✔️ Gebyrfri ombooking indtil 60 dage før afrejse ✔️ Reduceret depositum kun kr. 500,- ✔️ Prisgaranti mod prisstigninger
27 dage med økologisk halvpension, udflugter, wellness og yoga med dansk yogalærer
Gør dig klar til en enestående rejseoplevelse på Koh Chang, hvor vi kombinerer det bedste indenfor yoga, wellness og autentiske oplevelser. Med 27 dage på The Spa Koh Chang får du en unik mulighed for både at udforske og lade op.
De første 13 dage af opholdet er der fokus på yogadelen, hvor der vil være mulighed for at deltage i daglige yogasessioner. På denne del af opholdet er man tilknyttet vores yoga-gruppe.
Efterfølgende vil der være fire dage, hvor du kan bruge tiden til at slappe af i og reflektere, hvis det er det du har brug for. Disse fire dage er du på egen hånd og uden en gruppe.
Den sidste del af opholdet vil have fuld fokus på wellness, hvor man kan forkæle sig selv med kropsmassage og spabehandlinger. Alt dette foregår i retrætets eget spaområde. På den sidste del af opholdet er man en del af wellness-gruppen.
Vi har inkluderet otte spabehandlinger, så du netop har rig mulighed for at finde din yndlings behandling.
The Spa Koh Chang ligger på øens fredelige østside. Her er der mulighed for at dykke ned i en verden af velvære med faciliteter som en økologisk restaurant med raw food bar, swimmingpool og en spaafdeling fyldt med forkælelse.
Koh Chang er i stor grad elskværdigt for den skønne natur og dybe ro. Koh Chang er hovedøen og en af mere end 40 småøer, der til sammen udgør 'Mu Ko Chang National Park'. Parken dækker et område på mere end 650 km2, hvoraf ca. 70% er marinepark. Selve Koh Chang består af en række bjerge dækket med jungleskov og omkranset af nogle meget smukke sandstrande.
Se priser og datoer - klik her!
Vi bor på østsiden af øen, på kanten af junglen lige ud til et stort mangroveområde. Der er mulighed for gratis at låne en kajak og sejle ud i mangroven på egen hånd eller deltage i en guidet vandretur til udsigtspunktet (inkluderet).
Læs mere om vores yogarejse til Thailand - Klik her!
Under opholdet får du chancen for at deltage i en række udvalgte udflugter. Blandt dem er en sejltur i mangroveskoven ved fiskerlandsbyen Salak Kok – det er selvfølgelig en inkluderet tur.
Derudover får du også chancen for at nyde en af de fredelige strande på øens østside, også inkluderet. Vi tager også en hyggelig tur gennem en lokal landsby, hvor vi besøger både det lokale tempel og skole.
Hvis du er mere eventyrlysten, tilbyder vi også en dag med øhop. Her vil vi sejle mellem tre små, rolige strande, og du får mulighed for at snorkle i det klare azurblå hav.
Vores udflugter er altid ledsaget af en dansktalende rejseleder samt en thailandsk lokalguide for at få den mest autentiske oplevelse.
Er du nysgerrig på øens mere turistede side, tilbyder vi en gratis halvdagstur til den berømte 'White Sand Beach', en strand der har tiltrukket rejsende i over to årtier og fortsat er et hit.
Vi anbefaler dette ophold til dig, der trænger til en dosis vintersol og varme. Det er for dig, der ønsker at genoplade batterierne i en atmosfære præget af ro og en kultur, der ligger milevidt fra hverdagens stress og jag.
Gå til bestilling af rejse - klik her!
Der er i pakken inkluderet daglig morgenyoga med hatha og syv eftermiddagssessioner med yin. Derudover er der inkluderet med meditation og afspænding, samt velkomstmiddag, afslutningsmiddag, og økologisk aftenmenu alle de andre dage under opholdet.
Hvis du ønsker et mere wellnessfokuseret program, så kan du læse mere her!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Telefon 69162024.
Jeg glæder mig til at tale med dig.
De bedste hilsner
Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, mindfulnessinstruktør og certificeret stress coach
P.S. Hvis du har lyst til at bruge noget af vores undervisningsmateriale, kan du downloade det gratis fra vores arkiv - klik her!
27 dage med 24 nætter på retrætet. Vores danske rejseledere er med fra start til slut og under hele opholdet (undtagen dag 12-17). De første 12 dage hvor vi har fokus på yoga, deltager desuden vores danske KRON-certificerede yogalærer.
Afrejse fra Kastrup med direkte fly med Thai Airways. Rejselederen er i lufthavnen og med på hele rejsen.
Vores bagage tjekkes ind hele vejen til Bangkok og vi har god tid til at slappe lidt af og til at finde den gate, vi flyver videre fra.
Flymad og bagage er inkluderet på alle flyvninger, og det er muligt at låne tæppe og pude under flyrejsen.
Når vi lander i Bangkok kører vi videre til Koh Chang. Turen tager ca. 5 timer til færgelejet, hvor færgen sejler os det sidste stykke over til øen. Vi sørger for, at der er drikkevarer og snacks i bussen, og der er indlagt passende pauser undervejs.
På retrætet bliver vi budt velkommen af det venlige personale, som hjælper med indtjekning på værelserne. Resten af dagen bruges på at finde sig til rette i de skønne omgivelser.
Morgen- og aftensmaden på The Spa Koh Chang er inkluderet i prisen. For dem, der har lyst spiser vi aftensmad ved langbord. Man er meget velkommen til at spise for sig selv.
Morgenen starter med, at vi mødes til hatha yoga med fokus på roligt at vække krop og sind og mærke at vi er landet. Når vi har vækket kroppen med yoga er der morgenmad bagefter.
Efter morgenmaden inviterer vi til velkomstmøde med efterfølgende rundvisning på retrætets område samt lidt praktisk information.
Når vi har styr på det praktiske, er det tid til at se lidt nærmere på lokalområdet. Vi har arrangeret en vandretur i mangroven for dem, der har lyst.
Vi vandrer imellem de imponerende rødder under mangrovens grønne trætoppe. Stien, der ligger i bugtens vandoverflade, er bygget ind mellem de store træer og gør det muligt at opleve rødderne på helt tæt hold.
Vi holder pause halvvejs ved udkigstårnet. Går man op ad trapperne til toppen, er der en helt igennem skøn udsigt over områdets tætte bevoksning af mangrovetræerne langs bugten.
Senere på dagen er der introduktion til yin yoga med halvanden times øvelser, der afsluttes med en afspænding.
Bestil din egen yogarejse - klik her!
Den yoga vi dyrker på retrætet, er hatha yoga og yin yoga. Der er fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau, så alle får mest muligt ud af sessionerne.
På den måde er opholdet både for begyndere og lettere øvede med interesse i yoga. Samtidig giver det mulighed for at rejse sammen, selvom du og din rejseven ikke er på samme niveau.
Til aften byder vi på fælles velkomstmiddag for alle. For dem, der har lyst, spiser vi samlet ved langbord. De øvrige aftener på retrætet kan du vælge at deltage i den fælles aftenbuffet, hvis du har lyst.
Inden morgenmaden inviterer vi til hatha yoga, hvorefter endnu en nærende morgenmad står klar til os.
Herefter er dagen til fri disposition, og du kan gøre lige, hvad du har behov for. Der er mulighed for at tilkøbe behandlinger i spaafdelingen, gå en tur, sole sig ved poolen eller noget helt andet.
Dagen rundes af med introduktion til mindfulness og en eftermiddagssession i yin yoga efterfulgt af afspænding.
Om aftenen vil der være fælles aftensmad for dem der har lyst til at sidde ved langbord. Man kan også vælge at sidde for sig selv, hvis det er det man har brug for.
Inden morgenmaden kører vi en tur i mangroven, hvor vi besøger 'den røde bro'. Gangbroen fører ud til spidsen af bugten med et skønt udsigtspunkt, hvor vi undervejs kan nyde udsigten over mangrovens smukke trætoppe og bakker i det fjerne.
Efter gåturen er der mulighed for at få en kop kaffe i den nærliggende kaffebar (for egen regning). Der er dog ikke mulighed for frokost, før vi er tilbage på retrætet.
Vores instruktør inviterer til endnu en gang hatha yoga, når vi er hjemme igen.
Resten af dagen er til fri disposition, og vi lægger op til at nyde retrætets fredelige omgivelser enten ved poolen, i spaafdelingen eller i den lokale landsby.
Der er også mulighed for at blive kørt til stranden af retrætets personale mod et mindre beløb.
Vi runder dagen af med yin yoga. Efterfølgende arrangerer vi fællesspisning ved langbord, det gør vi hver aften for dem, der har lyst.
Hvis man hellere vil spise alene, sætter man sig bare ved et andet bord på terrassen eller i restauranten.
BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle skal hygge sig og have det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tværtimod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.
Efter hatha yoga og morgenmad er det tid til at nyde de varmere himmelstrøg.
Vi inviterer på en halvdagstur til den skønneste strand, Long beach der ligger ca. 7 km fra retrætet.
Stranden er fredelig og næsten ubesøgt, så der er virkelig mulighed for at nyde roen.
Vi mødes om eftermiddagen til yin yoga når vi er tilbage på retrætet.
Efter yoga og morgenmaden inviterer vi på endnu en halvdagstur. Denne gang går turen til Salak Kok, som er den lokale fiskerlandsby. Indbyggerne bor i huse på pæle og har deres fiskebåde liggende lige udenfor.
Hele området er omkranset af dyb mangroveskov. Vi bliver kørt til Salak Kok. Herefter stiger vi ombord i en række mindre træbåde, en slags lokale gondoler der ror os ud på en smuk tur i stilhed.
Der er mulighed for at spise frokost på den lokale fiskerestaurant i Salak Kok (for egen regning).
Vi er hjemme igen over middag og runder eftermiddagen af med yin yoga inden der serveres aftensmad.
Vi starter dagen med yoga og en god morgenmad, hvorefter vi har arrangeret en guidet vandretur i den lokale landsby, Salak Phet.
Landsbyen har en helt særlig charme og autenticitet over sig. Man får en fornemmelse af at træde ind i en anden verden, næsten en hel anden tidsalder.
De lokale er ikke præget af turismen og bestemt ikke tynget af stress og jag. Her foregår tingene i et langsommere tempo, og hver ting tager den tid, det nu engang tager.
Vores første besøg er ved Khun Goi, som bor med sin mand og børn lidt uden for landsbyen. Khun Goi byder os velkommen i sit værksted, hvor parret laver forskellige fine kunsthåndværker af kokosnøddeskaller.
I hendes lille butik finder vi både smukke lamper, forskellige små skåle og dekorationer samt smykker og hårpynt. Den bæredygtige tankegang, der ligger bag at anvende naturens biprodukter til noget kreativt og funktionelt, er både smart, men også yderst relevant for nutidens miljømæssige udfordringer.
Ved Khun Goi og hendes mand, får vi lov til at se hvordan kokosnødderne høstes samt hvordan kokosnødderne går fra blot at være kokosnødder til at være kunst.
Desuden får vi lov at smage på kokosvand, kokosnød, frisklavet kokosmælk og grøn mango. Vi får også lov til at se hvordan de tapper gummi ud af gummitræerne, som benyttes til blandt andet dæk og gummisko.
I Salak Phet besøger vi byens smukke og velholdte tempel, der ligger centralt i byen. Ved siden af templet samles landsbyens børn i den lokale skole.
Sidst på eftermiddagen mødes vi til yoga og får en dejlig afslutning på dagen.
Vi starter dagen med en god omgang yoga.
Efter morgenmaden kan man deltage i den inkluderede halvdagstur til den vestlige side af øen.
Vi starter i den lidt større fiskerlandsby Bangbao, som også er trafikknudepunkt for de mange små speedbåde, der betjener småøerne. Her er der gode muligheder for at købe lokal kunsthåndværk og andre souvenirs.
Bagefter kører vi til Lonely Beach, der er en af de mest eftertragtede strande på øen. Her hænger vi ud nogle timer, så vi kan få badet og solet os lidt.
Der er et par rigtig gode restauranter, som vi kan anbefale for dem, der gerne vil spise frokost på stranden (for egen regning).
En spændende dag sluttes af med yoga og fællesspisning, for dem der har lyst.
Vi starter dagen med yoga og morgenmad.
Efter morgenmaden er dagen til fri disposition med mulighed for ro og afslapning. Dagen kan bruges på retrætet for eksempel ved en af poolens private træterrasser, eller man kan udforske nærmiljøet på egen hånd.
Er man mere eventyrlysten, kan dagen bruges på havet, hvis man tager med på tropisk ø-hop (tilkøbstur). Sejlturen går til tre af de nærliggende øer, hvor blandt andet den ene ø er kendt for dets smukke koralrev.
Vi gør stop ved alle øer, og der er mulighed for snorkling i det turkisblå hav og afslapning på de hvide sandstrande.
Vi starter endnu en morgen med en behagelig omgang hatha yoga efterfulgt af morgenmad.
Herefter er der arrangeret en halvdagstur til White Sand Beach, for dem der har lyst. White Sands Beach er øens største og mest populære sandstrand.
Den ligger i turistbyen af samme navn, der også har en masse hoteller, butikker, massagesteder og restauranter.
Efter hjemkomsten er der yoga inden vi inviterer til fælles festmiddag for alle, hvor vi hygger på yogagæsternes sidste aften.
I dag begynder din egentid. Vores yogalærer og rejseleder siger farvel efter frokost og herefter har du fire overnatninger på egen hånd, hvor du kan gøre lige hvad du vil.
Alle faciliteter på The Spa er naturligvis til rådighed. Der er desuden mulighed for at deltage i nogle forskellige gratisaktiviteter.
Efter morgenmaden inviterer vi til velkomstmøde med efterfølgende rundvisning på retrætets område for de nye gæster.
Vi vandrer imellem de imponerende rødder under mangrovens grønne trætoppe. Stien, der ligger i bugtens vandoverflade, er bygget ind mellem de store træer og gør det muligt at opleve rødderne på helt tæt hold.
Vi holder pause halvvejs ved udkigstårnet. Går man op ad trapperne til toppen, er der en helt igennem skøn udsigt over områdets tætte bevoksning af mangrovetræerne langs bugten.
Eftermiddagen er til fri disposition. Vi har inkluderet en massagepakke i rejsens pris, så hvis du har lyst, kan du eventuelt tage din massage nu, og få den sidste rest af jetlag ud af kroppen.
Til aften byder vi på fælles velkomstmiddag for alle med tre forskellige hovedretter og dessert.
Inden morgenmaden inviterer rejselederen til en fælles wellnessaktivitet mindful meditation, hvorefter en nærende morgenmad står klar til os.
Mindfulness handler om at være nærværende, i det du gør her og nu, og beskrives som en bevidst tilstedeværelse. Når vi bruger mindfulness i det daglige, kan vi dæmpe tankemylder og bedre være til stede, der hvor vi er.
Herefter er dagen til fri disposition, og du kan gøre lige, hvad du har behov for. Du kan få en af dine massager, gå en tur, sole dig ved poolen eller noget helt andet.
Efter morgenmaden er det tid til at nyde de varmere himmelstrøg.
Vi inviterer til endnu en halvdagstur til den nærmeste strand, Long Beach der ligger ca. 7 km fra retrætet.
Stranden er fredelig og næsten ubesøgt.
Efter hjemkomst er der tid om eftermiddagen til massage eller du kan prøve urtedampbadet og den infrarøde sauna, inden aftensmad.
Denne dag står i velværets tegn.
Efter morgenmaden er der arrangeret en gåtur i mangroven og derefter er resten af dagen til fri disposition helt ind til vi mødes til en aftenafspænding, der som altid foregår på dansk.
Der guides let ind i afspændingen og slutter af med en meditation. Når vi opnår en meditativ tilstand reduceres hjernens aktivitet og niveauet af stresshormoner i kroppen dæmpes. Meditation er præstationsfremmende og forebygger stress.
Denne dag er således oplagt til ekstra wellness. Vi har blandt andet inkluderet 60 minutters thai- eller aromamassage i retrætets spaafdeling.
Efter morgenmaden inviterer vi på endnu en halvdagstur til Salak Kok, så hvis man ikke nåede det på første del af opholdet eller gerne vil besøge det igen, så er der rig mulighed for det.
Salak Kok er den lokale fiskerlandsby. Indbyggerne bor i huse på pæle og har deres fiskebåde liggende lige udenfor. Hele området er omkranset af dyb mangroveskov. Vi bliver kørt til Salak Kok. Herefter stiger vi ombord i en række mindre træbåde, en slags lokale gondoler. Hver båd har plads til fire personer og en skipper, der ror os ud på en smuk tur i stilhed.
Hvis du ønsker at springe turen over og måske få en ekstra spabehandling og bare slappe af på retrætet, så er du også velkommen til det.
Der er mulighed for at spise frokost på retrætet.
Vi kører til Salak Kok efter morgenmaden og vender hjem til retrætet over middag.
Du kan runde eftermiddagen af ved at besøge den skønne spaafdeling.
Vi starter dagen med en god morgenmad, hvorefter vi har arrangeret en guidet vandretur i den lokale landsby, Salak Phet.
Landsbyen har en helt særlig charme og autenticitet over sig. Man får en fornemmelse af at træde ind i en anden verden, næsten en hel anden tidsalder. De lokale er ikke præget af turismen og bestemt ikke tynget af stress og jag. Her foregår tingene i et langsommere tempo, og hver ting tager den tid, det nu engang tager.
Vores første besøg er ved Khun Goi, som bor med sin mand og børn lidt uden for landsbyen. Khun Goi byder os velkommen i sit værksted, hvor parret laver forskellige fine kunsthåndværker af kokosnøddeskaller. I deres lille butik finder vi både smukke lamper, forskellige små skåle og dekorationer samt smykker og hårpynt. Den bæredygtige tankegang, der ligger bag at anvende naturens biprodukter til noget kreativt og funktionelt, er både smart, men også yderst relevant for nutidens miljømæssige udfordringer.
Ved Khun Goi og hendes mand, får vi lov til at se hvordan kokosnødderne høstes samt hvordan kokosnødderne går fra blot at være kokosnødder til at være kunst. Desuden får vi lov at smage på kokosvand, kokosnød, frisklavet kokosmælk og grøn mango.
Vi får også lov til at se hvordan de tapper gummi ud af gummitræerne, som benyttes til blandt andet dæk og gummisko.
I Salak Phet besøger vi byens smukke og velholdte tempel, der ligger centralt i byen. Ved siden af templet samles landsbyens børn i den lokale skole.
Efterfølgende besøger vi 'den røde bro'. Gangbroen fører ud til spidsen af bugten med et skønt udsigtspunkt, hvor vi undervejs kan nyde udsigten over mangrovens smukke trætoppe og bakker i det fjerne. Efter gåturen er der mulighed for at få en kop kaffe i den nærliggende kaffebar (for egen regning). Der er dog ikke mulighed for frokost, før vi er tilbage på retrætet.
Efter morgenmaden kan man vælge at deltage i den inkluderede halvdagstur til den vestlige side af øen.
Selvom man har deltaget i turen første gang den blev tilbudt, så er man altid velkommen til at tage med igen.
Vi starter i den lidt større fiskerlandsby Bangbao, som også er trafikknudepunkt for de mange små speedbåde, der betjener småøerne. Her er der gode muligheder for at købe lokal kunsthåndværk og andre souvenirs.
Bagefter kører vi til Lonely Beach, der er en af de mest eftertragtede strande på øen. Her hænger vi ud nogle timer, så vi kan få badet og solet os lidt. Der er et par rigtig gode restauranter, som vi kan anbefale for dem, der gerne vil spise frokost på stranden (for egen regning).
Vi starter dagen med en meditation og afspænding for dem, der har lyst.
Efter morgenmaden er dagen til fri disposition med mulighed for ro og afslapning. Dagen kan bruges på retrætet for eksempel ved en af poolens private træterrasser og med besøg i spaafdelingen.
Spaafdelingen på 'The Spa' byder på mange muligheder for afslapning, genopladning og udrensning. Spaen tilbyder både oliemassage, den klassiske thaimassage, afslappende fodmassage, ansigstsbehandling og anti cellulite massage. Udover den inkluderede massagepakke, kan du blive forkælet med alt fra en halv times massage til tre timers behandlinger.
Du kan også sætte forbrændingen i vejret og få løsnet affaldsstoffer i den infrarøde sauna eller i urtedampbadet for eksempel i forbindelse med en blid massage af maven.
Er man mere eventyrlysten, kan dagen bruges på havet, hvis man tager med på tropisk ø-hop (tilkøbstur). Sejlturen går til tre af de nærliggende øer, hvor blandt andet den ene ø er kendt for dets smukke koralrev. Vi gør stop ved alle øer, og der er mulighed for snorkling i det turkisblå hav og afslapning på de hvide sandstrande.
Vi starter dagen med en guidet meditation som fælles wellnessaktivitet.
Herefter er der arrangeret en halvdagstur til White Sand Beach, for dem der har lyst. White Sands Beach er øens største og mest populære sandstrand. Den ligger i turistbyen af samme navn, der også har en masse hoteller, butikker, massagesteder og restauranter.
Denne aften inviterer vi til fælles afslutningsmiddag for alle, hvor vi samles til en hyggelig afrunding.
Vi kan sove længe og nyde den sidste tur ved poolen og i spaen. Efter morgenmaden er det tid til at få pakket det sidste og få afleveret værelset.
Formiddagen er til fri disposition inden vi bliver hentet og kørt til lufthavnen i Bangkok. Turen tager cirka 5 timer og med et par indlagte pauser. Vores rejseleder vil være behjælpelig med check-in i lufthavnen i Bangkok. Vores kufferter tjekkes direkte igennem hele vejen til Kastrup.
Når alle mand er tjekket ind, går vi samlet ud til flyveren. Hvis man gerne vil gå rundt på egen hånd, er det naturligvis også en mulighed.
Vi flyver med solen og efter ca. 11 timers flyvning lander vi til morgen i Kastrup.
Vi håber alle har haft en god rejse, og at massagen, afslapningen, de skønne minder og ikke mindst den varme thailandske gæstfrihed må sidde i kroppen lang tid fremover.
Tak for tilliden og på gensyn!
Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Thailand udleveres det endelige program. Det endelige program tager bl.a. højde for vejret. Indholdsmæssigt vil der ikke være forskel på det vejledende program og det endelige program. Kun rækkefølgen kan være ændret.
NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.
På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person ved to personer inkl. fly, transfer og bagage. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for andre værelseskategorier og enkeltværelser.
Garanteret afgang
Vi garanterer at vi er nok deltagere til at gennemføre alle vores flyrejser på denne side.
Vi lægger nemlig ikke flere rejser op, end vi ved vi kan sælge.
Hvis vi aflyser af andre årsager, får du alle dine penge tilbage - kontant indenfor 14 dage!
Vi aflyser automatisk, hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.
Vi har forskellige værelsestyper på Koh Chang. Du kan læse mere om de forskellige værelsestyper nedenfor.
Oriental room - Standardværelse (ca. 26 kvm)
Standardværelser med eget bad og toilet med føntørre og toiletartikler. Alle værelser har køleskab, elkedel, aircondition, TV og værdiskab. Der er ingen myggenet om sengen.
Værelserne ligger omkring yogasalaen, nogle i 5 meters afstand og andre med op til ca. 30 meter til salaen. Fra værelserne er der ca. 50 meter til restauranten og receptionen, ca. 75 meter til spaafdelingen og ca. 100 meter til poolen.
Værelserne vender ud mod retrætets personaleområde og man skal derfor påregne almindelig snak og nogle gange også musik fra personalehusene.
NB: Værelserne har ingen udsigt og ingen terrasse. Nogle værelser har enkelte trin ved hoveddøren.
Tropical villa - To enkeltsenge (ca. 40 kvm)
Stort værelse på to seperate senge i underetagen af et fritstående tropisk hus.
Værelserne ligger ud til haven på en skråning omgivet af jungle. Værelserne har køleskab, elkedel, aircondition, TV og værdiskab samt terrasse. Derudover er der separat badeværelse med badekar, bruser og toilet. Der er føntørre og toiletartikler.
Hvis man rejser alene men ønsker at dele værelset, er det muligt at købe det som deleværelse, med en anden rejsedeltager af samme køn at dele værelset med. Der er ingen myggenet om sengene.
Fra værelserne er der ca. 70 meter til restauranten og receptionen, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen.
NB: Velegnede til gangbesværede, da værelserne ligger lavest (bortset fra Oriental room). Der er dog mellem 20-50 trappetrin til værelserne.
Tropical Villa - King Size dobbeltseng (ca. 40 kvm)
Stort værelse med stor dobbeltseng i et helt individuelt fritstående tropisk hus. Værelserne ligger lidt højere på grunden og har derfor god udsigt over den lille bugt samt til poolen. Udsigten kan dog være begrænset af beplantningen, da værelserne ligger på kanten af junglen, ud mod haven.
Værelserne har køleskab, elkedel, aircondition, TV, værdiskab og terrasse. Derudover er der separat badeværelse med badekar, bruser og toilet samt føntørre og toiletartikler.
To af værelserne deler gangsti og er meget velegnede til to par, der rejser sammen eller to singlerejsende, der rejser sammen, men som ønsker hvert sit værelse. Fra værelserne er der ca. 50 meter til restaurant og reception, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen.
NB: Badekar med høj kant. Ikke velegnet for personer med nedsat mobilitet
Villa med dobbeltseng, hængekøje og udendørs badekar - (ca. 40 kvm) Nyrenoveret
Et af vores bedste værelsestyper med både hængekøje og et udendørs badekar.
Villaerne har en dobbeltseng, et privat udendørs badekar og en hængekøje på terrassen. Desuden er der et separat badeværelse med bruser og toilet samt føntørre og toiletartikler. Derudover har villaerne køleskab, elkedel, aircondition, TV, værdiskab og terrasse.
Villaerne i denne kategori er nyrenoverede i 2021.
Fra værelserne er der ca. 70 meter til restauranten og receptionen, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen
Tropical villa med privat pool - Nyrenoveret
Vores bedste værelsestype er i virkeligheden en villa med privat pool.
Villaerne har privat pool og er omgivet af jungle, så udsigten kan være begrænset lidt af beplantningen.
Alle villaerne har køleskab, elkedel, aircondition, TV, værdiskab og terrasse. Derudover er der separat badeværelse med bruser og toilet samt føntørrer og toiletartikler. Villaerne er indrettet med en stor dobbeltseng og en hyggelig daybed. Der er ingen myggenet om sengen.
Fra villaen er der direkte udgang til privat pool. Poolen er med jacuzzi, men er ikke opvarmet.
Alle villaer i denne kategori er nyrenoverede i 2021.
Fra villaerne er der ca. 50 meter til restauranten og receptionen, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen ved spaområdet.
The Spa, Koh Chang (retrætet)
Mangrove junglen
Salak Phet (lokal landsby)
Lonely Beach (strand)
White Sand Beach (strand)
Vores retrætested 'The SPA Koh Chang' ejes af Khun Nuch og hendes familie. De skabte stedet for at tilbyde et autentisk alternativ til de mange turisthoteller i landet. Hotellet fungerer både som spasted med behandlinger og massage, og som retrætested.
Khun Nuch er oprindelig uddannet tandlæge, men ret tidligt i livet begyndte hun at interessere sig for kost og ernæring. Det har smittet af på retrætets restaurant, der har måske Thailands største udvalg af juicer, raw food specialiteter og veganske retter.
I spaafdelingen arbejdes der med sundhed, velvære og udrensning. Her kan du få en behandling med den infrarøde sauna, få et dampbad, en traditionel thaimassage, aromamassage med olie. Desuden er der flere diverse spapakker og mulighed for tarmskylning og forskellige fasteforløb.
Naturen og retrætet går ligesom hånd i hånd, og naturens egenskaber bliver respekteret, dyrket og anvendt både i køkkenet og i hele konstruktionen. Husene er bygget op af naturstærke materialer, møblerne er lavet af forskellige træsorter og andre fletmaterialer, og poolen er fyldt op med saltvand.
På kanten af junglen ligger husene i forskellige niveauer med udsigt til mangroven. Stilen i husenes indretning er simpel og rummelig med lyse vægge og mørke træmøbler. Det er hyggeligt, hjemligt og enkelt.
På retrætet er der skabt flere små oaser af fred imellem de funktionelle bygninger, blandt andet er der indrettet flere små træterrasser med et par solstole, bygget lige over vandoverfladen, der giver en skøn følelse af privatliv. Her er der plads til at nyde naturens lydbillede og æstetik.
Rammerne på retrætet er helt enestående. De nærmest inviterer til fordybelse og meditation. I vores åbne mindfulnessværksted finder vi endnu en lille oase af ro. Her kan man låne bøger, malegrej og yogaudstyr.
The Spa, Koh Chang er svært at finde og oprigtigt svært at forlade. Efterhånden er der ikke mange steder som dette, der får lov at forblive ubemærket af turismen. Til vores held er det hverken nemt eller hurtigt at komme til Koh Chang. Det passer os rigtig godt. Vores retrætested må hellere end gerne være lidt overset, så stedet kan bevare sin fredfyldthed.
Det er dog langt fra umuligt at finde vej til The Spa. Det kræver blot en køretur til det lille færgeleje fra lufthavnen i Bangkok på 5 timer, der heldigvis foregår på forholdsvis store veje. Ved færgelejet starter vores mindfulde ophold med tid til fred og ro. Med 20 minutter på vandet kan vi læne os tilbage og nyde den kønne udsigt ud over havet og ud til vores grønne, bjergrige Koh Chang.
I en lille bugt, omgivet af en imponerende mængde grønne mangrovetræer, danner jungle og en spejlblank vandoverflade rammen om vores skønne retrætested, The SPA Koh Chang.
Når smuk natur forenes med små landsbysamfund, der stadig er forskånet for den moderne civilisation, opstår en forståelse for charmen ved ø-livets isolation og begrænsninger. For det er nemlig her, vi kan mærke roen og fornemme den afslappethed, de lokale har omkring dagligdagens gøremål. Hverdagen leves stille, i ro og mag, og børnebørn lærer af bedstefar i værkstedet og af bedstemor i køkkenet.
Vi befinder os på Koh Chang, der er en af de østligste thailandske øer i Siambugten - helt tæt på søgrænsen til Cambodia. Den lille ø har lidt for enhver smag, alt efter hvilken kystside besøget går til. Vestkysten byder på liv og glade dage med små hoteller og resorts, der indtager de hvide sandstrande.
Østsiden af Koh Chang er derimod som fanget i en tidskapsel fra det Siam, som man kunne opleve for tredve og halvtreds år siden. Her går man på opdagelse og finder øde sandstrande, vilde vandfald gemt i junglens palmer og kunsthåndværk skabt i naturens egne materialer.
På Koh Chang er der kun én landevej, der muliggøre kørslen fra øst til vest. Vejen løber langs øens kyst, men kun knapt hele vejen rundt. På den sydlige del af øen ender vejen nemlig blindt på begge sider af en uberørt og velbevaret natur. Det betyder, at der ingen smutvej er fra vestkystens turisme til østkystens fredsommelighed.
I den nærmeste landsby, Salak Khok, kan vi opleve et lille fiskerleje med charmerende blå træbåde og en mindful stemning iblandt de lokale fiskere.
Mangroven vokser langs bugten, og på vej mod den lille landsby er det muligt at se mangroven på helt tæt hold. Der er nemlig bygget en hævet sti over bugtens vand, der gør det muligt at gå side om side med mangrovetræernes imponerende rødder. Halvvejs rundt på stien er bygget et udkigstårn i tre etager, der velsigner den, der tager trappen til toppen med en betagende udsigt over bugtens mange lag af natur.
I landsbyen, Salak Phet, er en afslappet og autentisk stemning. Der er et personligt bånd og et stærkt sammehold imellem de lokale, som er ganske svært at beskrive. Byen har både et smukt og farverigt tempel, et mindre museum med historier fra gammel tid og en skole, der samler alle landsbyens børn, store som små.
Imellem landsbyens små huse står familiens far i haven og bygger sine egne møbler. Ved nabohuset sidder en mor og fletter sin datters hår, mens hun tager en pause fra havearbejdet. Af en mindre sidegade bor parret, der har deres egen lille kokosnøddeplantage og laver kokosolie på helt traditionel vis, på samme måde som man gjorde, før fabrikkerne tog over.
Lokalområdet lader os opleve en velbevaret kultur og et helt traditionelt øliv, og samtidig kan vi finde mange kilometer af ren natur. Ikke langt fra retrætet kan vi blandt andet finde et lille stykke med strand, der er et skønt område, gemt for offentligheden. Her ligger et lille resort med små bungalows, bygget helt uden luksus og kun tiltrækker dem, der ønsker en mere primitiv overnatningsmulighed.
I løbet af opholdet, vil vi besøge nogle af østkystens mest fredelige sandstrande. Fælles for flere af strandene i området er den smalle og ujævne grusvej, der fører ned til stranden og mest af alt ligner en privat indkørsel. Det er derfor langt fra hvem som helst, der lige kommer forbi.
Menukortet på The SPA Koh Chang byder på en masse spændende retter. Både kendte klassikere fra den vestlige verden og det traditionelle thailandske køkken, men også friske og farverige salater og smoothies. Der lægges stor vægt på friske og uforarbejdede råvarer og velværen ved letfordøjelige og nærende måltider.
På retrætet er man meget bevidst om at skåne miljøet og bidrage så vidt muligt til bevaringen af vores skønne Moder Jord, med et stort fokus på bæredygtighed. Køkkenet gør en særlig indsats for at støtte de lokale bønder og vedligeholdelsen af områdets fint bevarede traditionelle landbrug. Derfor er råvarerne både økologiske og lokale, hvilket opleves i madens friskhed.
Vores ophold er planlagt således, at vi ikke vil gå på kompromis med følelsen af fællesskab imellem vores gæster, men samtidig skal der være plads til personlige valg og fravalg i forhold til måltiderne, som det er med alle vores aktiviteter. Retrætet har nemlig et imponerende stort menukort, hvor omkring halvdelen af retterne er vegetariske, veganske eller raw food, mens der også er retter både fra vesten og det thailandske køkken.
Og netop fordi køkkenet tilbyder så bredt et udvalg af sund og nærende mad, har vi valgt at vores ophold skal være uden frokost. Vi har til gengæld inkluderet morgen- og aftensmaden, så vi kan spise sammen ved langbord, hvis man har lyst.
NB: Oplysningerne her på siden gælder kun for denne specifikke rejse. Information af generel karakter er samlet på vores 'værd at vide'-side. Du er også velkommen til at ringe til os med dine spørgsmål på 69162024 eller skrive til os via Messenger eller e-mail.
Ankomst til Thailand
Det gamle immigration card er afskaffet. Ved ankomst i Bangkok lufthavn, skal du gå til køen "Immigration" med dit pas og boardingkort. Køen kan godt være lang, det er helt normalt. Herefter kommer du til bagagebåndet, og når du har fået dine kufferter, finder du vores lokalguide og dansktalende rejseleder i ankomsthallen.
Når alle gæster er kommet igennem ’Immigration’ og har fået deres kufferter, mødes vi med vores danske personale og vores thailandske lokalguide i ankomsthallen ved Exit 4
Cykler
Det er gratis at låne en cykel til kortere ture. Det er oplagt at tage cyklen eller gå en tur i nærområdet f.eks. til det nærmeste fiskerleje ved Salak Khok, eller til landsbyen, Salak Phet.
Drikkepenge
Møntfoden i Thailand er thailandske baht (THB), hvor 100 DKK svarer til ca. 500-550 THB. I Thailand er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.
Det er normalt at lægge lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis du har været tilfreds. Et sted mellem 500-1000 THB den sidste dag er passende eller 50-100 THB per dag. Har du været på heldagstur vil THB 200,- til chaufføren være passende. Spiser du på restaurant uden for retrætet, er det normalt at runde op med 8-10%.
Vi anbefaler at man hæver kontanter i lufthavnen ved ankomsten, samt at man vælger afregning i lokal valuta uden conversion rate, da det giver den bedste kurs.
Enkeltværelse
Det er muligt at bestille enkelværelse i retrætets standardværelser (Oriental room) eller i en af villaerne mod enkeltværelsestillæg. Ønsker du en billigere løsning, kan du også vælge at dele et dobbeltværelse med en anden rejsedeltager af samme køn i en af villaerne, der har to enkeltsenge.
Forsikring
Det gule og det blå sygesikringskort er ikke gyldige i Thailand, så det anbefales at tegne en rejseforsikring, der dækker ansvar, sygdom og hjemtransport.
Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Tid til ro ApS. Det påhviler kunden selv at fremskaffe dokumentation for sygdom, skade, tyveri m.m. under ferien. Tid til ro ApS har ikke mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring el. lign. efter hjemkomsten.
Gæst i et andet land
Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Thaierne er meget tolerante og tålmodige, og man har stor respekt for kongefamilien og den buddhistiske tro. Når vi besøger templerne, er det vigtigt at klæde sig respektfuldt med dækkede skuldre og dækkede knæ, og vi tager sko og hat af, inden vi går ind.
Her råber man ikke og skælder sjældent ud. Det betragtes nemlig som at tabe ansigt og værende meget uhøfligt, og derfor smiler thaierne meget. De har svært ved at sige nej for ikke at skuffe nogen ved at indrømme, at de ikke forstår eller ikke kan hjælpe. Faktisk findes ordet nej ikke på thai, man siger i stedet ’mai chai’ som betyder ’ikke ja’.
I Thailand giver man ikke hånd, når man hilser, men i stedet samler man sine egne håndflader mod hinanden foran brystet eller hovedet og bøjer sig let forover. Det kaldes en ’wai’. Generelt kommer man langt med smil og venlighed, og det er en god ide at kunne et par enkelte vendinger som f.eks. goddag og tak. Her er der forskel på, om du er mand eller kvinde:
Mænd
Goddag / farvel - Sawadee Kap
Tak - Kap Koon Kap
Kvinder
Goddag / farvel - Sawadee Kaa
Tak - Kap Koon Kaa
På retrætet opleves de lokale thaiers service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.
Rengøring
Ønsker man rengøring skal man huske at sætte skilt på døren (´ønsker rengøring´).
Håndklæder
Alle værelser og lejligheder har ansigtshåndklæder og almindelige håndklæder. Håndklæder til poolen og til stranden hentes i spaafdelingen. Der er håndklædeskift tre gange i løbet af opholdet samt efter behov. Du skal blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked.
Læge
Nærmeste hospital, Koh Chang Hospital, ligger på Koh Changs østkyst, ca. 10 km fra retrætet. Et større hospital, Koh Chang International Clinic, findes på vestkysten, ca. 25 km fra retrætet.
Medicin
Medicin udleveres typisk på hospitalet i forbindelse med læge- eller hospitalsbesøg.
Mindful yoga
Den yoga, vi dyrker på retrætet, er en meget blid form for yin yoga. Mindful yoga er teknisk ukompliceret og kræver ikke forhåndskendskab til yoga. Øvelserne fokuserer på åndedræt og kropsbevidsthed og ikke på fysik. Øvelserne kan udføres af stressramte, fordi de ikke er fysisk krævende, men tværtimod har en stressdæmpende virkning.
Du behøver ikke selv medbringe egen yogamåtte. Vi har alle remedier på retrætet, både måtter, blokke, ryghynder og bælter.
Pas og visum
Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.
For rejser til Thailand kræves kun et almindeligt gyldigt dansk pas.
For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være ekstra visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den thailandske ambassade og i givet fald, om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.
Prisniveau
Forvent at prisniveauet i Thailand er 50-83 % lavere end i København (januar 2024).
Påklædning
Selve opholdet handler om at slappe af. En del af det at slappe af handler om at være afslappet klædt. Vi lægger op til praktisk fritidstøj om dagen og ’smart casual’ om aftenen, dvs. polo/skjorte og pæne shorts eller lange bukser til mænd samt skjorte/bluse, shorts/lange bukser eller afslappet uformel kjole/nederdel til kvinder. Vi fraråder højhælede sko eller stiletter på grund af ujævnt terræn.
Selvom nattetemperaturerne ligger på 20-26 grader, kan aftenerne være kølige, så husk at medbringe en trøje. Der er lagt op til afslappet påklædning, og det er en god ide at medbringe sportstøj eller løstsiddende tøj til brug på de dage, hvor der er mindful yoga.
Husk nogle gode vandresandaler, vandresko eller vandrestøvler samt strømper, solcreme og solhat/kasket til vandreturene.
Solbeskyttelse
UV-indekset er højt i Thailand, selv når der er overskyet. Vi anbefaler derfor, at du anvender en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00. På vandreturene anbefaler vi, at kroppen, skuldrene og lårene er dækket til, vælg et par luftige bomuldsshorts, der ikke sidder for tæt samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale.
Specialmad – vegetarisk – glutenfrit
Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen 14 dage før afrejse, så vi kan bestille specialmad til dig på flyet.
På The Spa tilbyder køkkenet et bredt udvalg af vegetariske, veganske og raw food retter fra menukortet.
Har du specielle ønsker eller behov til måltiderne, anbefaler vi, at du vælger direkte a la carte til aftensmaden, da vi ikke kan garantere, at vores tilkøb af fælles aftenbuffet møder dine behov.
Massage og spabehandlinger
Såfremt du ønsker massage eller spabehandlinger er dette for egen regning og betales ved rejsens afslutning på retrætet. Retrætet tager i mod Visa/Dankort samt Eurocard/Mastercard. Der kan også betales med Euro i kontanter.
Swimmingpool
Retrætets swimmingpool er åben på alle vores afgange. Ved poolen er der gratis solstole og bruser. Der hentes poolhåndklæder i spaafdelingen. Håndklæderne afleveres til vask i spaafdelingen.
Sæson og vejr
Vi rejser til Thailand i de danske vintermåneder, hvor dagstemperaturerne ligger omkring 30-35 grader, og vi har varme aftener med nattetemperaturer på 20-26 grader. Regntiden slutter i oktober, og fra marts begynder temperaturerne at nærme sig 35-40 grader. Retrætet ligger ikke langt fra flere sandstrande, og i denne periode er havet varmt (28-29 grader) og indbydende. Den høje luftfugtighed gør, at man sveder mere end normalt, og det er derfor vigtigt at drikke masser af vand, gerne 2-3 liter dagligt.
Telefon og netværk
Der er god mobildækning på retrætet.
Tidsforskel
Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er 5 eller 6 timer, da Thailand ikke har sommer- og vintertid. Er det sommertid i Danmark, er Thailand 5 timer foran dansk tid. Er det vintertid i Danmark, er Thailand 6 timer foran dansk tid.
Tøjvask
Det er muligt at få vasket tøj under opholdet. Vasketøjet afleveres i receptionen, der vil sørge for laundryservice. Tøjet afleveres nyvasket, tørret og lagt sammen og kan hentes i receptionen efter 2-4 dage. Laundryservice afregnes direkte med retrætet ved udtjekning.
Vaccinationer
Tid til ro vejleder ikke omkring vaccinationsprogrammer. Vi opfordrer til at kontakte egen læge for råd og vejledning om vaccination i forbindelse med rejser til Koh Chang, Thailand. Normalvis anbefales vaccination mod hepatitis (leverbetændelse) og difteri (stivkrampe).
Valuta
Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.
Vand
Vandet på retrætet kan købes på flaske, og der udleveres hver dag en halvliters glasflaske pr. person uden beregning. Derudover er der vand i restauranten til måltiderne. Der er desuden gratis drikkevand i vandkøleren, som står i receptionen. Her kan du fylde din medbragte vanddunk og glasflasken fra værelset.
Personalet på retrætet er meget miljøbevidste, og der opfordres til at spare på vandet, hvor man kan.
Vandresko/-støvler/-stave
Vi anbefaler, at du medbringer et par lukkede vandresko eller vandrestøvler. Åbne vandresandaler kan også bruges, men vær opmærksom på, at man let får småsten i sandalerne, når vi går på de små stier. Til gengæld fylder de ikke så meget i kufferten, og kan være rare at have på i varmen.
Er du glad for at gå med vandrestave, er det en god idé at medbringe dem på rejsen. Vi har desværre ikke mulighed for at stille vandrestave til rådighed, så de skal medbringes hjemmefra.
Værelsets aflevering
Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.
Yoga
Den yoga, vi dyrker, er fortrinsvis Hatha yoga og Yin yoga for begyndere og let øvede, som derudover tilpasses den enkeltes niveau. Rejsen inkluderer yogaundervisning samt introduktion, tips, meditationer, afspænding/body scan og reflektion.
Hvis du aldrig har dyrket yoga før, eller hvis du næsten lige er startet, anbefaler vi, at du deltager i introduktionerne.
Øvelserne tilpasses niveauet, dvs., at øvelserne ikke er så teknisk svære. Selv hvis du ikke er begynder, vil du sagtens kunne blive udfordret. Vores yogalærer er god til at få alle med, således at alle kan udvikle sig på hvert deres niveau (begynder og let øvet).
Yogaudstyr
Vi har alt det nødvendige udstyr på retrætet, inkl. yogamåtter, bolsters, blokke etc. Hvis du har din egen yogamåtte, som du er glad for, er du naturligvis velkommen til at medbringe den, men det er ikke noget krav, at man selv har sit eget udstyr med.
WiFi
Der findes gratis trådløs internet i restaurantområdet, der rækker på det meste af retrætet. Vi anbefaler at begrænse brugen af e-mails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man ringer fra sit værelse, går en tur eller diskret sender en SMS.
The Spa Resort Koh Chang
Moo 4, Baan Salak Kok Koh Chang Tai
Koh Chang District
Trat 23170, Thailand
Telefon: +66 8096 47614
The Spa Resort Koh Chang
Moo 4, Baan Salak Kok Koh Chang Tai
Koh Chang District, Trat 23170, Thailand
Telefon: +66 8096 47614
Sidst opdateret d. 26/09 2023 kl. 15:28
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.