Balance i krop og sind med Bettinna Delfs
En livsstil, der er designet til at optimere din krops naturlige balance. Kroppen styrkes med Body Balance Pilates, smidiggøres med yin yoga, sindet stilnes gennem meditation og mentale teknikker. Vandreturene balancerer både krop og sind, og den rene luft med masser af ilt, regenererer dig helt ind på celleniveau.
Bettinna Delfs viser dig, hvordan simple justeringer i din kost og daglige rutiner kan have dybdegående effekt på dit velvære, din energi og din mentale klarhed.
Du vil blive introduceret til den basiske kosts betydning for både heling, forebyggelse, energi og overskud. Samtidig, hvorfor den udsætter alderstegn, alt sammen i smukke, inspirerende omgivelser på Enagron.
Fællesskab, sundhed og velvære for alle
Rejserne med Bettinna Delfs er tilpasset, så alle kan deltage, uanset tidligere erfaring eller kendskab til yoga eller pilates. Du vil møde ligesindede, som også søger en vej til bedre sundhed og velvære.
Du har mulighed for at deltage i workshops, yoga- og pilates-sessioner. Fra morgenmeditation til træning med fokus på balance og styrke – hver dag byder på nye opdagelser.
Skab varig forandring
Rejsen er en invitation til varig forandring. Det er en chance for at træde et skridt tilbage, reflektere og genopfinde din tilgang til sundhed og velvære.
Med støtte og vejledning fra Bettinna Delfs får du værktøjer, inspiration og et fællesskab, som støtter din rejse mod et sundere, mere balanceret liv.
Hvem er Bettinna Delfs?
Bettinna har siden 1984 coachet og instrueret tusindvis af kvinder i at opnå en veltrænet krop, bedre sundhed, mentalt overskud og personlig frihed.
Flere uger om året har Bettinna holdt retræter i ind- og udland i mere end 30 år.
Hendes baggrund er bl.a. Expand CIF-certificeret coach, META- & NLP Master, kinesiolog, kostvejleder, Body Balance- og yin yogainstruktør, forfatter, kursus- og foredragsholder inden for krop, mentaltræning og ALKALINE kost. Dagligt studerer hun sammen med Anders Hansen og Bob Proctor i Mind Mastery Circle.
Bettinna har et solidt fundament og utallige års erfaring i at guide kvinder til fysisk og psykisk velvære, til at blive den ønskede udgave af dem selv og opnå deres drømme.