Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Yoga ved havet

8 dage med daglig yoga, dansk yogalærer og dansk rejseleder

Yogarejse til Kreta på Chania-kysten

En yogarejse med autentisk græsk atmosfære, hvor du bor direkte ved havet og dyrker yoga med udsigt til det blå. Opholdet foregår på en lille, familiedrevet taverna med egen yogasal, og der er kun få skridt fra måtten til Middelhavet. Rejsen er for dig, der ønsker en uformel uge med yoga, ro og masser af tid til dig selv i smukke, afslappede omgivelser.

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse og ankomst til retrætet
Dag 2: Velkomstmøde og nærområdet på egen hånd
Dag 3: Yoga og gåtur i det historiske Halepa-område
Dag 4: Yoga og gåtur til den venetianske havn
Dag 5: Den rolige dag
Dag 6: Yoga og udsigtspunkt over Chania
Dag 7: Yoga, bobler og solnedgang
Dag 8: Tak for denne gang

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Højdepunkter

  • Yogarejse for alle niveauer og aldersgrupper
  • Dansk yogalærer og rejseleder
  • Yoga i smukke, afslappede omgivelser
  • Flere billeder

Dagsprogram

  • 8 dage med direkte fly, alle aktiviteter og halvpension

  • Dag 1: Afrejse og ankomst til retrætet

    Vi flyver fra Danmark med direkte fly til Kreta. Ved ankomsten til Kreta bliver du mødt i lufthavnen af vores dansktalende rejseleder. Herefter går turen til det historiske Halepa Hotel i Chania.

    Efter ankomsten til det historiske boutique hotel bliver vi indkvarteret i vores skønne værelser.

    Aftensmaden er inkluderet i rejsens pris alle dage, og vi arrangerer fællesspisning ved langbord hver aften for dem, der har lyst.

    BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle hygger sig og har det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tværtimod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

    Afrejse og ankomst til retrætet
  • Dag 2: Velkomstmøde og nærområdet på egen hånd

    Vi starter morgenen ud i et stille og roligt tempo.

    Efter morgenmaden inviterer vi til velkomstmøde. Her vil du få informationer om de generelle praktiske forhold.

    I dag har du mulighed for udforske hotellet, faciliteterne og nærområdet i Chania på egen hånd.

    Sidst på eftermiddagen inviterer vores dansktalende yogalærer til yoga.

    Om aftenen dækker vi op til fællesspisning for dem, der har lyst. Det er en hyggelig stund, hvor vi mødes omkring langbordet og har mulighed for at tappe ind i fællesskabet.

    Velkomstmøde og nærområdet på egen hånd
  • Dag 3: Yoga og gåtur i det historiske Halepa-område

    Vi starter dagen med morgenyoga. Efterfølgende har du mulighed for at nyde morgenmaden i restauranten.

    I dag har du mulighed for at deltage i en gåtur i Halepa-området sammen med vores dansktalende rejseleder.

    Vi starter ved Eleftherios Venizelos' hus, som er en af Grækelands mest indflydelsesrige politikere og fortsætter efterfølgende til den unikke ortodokse kirke, Agia Magdalini, bygget i russisk stil.

    Vi afslutter gåturen videre rundt i området blandt de smukke neoklassiske huse.

    Turen i dag er på ca. to kilometer.

    Hen på eftermiddagen inviterer vi til yoga.

    Vi runder dagen af med fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og gåtur i det historiske Halepa-område
  • Dag 4: Yoga og gåtur til den venetianske havn

    For dem, der har lyst, starter vi morgenen med yoga inden vi spiser morgenmad i restauranten på retrætet.

    I dag inviterer på en gåtur til den gamle venetianske havn i den gamle bydel i Chania.

    Vi starter langs kysten og holder små pauser undervejs, hvis det er nødvendigt.

    Når vi når frem til den venetianske havn, har vi mulighed for at udforske de smalle gader, den historiske arkitektur og den berømte fyrtårnspromenade.

    Turen i dag er på ca. fem kilometer.

    Sidst på eftermiddagen vil vores dansktalende yogalærer invitere til yoga.

    Om aftenen samles vi ved langbord til fællesspisning for dem, der har lyst.

    Yoga og gåtur til den venetianske havn
  • Dag 5: Den rolige dag

    Efter morgenyogaen har du mulighed for at tage plads i restauranten og nyde morgenmaden i dit eget tempo.

    Resten af dagen er på egen hånd.

    Du har mulighed for at nyde det renoverede område på retrætets rooftop, med en betagende udsigt udover den gamle by og det kretentiske hav. Det er også her du finder retrætets jacuzzi.

    Retrætet har også en sauna, og har du lyst, er det også muligt at booke tid til massage.

    Hen på eftermiddagen vil vores yogalærer endnu en gang invitere til yoga på retrætet.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Den rolige dag
  • Dag 6: Yoga og udsigtspunkt over Chania

    Inden morgenmaden inviterer vi endnu en gang til yoga.

    I dag inviterer vi til en gåtur op til et af de bedste udsigtspunkter i området. Det er også her, at Eleftherios Venizelos og hans søn Sofoklis Venizelos' gravsted ligger.

    Når vi når frem, venter den skønneste panoramaudsigt over Chanias gamle bydel og det kretensiske hav.

    I nærheden ligger en lille café, hvor vi har mulighed for at holde en lille pause og nyde en varm eller kold forfriskning.

    Gåturen i dag er på ca. seks kilometer.

    Hen på eftermiddagen vil vores dansktalende yogalærer inviterer til yoga.

    I aften inviterer vi endnu en gang på fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og udsigtspunkt over Chania
  • Dag 7: Yoga, bobler og solnedgang

    Efter dagens morgenyoga har du mulighed for at nyde resten af dagen i dit eget tempo.

    Det kan være, at du vælger at bestille en massage på retrætet eller finder en hyggelig taverna med havudsigt og bestiller en frokost.

    Du kan også finde en god bog frem og lade dig fordybe på rooftoppen. Måske foretrækker du en podcast eller en lydbog langs kysten, med havets brusen i baggrunden.

    Hen på eftermiddagen er der mulighed for at deltage i dagens yogasession, og bagefter inviterer vi på et glas bobler til den flotte solnedgang.

    Om aftenen inviterer vi på den sidste fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst, inden turen går hjemad i morgen.

    Yoga, bobler og solnedgang
  • Dag 8: Tak for denne gang

    Vi spiser morgenmad og får pakket vores ting, samt sagt farvel.

    Vores danske rejseleder tager med til lufthavnen og hjælper til, hvor der er brug for det.

    Mange tak for denne gang, og vi håber på et glædeligt gensyn!

    Tak for denne gang
  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer, lommepenge og personlige indkøb
    - Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
    - Græsk turistskat EUR 10,- pr. værelse eller lejlighed pr. nat (Afregnes direkte med retrætet)

Hotel

  • Oplev Kretas charmerende havneby

    Chania er en af Kretas smukkeste og mest stemningsfulde byer, hvor historie, kultur og naturskønne omgivelser går op i en højere enhed. Byen er kendt for sin venetianske havn, de farverige bygninger langs kajen og de brostensbelagte gader, hvor du kan udforske smalle stræder, nyde autentisk græsk mad på lokale taverne og opleve den rige historie, Chania har at byde på.

    MassageJa
    JacuzziJa

Kort

Oplev Kretas charmerende havneby

Chania er en af Kretas smukkeste og mest stemningsfulde byer, hvor historie, kultur og naturskønne omgivelser går op i en højere enhed.

Byen er kendt for sin venetianske havn, de farverige bygninger langs kajen og de brostensbelagte gader, hvor du kan udforske smalle stræder, nyde autentisk græsk mad på lokale taverne og opleve den rige historie, Chania har at byde på.

Yoga retreat i udlandet

På vores yoga retreat ved havet bor du på det historiske Halepa Hotel, hvor det klassiske udtryk møder moderne komfort.

Retreatet ligger i det historiske Halepa-kvarter, en central del af byen kun få minutter fra Chanias bymidte, men i rolige omgivelser og uden alt larmen fra centrum.

Du har selvfølgelig rig mulighed for at deltage i daglige yogasessioner med dansk yogalærer. Udover tilbyder retrætet en række faciliteter, blandt andet et veludstyret fitnesscenter samt en sauna og mulighed for massage.

På retrætets tagterrasse finder du en jacuzzi med en betagende udsigt over den gamle by og Det Kretensiske Hav, ideel til afslapning med en drink fra cafébaren.

Yogarejser for alle niveauer og aldersgrupper

Vores yogarejser er for alle, uanset hvilken alder og erfaring du har.

Vores gæster spænder fra dem i 30'erne til dem over 70, og fælles for alle er glæden ved yoga.

Vi er et skønt mix af mænd og kvinder, yngre og ældre, nybegyndere og lettere øvede i et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til alle.

Hvad er yoga?

Yoga er en måde at bevæge kroppen på, samtidig med at du træner din vejrtrækning og finder ro i sindet.

Det handler ikke om at være smidig eller stærk, men om at skabe balance i kroppen og sindet.

Yoga består af enkle øvelser og stræk, hvor du bevæger dig i dit eget tempo.

Mange forbinder yoga med afslapning, og det er også en vigtig del af det. Men yoga kan også være energigivende og styrkende, afhængigt af hvilken type du vælger.

Nogle former er rolige og fokuserer på dybe stræk, mens andre former for yoga er mere dynamiske og får pulsen op.

På vores yogarejser kan du dyrke yoga i dit eget tempo, uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før. Vores dansktalende yogalærere guider dig trygt i gennem øvelserne, så du får en god oplevelse.