anden side af Øresund, kun 17 km fra Danmark, men naturoplevelsen er en helt anden end i Danmark.
Landet er stort og mulighederne er mange og her kan du vandre på klipper, i fjeld, på vildmarken, i tætte skove, og opleve vilde dyr som elge, bjørne og ulve.
I Sverige findes allemandsretten, og du kan derfor vandre på egen hånd og slå dit telt op de fleste steder.
Ellers er der mange forskellige muligheder for overnatning, i bemandede hytter, camping, B&B, vandrehjem eller måske har du lyst til at sove på slot eller herregård.
Det anbefales at hvis du vandrer langs kysten eller ved en sø, at du afprøver deres sauna tradition.
Et hop i det kolde vand og så ind i den varme sauna, gentages gerne flere gange. God fornøjelse.
Se mere om vandreferie i Sverige på www.visitsweden.com
Norge er en populær vandredestination.
Nordmændene vandrer også selv meget, de er udpræget naturmennesker som næsten er født med vandrestøvlerne på. Vandring i Norge er både for nybegyndere og for dem der er i god form.
Det går op ad kantede og stejle fjelde, ned i dybe og grønne dale, over gletsjere, gennem skoven, langs med kysten osv.
Hvis du vil vandre i flere dage, kan du tage dit eget telt med eller sove i en hytte på vejen.
Der findes tre forskellige hyttetyper: betjente, selvbetjente og ubetjente.
Søg mere information hos Den Norske Turistforening (DNT), som driver 550 hytterne.
På www.visitnorway.dk kan du finde mere information om vandring i Norge.
Naturen på Island er helt unik og kan ikke sammenlignes med natur andre steder i verden.
Øen er den 2. største i Europa og er en vulkanø som byder på rå natur.
I Island kan du blandt andet finde lavamarker, farverige bjerge, søer, sort sand, gletsjere og de helt særlige og populære varme kilder.
Der findes vandreruter overalt og du kan bedst orientere dig hos informationscentrene på øen.
På grund af særlige vejrforhold, anbefales det at planlægge længere vandreture om sommeren.
Du kan enten overnatte i eget telt eller leje en hytte langs med ruten.
Se mere om vandring i Island på www.visitisland.com
Tag på vandreferie på Færøerne og oplev en blanding af natur og kultur.
Her kan du blandt andet følge de mange stier man brugte i gammel tid, da der ikke var veje.
Her går flere af ruterne gennem små charmerende bygder, hvor du kan komme helt tæt på lokalbefolkningen.
Du kan også finde vandreruter kun er omgivet af natur. Ruterne er nemme at finde, fordi de alle er afmærket med varder. Naturen på Færøerne beskrives som frodig, grønne dale, vandløb, bjerge og kysten er altid nær.
Der er et rigt fugleliv og du kan møde masser af får på din vandretur. De lokale siger selv, at den færøske natur vil give dig en følelse af fred, frihed og indre ro.
Du kan også finde andre ruter på www.visitfaroeislands.com
De mest populære vandreture er på stier, men du behøver ikke nødvendigvis et spor for at gå på vandretur. Hvis du ikke har et spor, er du "bushwalking", hvilket er meget ligesom vandreture, bare langsommere og med flere forhindringer.
Skotland er også et populært vandremål, med sin fantastiske frodige natur.
Vandreoplevelser af høj kvalitet. Du kan vandre over stejle bjerge, bakker, skove, nationalparker, geoparker, kilometervis af hvide sandstrande og ”lochs”, som er atmosfæriske søer Skotland er kendt for.
På det rigtige tidspunkt på året kan du også opleve nordlyset.
Medbring enten dit telt og slå det op på en campingplads eller i det fri eller.
Der findes også mange andre overnatningsmuligheder på de fleste af vandreruterne.
Kig på www.visitscotland.com og bliv inspireret yderligere.
Vi forbinder måske ikke Tyskland som en vandredestination, men tag ikke fejl af, at landet har rigtig meget at byde på naturmæssigt.
Såsom alperne med hvide bjergtoppe, fortryllende skove, smukke klippeformationer, dale, floder, søer, vinmarker, og midt i alt det, kan du støde på magiske middelalderslotte.
Medbring dit eget telt eller find mere bekvem overnatning på ruten.
Særligt i det sydlige Tyskland er det populært at vandre fra hytte til hytter.
Find mere info på www.germany.travel
Østrig er kendt for smuk og vild natur, med blandt andet national- og naturparker, hvide bjergtoppe, gletsjere, isgrotter og vandfald.
Du kan også vandre i et fladere landskab på grønne marker, bakker, søer og skov.
Der findes vandrestier i alle sværhedsgrader. De er nemme at følge, fordi de er markeret med røde og hvide farver, ligesom det østrigske flag.
Hvis du skal på flere-dages vandring er det populært med hytte til hytte vandring.
Her byder lokale østrigske familier dig velkommen i deres hyggelige alpehytter med hjemmelavet mad og en komfortabel seng at sove i.
Der er også mulighed for at medbringe eget telt. Du kan også tage på endagsture og benytte dig af de mange sommergondoler og lifte, hvor du kan nyde den smukke udsigt uden at skulle på en anstrengende vandring først.
Find mere information her: www.austria.info
Italien byder på lidt af hvert når det kommer til vandring, fra de bjergrige Dolomitter, pilgrimsvandring i Toscana, smukke søer, vandring ved Amalfikysten og Cinque Terre, og vandring blandt vinmarker og appelsintræer, vulkanen Etna på Sicilien og meget mere.
Også her kan du arrangere vandreturen som det passer sig, selvvandring og organiserede, og med forskellige former for overnatning.
Det er ligeledes populært at kombinere vandreferien med mad- og kulturoplevelser i Italien.
Se mere på www.visititaly.eu