Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Sri Lanka og Maldiverne (yogarejse)

17 dage i alt til Sri Lanka og Maldiverne med dansk yogalærer og dansk rejseleder

Kombinér yoga på Sri Lanka med fem nætter på Maldiverne

På denne rejse kombinerer vi vores yogarejse til Sri Lanka med et ekstra ophold på den lokale ø Velidhoo på Maldiverne. Først venter dage med yoga og udflugter på Sri Lanka, og efter yogaopholdet fortsætter rejsen til Maldiverne, hvor du får fem nætter til at opleve det lokale øliv og den maldiviske kultur.

Vores retrætested i Sri Lanka, Talalla Retreat, ligger på sydkysten af hovedøen. Retrætet ligger helt ud til vandet med privat strand, og Sea View suiterne ligger så tæt på vandet, at man kan ligge på sit værelse og høre havets brusen.

Vi dyrker både hatha og yin yoga under åben himmel i ét af de fire smukke, overdækkede yogaområder. Du får undervisning af en dansk yogalærer, og du er i trygge hænder hos vores danske rejseleder, som skaber rammerne for nærvær og fællesskab. Vores måltider serveres i den hyggelige udendørs restaurant. Har du har lyst, kan du tage en tur på surfbrættet ved surfcenteret ved retrætet.

Efter yogaopholdet flyver vi videre til Maldiverne og den lokale ø Velidhoo. Her bor vi på mindre guesthouses og får mulighed for at opleve en side af Maldiverne, som ligger langt fra de klassiske hoteller. Vi møder lokale familier, besøger blandt andet skolen, sundhedscentret og politistationen og får indblik i hverdagen på øen.

Der er også mulighed for at tage med på udflugter og aktiviteter som snorkling, fisketur og en tur til en ubeboet ø. Opholdet giver dermed tid til både oplevelser og til at mærke den rolige hverdag på Velidhoo.

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Sri Lanka, velkomstmøde og havevandring
Dag 3: Morgenyoga, landsbyvandring og introduktion til mindfulness og yin yoga
Dag 4: Morgenyoga og udflugt til Uda Walawe National Park
Dag 5: Hviledag med hatha og yin yoga - og BBQ på stranden
Dag 6: Yoga og egentid
Dag 7: Fordybelsesdag 
Dag 8: Morgenyoga og udflugt til Yala National Park
Dag 9: Yoga og udflugt til den historiske by Galle, samt Koggala Turtle Farm
Dag 10: Morgen- og eftermiddagsyoga, bobler og solnedgang
Dag 11: Ankomst til Maldiverne
Dag 12: Ø-rundvisning og lokalbesøg
Dag 13: Bådtur til ubeboet ø og kulturaften
Dag 14: Lokalsamfund og fisketur
Dag 15: Lokalt drivhus og plantning 
Dag 16: Afrejsedag
Dag 17: Hjemkomst til Danmark

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Sri Lanka udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Højdepunkter

  • Sri Lanka og Maldiverne på samme rejse
  • Yoga hver dag på Sri Lanka
  • 5 nætter på en lokal ø på Maldiverne
  • Dansk yogalærer og rejseleder
  • Flere billeder

Dagsprogram

  • 17 dage inkl. fly, dansk rejseleder og halvpension.
    Programmet er vejledende.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vores dansktalende rejseleder er med hele vejen fra Kastrup og assisterer både ved check-in og ombordstigning, samt ved mellemlanding.

    Rejsen begynder allerede, når du ankommer i lufthavnen. Her kan det være en god idé, at du tager dig tid til at sidde og nyde en kop te eller kaffe, så du langsomt kan forberede dig på flyveturen og alle de gode ting, der venter forude.

    Ombord serveres der mad med gratis drikkevarer og en valgfri varm hovedret. Efter lidt tid er der et kort flyskift. Her er god tid til at komme på toilettet, handle lidt taxfree eller sidde i en af de mange små kroge og få sig en kop kaffe.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Ankomst til Sri Lanka, velkomstmøde og havevandring

    Når vi ankommer til Colombo samler rejselederen gruppen, og vi går samlet igennem immigrationsområdet, hvor vi viser vores indrejseblanket, som først kan udfyldes tre dage før afrejse. Her er et direkte link til indrejseblanketten.

    Ved paskontrollen fremvises udskrift af gyldigt ETA sammen med gyldigt pas. ETA (Electronic Travel Authorization) skal ansøges online på http://www.eta.gov.lk/slvisa/ senest 24 timer før afrejse fra Danmark.

    Når vi har fået udleveret vores kufferter, kører vi direkte til Talalla Retreat i privat minibus. Køretiden er ca. fire timer, og vi har et stop ca. halvvejs, hvor der er mulighed for at købe noget koldt at drikke.

    Efter ankomsten til retrætet får vi serveret lidt friskt at drikke, inden vi bliver indkvarteret i vores værelser. Suiterne er først klar fra kl. 15, men retrætet vil gøre deres bedste for, at vi kan få vores suiter allerede ved ankomst, hvis vi ankommer tidligere end kl. 15.

    Først på eftermiddagen er der arrangeret et kort velkomstmøde efterfulgt af en rundvisning på retrætet. Rundvisningen slutter på stranden, hvor der er mulighed for at få en eftermiddagsdukkert.

    Der er hver aften arrangeret fællesspisning for gruppen ved langbord. Hvis man hellere vil spise alene, sætter man sig bare ved et andet bord.

    BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle skal hygge sig og have det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tværtimod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

    Ankomst til Sri Lanka, velkomstmøde og havevandring
  • Dag 3: Morgenyoga, landsbyvandring og introduktion til mindfulness og yin yoga

    Vi mødes til halvanden times blid hatha yoga med fokus på roligt at vække krop og sind og mærke, at vi er et helt andet sted, end vi plejer. Vi begynder med en nærværsøvelse og slutter altid af med meditation.

    Når vi har vækket kroppen med en omgang yoga, er det tid til at få morgenmad.

    Buffeten indeholder bl.a. hjemmebagt brød, pandekager, hjemmelavet marmelade, frisk frugt, salat, yoghurt, tørrede frugter, gryn, spejlæg, vand, kaffe og et fint udvalg af te.

    Midt på dagen er der mulighed for at tage med rejselederen rundt i lokalområdet, og ellers skal vi dase lidt rundt, mærke den skønne brise, bade, nyde en lille ting i baren måske, få læst en god bog og bare være, se, føle og sanse den smukke natur med al dens skønne marineliv.

    Sidst på eftermiddagen er der introduktion til mindfulness og yin yoga.

    Den yoga, vi dyrker på retrætet, er hatha og yin. Der er fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau, så alle får mest muligt ud af sessionerne. På den måde er opholdet både for begyndere og lettere øvede med interesse for yoga, og samtidig giver det mulighed for at rejse sammen, selvom du og din rejseven eller -veninde ikke er på samme niveau.

    I introduktionen til mindfulness kan du lære mere om begreberne og baggrunden for mindfulness. Her kan du bl.a. få et indblik i, hvordan du kan bruge mindfulness i din egen hverdag. Vi har en tendens til at lade tankerne flyve og mentalt hele tiden være et skridt foran, hvor vi fokuserer på det næste, vi skal nå, eller dvæler ved fortiden.

    Mindfulness beskriver en bevidst tilstedeværelse, hvor du er nærværende i det, du gør her og nu. Det kan f.eks. være så simpelt som at øve sig i at være bevidst tilstede, både med dine tanker og følelser, når du børster tænder, laver mad eller kører bil. Det handler om at være tilstede i det, der sker lige nu samt at få skabt mere nærvær og mindre tankemylder.

    Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord for dem, der har lyst.

    Morgenyoga, landsbyvandring og introduktion til mindfulness og yin yoga
  • Dag 4: Morgenyoga og udflugt til Uda Walawe National Park

    Efter dagens morgenyoga og morgenmaden er der arrangeret en tilkøbstur til Uda Walawe National Park.

    Uda Walawe er hjemsted for nogle af landets største flokke af elefanter. Parken ligger ca. 80 km fra retrætet, så vi kommer ud på lidt af en køretur. Undervejs kører vi igennem en masse små landsbyer.

    Uda Walawe National Park strækker sig over ca. 30.000 hektarer med græs, jungle og tropisk marskland. Der er næsten altid garanti for at se elefanter og herunder flere elefantfamilier.

    Der er også et utal af forskellige fuglearter og sågar råvildt, krokodiller og - hvis vi er heldige - leoparder.

    Turen er en heldagstur, så vi spiser, når vi er tilbage. Aftensmaden serveres som altid ved langbord for dem, der har lyst.

    Turen til Uda Walawe er tilkøb og koster kr. 675,- pr. person. Prisen inkluderer dansk rejseleder, frokost, park ranger, bustransport i privat minivan, safari jeep, parkgebyrer og EU-ansvarsforsikring. Varighed ca. 7 timer. Vi garanterer gennemførelse af udflugten ved tilmelding hjemmefra.

    Morgenyoga og udflugt til Uda Walawe National Park
  • Dag 5: Hviledag med hatha og yin yoga - og BBQ på stranden

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Dagen er tænkt som en hviledag med mulighed for restitution og afslapning. Derfor er der ingen aktiviteter planlagt før om eftermiddagen, så vi anbefaler at bruge dagen på at nyde omgivelserne på og omkring retrætet eller gå en tur hen til landsbyen.

    Man kan også tage en tuk-tuk fra retrætet til handels- og surferbyen Matara. Den ligger ca. 30 minutters kørsel fra, hvor vi bor. En tuk-tuk koster ca. kr. 30,- hver vej og har plads til 2-3 personer.

    Yogarummet og mindfulnessværkstedet er åbent, hvis man har lyst til selv at lave lidt yoga, eller hvis man har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster).

    Har du brug for en dag med selvforkælelse, har retrætet et spa-område, hvor man kan bestille forskellige behandlinger og massage.

    Om aftenen dyrker vi blid yin yoga, inden der serveres aftensmad på stranden til lyden af bølgerne, hvor retrætet har arrangeret BBQ specielt for os.

    Hviledag med hatha og yin yoga - og BBQ på stranden
  • Dag 6: Yoga og egentid

    For dem, der har lyst, er der mulighed for at tage på hval- og delfinsafari i Mirissa på egen hånd. Farvandet syd for Mirissa er kendt for sine imponerende havpattedyr, og ‘Raja and the Whales’ følger WDC’s (Whale and Dolphin Conservation) retningslinjer for en ansvarlig og bæredygtig oplevelse.

    Turen starter tidligt om morgenen med en køretur på ca. 50 minutter til havnebyen Mirissa, hvor bådene sejler ud i morgensolen. Hvis du vil opleve havets smukke dyr på nært hold, kan du købe turen lokalt i receptionen på retrætet.

    Dagen rundes af med yin yoga inden aftensmaden, der som altid serveres ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og egentid
  • Dag 7: Fordybelsesdag og yoga

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Dagen er tænkt som en fordybelsesdag. Derfor er der ingen aktivitet før om eftermiddagen, og vi anbefaler, at du bruger dagen til at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig at tage med. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god idé at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det endnu er frisk i hukommelsen. På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.

    Yogarummet og mindfulnessværkstedet er åbent, hvis du har lyst til selv at lave lidt yoga, eller hvis du har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster.)

    Har du brug for en dag med selvforkælelse, er spa-området åben for massage.

    Om eftermiddagen dyrker vi blid yin yoga inden fællesspisningen.

    DAGENS TIP: Måske er det i dag, du skal prøve kun at gøre det, som du har brug for. Virkelig mærke efter og være bevidst om, at det man har lyst til, ikke altid er det samme, som det man har brug for.

    Fordybelsesdag og yoga
  • Dag 8: Morgenyoga og udflugt til Yala National Park

    Vi starter dagen med hatha yoga efterfulgt af morgenmad.

    Efter morgenmaden er der arrangeret en tilkøbstur til Yala National Park. Yala National Park er en af Sri Lankas største naturseværdigheder og landets næststørste nationalpark (97.900 hektar). Egentlig består parken af fem sektioner, men det er kun de to, der er åben for publikum.

    Yala National Park er den mest besøgte nationalpark i Sri Lanka og grænser op til Det Indiske Ocean. Parken består af fem blokke, hvoraf to nu er åbne for offentligheden og også tilstødende parker.

    Parken er kendt for sit rige dyreliv og sine mange bevaringsprojekter for den srilankanske elefant, den srilankanske leopard og en række sjældne vandfugle.

    Turen er en heldagstur og middagen venter på os når vi er hjemme fra den store oplevelse. Aftensmaden serveres som altid ved langbord for dem, der har lyst.

    Turen til Yala National Park er tilkøb og koster kr. 675,- pr. person. Prisen inkluderer dansk rejseleder, frokost, park ranger, bustransport i privat minivan, safari jeep, parkgebyrer og EU-ansvarsforsikring. Varighed ca. 7 timer. Vi garanterer gennemførelse af udflugten ved tilmelding hjemmefra.

    Morgenyoga og udflugt til Yala National Park
  • Dag 9: Yoga og udflugt til den historiske by Galle, samt Koggala Turtle Farm

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Efter morgenmaden har vi arrangeret en udflugt til Koggala Beach, hvor vi besøger et bevaringsprojekt for havskildpadder. Her får vi mulighed for at følge det kæmpe arbejde, som de mange medarbejdere og frivillige gør for at beskytte bestanden - og hvordan de tager sig af havskildpadder med handicap og skader, som ikke kan klare sig i naturen.

    Efter Koggala Beach kører vi videre til til den historiske by Galle, hvis gamle bydel er på UNESCO's verdensarvsliste (Udtales 'Gorl' eller 'Gaulle' som i 'Charles de Gaulle'. Det kommer lidt an på hvem man taler med).

    Byens gamle koloniale kvarter emmer af charme med brostensbelagte gader, små butikker og hyggelige caféer. Her er der tid til at gå rundt på egen hånd, spise frokost, shoppe lidt og se det berømte Galle Fort.

    Besøget i Galle står kontrast til resten af rejsen og er en oplevelse mange fremhæver som et højdepunkt.

    For dem der hellere vil blive på retrætet og slappe af, er mindfulnessværkstedet er åbent, hvis du har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster).

    Om eftermiddagen dyrker vi blid yin yoga inden fællesspisningen.

    Yoga og udflugt til den historiske by Galle, samt Koggala Turtle Farm
  • Dag 10: Morgen- og eftermiddagsyoga, bobler og solnedgang

    Dagen i dag byder på masser af tid til fordybelse.

    Mindfulnessværkstedet er åbent, hvis man har brug for at låne remedier (malergrej, bøger etc.). Ellers lægger vi op til, at dagen bruges til bare at være uden at skulle noget.

    Vi har ingenting på programmet i løbet af dagen udover morgenyoga og eftermiddagsyoga. Ved solnedgang inviterer vi på et glas bobler.

    Dagen er din. Grib den <3

    Morgen- og eftermiddagsyoga, bobler og solnedgang
  • Dag 11: Ankomst til Maldiverne

    Efter morgenmaden og opholdets sidste yogasession er det tid til at få pakket, afregnet og sagt farvel til Talalla Retreat, inden vi kører til lufthavnen og skal rejse videre til Maldiverne.

    Efter flyveturen på ca. 1 time og 20 min. fra Colombo til Malé fortsætter rejsen med vandflyver i ca. 45 min. direkte til den lokale ø Velidhoo. Her tjekker vi ind på vores guesthouse og lander i de afslappede omgivelser på øen.

    Om aftenen mødes vi til en hyggelig velkomstmiddag på Flavors Hub Restaurant, hvor vi får mulighed for at lære øen og hinanden bedre at kende.

    Ankomst til Maldiverne
  • Dag 12: Ø-rundvisning og lokalbesøg

    I dag skal vi tættere på livet på Velidhoo og opleve øen fra flere sider. Efter morgenmaden begiver vi os ud på en guidet rundtur, hvor vi besøger lokale institutioner og møder mennesker, der er en del af øens hverdag.

    Vi besøger blandt andet den lokale politistation og sundhedscenteret. Efter en frokostpause fortsætter vi om eftermiddagen med besøg ved øens moské og kirkegård. Vi ser også et traditionelt maldivisk bådebyggeri og besøger fiskeområdet og havnen.

    Om aftenen venter en helt særlig lokal oplevelse. Vi besøger lokale i deres hjem, hvor de serverer en hjemmelavet middag.

    Ø-rundvisning og lokalbesøg
  • Dag 13: Bådtur til ubeboet ø og kulturaften

    For dem, der har lyst, starter dagen tidligt med morgensnorkling.

    Efter morgenmaden går turen mod Raafushi, som er en ubeboet ø blot 15-20 minutters sejlads fra Velidhoo. Her får vi mulighed for at opleve det krystalklare vand og en næsten uberørt tropisk ø.

    Vi starter besøget med ca. 15 minutters beach cleaning, inden der bliver tid til at nyde stranden, bade og snorkle. Frokosten er inkluderet, hvor retrætet sørger for at medbringe sandwiches, frugt og vand til turen.

    Om aftenen skal vi opleve endnu mere af den lokale kultur. Vi besøger Hafeez og hans hustru, som inviterer på traditionel maldivisk middag. Efter middagen bliver der musik og dans til tonerne af den traditionelle boduberu.

    Bådtur til ubeboet ø og kulturaften
  • Dag 14: Lokalsamfund og fisketur

    I dag får vi indblik i, hvordan hverdagen fungerer på Velidhoo. Om formiddagen besøger vi øens grundskole, hvor enten rektor eller lærere fortæller om skolen og livet som elev på Maldiverne. Skolen har elever fra 1. til 10. klasse.

    Herefter besøger vi byrådskontoret, hvor vi får et indblik i det lokale byråds arbejde.

    Efter en frokostpause er der tid til at slappe af, inden dagens store oplevelse venter.

    Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at tage med på traditionel maldivisk nightfishing (tilkøb). Vi fisker med håndholdt line, mens mørket falder på. Det er en stemningsfuld tur, hvor det ikke handler om at være storfisker, men om at opleve en traditionel del af livet på Maldiverne.

    Lokalsamfund og fisketur
  • Dag 15: Lokalt drivhus og plantning

    På rejsens sidste hele dag besøger vi et lokalt drivhus, hvor der blandt andet dyrkes agurker, chili og guava. Besøget giver et spændende indblik i, hvordan man dyrker friske råvarer på en lille tropisk ø.

    Om aftenen samles vi til vores afskedsmiddag på restaurant Aibee. Her nyder vi den sidste aften på Velidhoo, inden rejsen går hjem næste dag.

    Lokalt drivhus og plantning
  • Dag 16: Afrejsedag

    Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Velidhoo. Vi forlader øen og tager vandflyveren tilbage mod Malé.

    Afrejsedag
  • Dag 17: Hjemkomst til Danmark

    Vi ankommer til Kastrup lufthavn.

    Tak for denne gang.

  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer og frokost
    - A la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu)
    - Lommepenge og personlige indkøb
    - Ekstra aktiviteter (massage, udflugter, surfing etc.)
    - Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og vaccinationer

Hotel

  • Talalla Retreat (Hotelklasse: 4 stjerner)


    I 2004 blev Talalla Retreat etableret af den australske ildsjæl Laurie Rose. Hun havde, som mange andre, tabt sit hjerte til Sri Lankas spiritualitet, natur og lokalbefolkning.

    Derfor besluttede hun sig for sammen med en række gode venner og investorer, at skabe et bæredygtigt retrætested med fokus på yoga.

    PoolJa
    RestaurantJa
    StrandJa
    YogasalJa
  • Visit Velidhoo (Hotelklasse: 2½ stjerner)


    Velidhoo er ikke et klassisk turistmål. Her møder gæsterne den maldiviske hverdag, som den leves i et lille øsamfund præget af ro, nærvær og en helt særlig venlighed.

    Det, mange gæster husker bedst, er ikke kun det klare vand og de smukke omgivelser, men mødet med menneskene på øen. Smilene er ægte, tempoet er langsomt, og man bliver hurtigt en del af den lokale stemning.

  • Kort

    Mere information

    Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

    • Denne rejse er omfattet af Tid til ro gennemførelsesgaranti

      Tid til ro gennemførelsesgaranti

      Når du booker en rejse hos os, skal du kunne glæde dig til den uden at bekymre dig om, hvorvidt den bliver til noget. Derfor har vi indført gennemførelsesgaranti på alle vores rejser.

      Hvis vi mod forventning må aflyse din rejse, fx på grund af for få deltagere, dækker garantien:


      Dine dokumenterede udgifter, som ikke kan refunderes, fx forudbetalte tog- eller færgebilletter og parkering.


      Ekstra udgifter til en tilsvarende rejse med afrejse op til 30 dage før eller efter din oprindelige afrejsedato. En tilsvarende rejse defineres som en rejse til samme retrætested, i samme værelseskategori og med samme rejselængde. Koster den nye rejse mere, betaler vi forskellen.


      Gennemførelse som individuel rejse. Som alternativ kan vi tilbyde, at du gennemfører rejsen på egen hånd til samme rejsemål og med samme rejselængde. Rejsen gennemføres uden vores danske personale og dermed uden dansk rejseleder, instruktør, yoga, mindfulness og det planlagte gruppeprogram.


      Hvis ingen af mulighederne passer dig, kan du vælge en anden rejse i vores program eller få dine penge tilbage.

    • Om hatha og yin yoga

      Den yoga, vi dyrker, er fortrinsvis Hatha yoga og Yin yoga for begyndere og let øvede, som derudover tilpasses den enkeltes niveau. Rejsen inkluderer 14 yogasessioner inkl. introduktion, tips, meditationer, afspænding/body scan og refleksion.

      Hvis du aldrig har dyrket yoga før, eller hvis du næsten lige er startet, anbefaler vi, at du deltager i introduktionerne. 

      Øvelserne tilpasses niveauet, dvs., at øvelserne ikke er så teknisk svære. Selv hvis du ikke er begynder, vil du sagtens kunne blive udfordret. Vores yogalærer er god til at få alle med, således at alle kan udvikle sig på hvert deres niveau (begynder og let øvet).

      Om hatha yoga

      I hatha yoga arbejder vi med koncentration og balance, hvor musklerne bruges forholdsvis statisk. Stillingerne er klassiske stående yogastillinger, såsom solhilsen, og gennemgås i et roligt tempo.

      Med pauser imellem hver stilling og fokus på at udføre øvelserne sikkert og korrekt, er hatha yoga velegnet for begyndere.

      Lunge- og hjertekarsygdomme

      Øvelserne i hatha yoga stimulerer kroppens immunforsvar samt fordøjelse og hormonbalance. Muskler og balance styrkes, og med fokus på en dybere vejtrækning aktiveres både luftveje og hjertekarsystemet. Hatha yoga kan dermed have en gavnlig effekt på forebyggelse af sygdomme, der relaterer til lunger og hjertekarsystem.

      Åndedrætsteknikker i hatha yoga kan hjælpe os med at blive mere kropsbevidste og nærværende og samtidig berolige sind og nervesystem. Når vi arbejder med en dybere vejrtrækning renses luftveje, og blodgennemstrømningen i kroppen øges. Det giver en udrensende effekt, som kan mærkes i form af et højere energiniveau og et generelt bedre velvære.

      Om yin yoga

      Der fokuseres særligt på at smidiggøre bindevæv, sener og ledbånd uden at belaste leddene. Dermed giver yin yoga mere fleksibilitet i kroppen samtidig med at musklerne afspændes og styrkes. Bindevævet er en elastisks hinde, der omkranser og forbinder muskler, knogler og organer.

      I yin yoga arbejder vi med passive stræk, primært i siddende og liggende stillinger. Denne yogaform er mindre dynamisk og bruger åndedrættet til at berolige nervesystemet, fremme tålmodighed og vedholdenhed i stillingerne.

      Ryg- og lændesmerter

      Rygsmerter kan opstå efter en kortere eller længerevarende belastning. Ufleksible led, blokeringer og ophobninger af affaldsstoffer samt indeklemte nervebaner kan give fejlbelastninger, der over tid vil overbelaste ryg eller led.

      Flere af øvelserne i yin yoga arbejder med området omkring lænd, hofter, lår og bækken. Meget af kropsvægten bæres her, når vi går og står, og derfor er der brug for styrke og fleksibilitet i de omkringliggende muskler og led.

      Ved at smidiggøre bindevævet og åbne leddene igennem forskellige stillinger, kan yin yoga opløse blokeringer og lindre ryg- og lændesmerter. I stillingerne øges blodgennemstrømningen i kroppen, og på den måde kan ilt, affaldsstoffer og kropsvæsker flyde mere frit og afhjælpe ophobninger og blokeringer.

      Fysisk og mental balance

      Yin yoga er en rolig træningsform, der beroliger nervesystemet og kan derfor være et godt supplement til en mere aktiv styrketræning. 

      Her fokuserer vi på at afspænde og give slip, som kan være med til at løsne op for mentale blokeringer og have en positiv indvirkning på både psyke og krop. 

    • Ankomsten til Sri Lanka

      Ved ankomst til lufthavnen i Colombo fremvises gyldigt ETA (Electronic Travel Authorization). Registrering koster USD 50,- og skal ske online via https://eta.gov.lk senest 24 timer før afrejse fra Danmark. Når man lander i ankomstlufthavnen skal man udfylde arrival card (indrejseblanket). 

      Der findes ikke så mange hæveautomater i nærheden af retrætet, så vi anbefaler, at du hæver kontanter (rupees) i lufthavnen, inden vi kører mod retrætet.

      Vores danske personale (iført Tid til ro-polo) tager imod gruppen indenfor i terminalbygningen lige, når man kommer ud af tolden. Når man først har passeret toldkontrollen, kan man ikke komme tilbage igen. Det er derfor vigtigt, at du har alle dine kufferter og tasker med.

      Når alle gæster er kommet igennem toldkontrollen, går vi samlet ud til vores bus, der kører direkte til retrætet. Køreturen tager ca. fire timer. Vi holder 1-2 pauser undervejs. Ved ankomst til retrætet skal du aflevere dit pas ved tjek ind, og der udleveres værelsesnøgler.

      Ifølge internationale hotelregler skal værelset være klar fra kl. 15.00, men retrætet gør alt, hvad de kan for at have værelserne klar, når vi ankommer. Hvis det er vigtigt for dig, at dit værelse står klar, når du ankommer, kan du hjemmefra tilkøbe tidlig indtjekning for USD 75,- (DKK 490,-) ved at kontakte vores kontor.

      Restauranten er åben for morgenmad, når vi ankommer. Første inkluderede måltid er aftensmaden på ankomstdagen.

    • Drikkepenge

      Sri Lanka er et uland og de lokale, der arbejder med turisme, er afhængig af drikkepenge. Gør det til en vane at være gavmild. Giv altid lidt. Det er en god idé at have nogle små sedler (100 rupees = 3,7 danske kroner). Giv en skilling til chaufføren, når du har været ude at køre. Læg lidt på værelset til rengøringen. Det behøver ikke være alverden, bare lidt. Det er normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet, fordi de er vant til turister, der ikke gør det. Men gør det venligst alligevel. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

      Det er normalt, at man lægger lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis man har været tilfreds. Man kan give lidt undervejs, men ellers er 5.000 rupees den sidste dag passende. Har man været på heldagstur vil 1.000 rupees til chaufføren være passende. Når man spiser på restaurant udenfor retrætet, er det normalt at runde op med 8-10%. 

    • Dyner, sengetøj og håndklæder

      Alle senge er opredt med lagen, to puder pr. person samt et lagen til at dække sig med. Der er ikke dyner som i Danmark. Hvis man ønsker at sove med dyne, skal den medbringes hjemmefra.

      Alle værelser har almindelige håndklæder og badehåndklæder. Der er håndklædeskift efter behov. Du skal blot lægge håndklædet på gulvet eller give personalet besked.

    • Ekstra opredning

      Alle værelser har som minimum to standardsenge eller en dobbeltseng. Derudover kan der i de fleste værelseskategorier redes op til en ekstra gæst. Opredningerne er som regel af ringere kvalitet end standardsengene, til gengæld yder Tid til ro kompensation i form af ekstrasengsrabat - dette fremgår af billet-rejsebeviset. Kontakt vores kontor, hvis du ønsker at booke en opredning.

    • Gæst i et andet land

      Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Eksempelvis betyder tid ikke så meget i Sri Lanka. Tidspunkter er altid cirkatider, og tingene er ikke så velorganiserede som i Skandinavien. Lad det ikke blive et irritationsmoment. Tag det som en oplevelse og nyd, at du er på ferie. Det fører som regel ikke noget godt med sig, hvis man begynder at skælde ud eller irettesætte.

      Sri Lanka har en ualmindelig venlig og meget smilende lokalbefolkning, men mange af dem taler ikke engelsk, og tingene kan gå meget langsomt. Med lidt tålmodighed og venlighed den anden vej, skal det nok gå.

      Infrastrukturen er generelt god, men selvom Sri Lanka er langt mere moderne end for 20 år siden, så er det stadig et land, hvor infrastrukturen ikke er helt på plads alle steder. Vand og strøm kommer og går, og internettet er langsomt de fleste steder. Vejene er generelt gode, men ofte meget trafikerede.

      På retrætet er der australsk management og backup-systemer til strøm og vand. Alligevel skal man være indstillet på, at der kan være kortvarige udfald. Især internettet er langsomt og virker kun i restauranten.

    • Indkøbsmuligheder

      Der findes en lille butik på retrætet, der sælger det mest nødvendige (myggespray, tandpasta etc.), ellers skal man ud i Talalla landsby, hvor der er en masse småhandlende. Alternativt anbefaler vi den nærmeste større by, Matara, der ligger ca. 30 minutters kørsel fra retrætet. En tuk-tuk koster ca. 1.000 rupees (kr. 85,-) pr. vej.

      Det er muligt at købe solcreme, toiletartikler og lignende i retrætets butik, men udvalget er begrænset, så hvis du bruger et bestemt mærke, anbefaler vi at du selv medbringer cremer og toiletartikler hjemmefra.

    • Kaffe- og tefaciliteter mv.

      Der er gratis drikkevand på værelserne samt i restauranten. Om morgenen er der inkluderet gratis kaffe og te til morgenmaden, resten af dagen kan det købes i restauranten. Det er muligt selv at lave kaffe og te på værelserne.

    • Læge og medicin

      Det nærmeste hospital ligger lige rundt om hjørnet, kun ca. 5 min. kørsel fra retrætet. Lægen kommer gerne på sygebesøg.

      Nærmeste apotek ligger i forbindelse med lægeklinikken 5 minutter fra retrætet. Vi kan som regel få lægen til at tage lidt medicin med, når han er på sygebesøg, så vi undgår transporten til apoteket.

    • Malaria

      Sri Lanka har været erklæret malariafri af WHO siden 2016.

    • Pas og visum

      Husk gyldigt pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejse. Passet skal have mindst én blank side. For rejser til Sri Lanka kræves der visum (ETA) for danske statsborgere. Visum (ETA) koster USD 50,- og skal ansøges online via http://www.eta.gov.lk/slvisa/ senest 24 timer før afrejse fra Danmark. 

      Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst én måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen. Nødpas accepteres ved indrejse, de skal blot være gyldige i 6 måneder efter hjemkomsten.

      For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas kan der gælde andre regler. Den rejsende er selv ansvarlig for pas og visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos Sri Lankas ambassade, og i givet fald om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

      Kilde: Sri Lanka pas og visum

    • Penge og kreditkort

      Alt, hvad der købes på retrætet, afregnes i USD. Hvis man ønsker at betale kontant med rupees eller euro er det også muligt. Derudover accepteres VISA, Mastercard og AMEX. Der findes hæveautomater i lufthavnen.

      Vi anbefaler, at du i lufthavnen hæver rupees op til kreditkortmaksimum (typisk DKK 1.500), men tilstræber at bruge dit betalingskort/kreditkort mest muligt på rejsen. På den måde har du kontanter på lommen, hvis du i løbet af turen ønsker at handle et sted, hvor kreditkort ikke accepteres - eller hvis strømmen til betalingsterminalen er gået. Skulle du på afrejsedagen have rupees i overskud, kan du betale med disse på retrætet - og toppe op med kreditkort.

    • Restaurant og bar

      Retrætets restaurant er åben for morgenmad fra kl. 07.00-10.00. Fra kl. 10.00-18.00 serveres frokost og snacks a la carte (for egen regning). Restauranten er åben for servering af aftensmad fra kl. 18.00-21.00. I forbindelse med restauranten er der en bar med servering ved poolen. Baren er åben fra kl. 10.00-22.00.

      Køkkenet er lokalt med et internationalt twist og fortrinsvis vegetarisk. Der leveres frisk fisk og fjerkræ hver dag, og retterne er meget velsmagende. Krydderurter og krydderier dyrkes økologisk på stedet. Bemærk, der serveres ikke kød fra firbenede dyr.

    • Sæson og vejr

      Regnsæsonen starter i slutningen af september og fortsætter til midten af december. Den tørre periode ligger fra januar til september, dog med lidt mere regn i april og maj end de øvrige måneder. Der er en god brise det meste af tiden året rundt. Den gør, at luften sjældent føles for varm, og at man ikke har brug for aircondition. Myg og flyvende insekter har også svært ved at komme på vingerne på grund af brisen.

      Den gennemsnitlige makstemperatur er 29-31 grader året rundt, og den gennemsnitlige minimumstemperatur er 22-25 grader året rundt. Alle værelser er bygget, så brisen kan komme gennem husene og køle værelserne. Der er åbne lameller med fluenet i dørene, så man både kan lukke lyden af havet og luftens brise ind og skabe en behagelig gennemtræk.

    • Solbeskyttelse

      Solen er meget kraftig året rundt - også når det er overskyet, og sandet er så hvidt, at genskæret fra sandet også brænder. Derfor kan man sagtens blive solskoldet af at opholde sig i skyggen. Brug derfor altid et tykt lag solcreme. Gerne faktor 30-50.

      Derudover anbefaler vi, at man medbringer en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00.

      Vælg et par luftige bomuldsshorts på vandre- og cykelture, helst nogen der ikke sidder for tæt, samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. 

    • Specialmad – vegetarisk – glutenfrit

      Såfremt du ønsker specialmad (diabetiker, allergiker, vegetar etc.), skal vi bede dig meddele os det ved rejsebestilling samt igen ved checkin på retrætet, så vil der blive taget højde for det i løbet af opholdet.

    • Strøm

      I Sri Lanka anvendes engelske stik (tre flade ben).

    • Swimmingpool

      Retrætets swimmingpool er åben året rundt. Ved poolen er der gratis solstole og bruser. Der er badehåndklæder i alle værelser. Håndklæderne skiftes efter behov (se under "Håndklæder"). Pooltemperaturen varierer i løbet af dagen. Typisk er poolen 4-5 grader koldere om morgenen end om aftenen. Poolens max. temperatur ligger på 24-28 grader året rundt.

    • Tøjvask

      Det er muligt at vaske tøj på retrætet mod betaling.

    • Udflugter (tilkøbsture)

      Vi garanterer plads og gennemførelse af tilkøbsture ved bestilling hjemmefra. Hvis der er tomme sæder i overskud, er der mulighed for at tilmelde sig på stedet efter først-til-mølle-princippet (kontakt rejselederen). Vi har køretøjer fra 6-18 personer, så hvis vi kun har fået fem tilmeldinger hjemmefra, vil det kun være muligt for én ekstra deltager at tilkøbe udflugter under selve opholdet.

      Uda Walawe National Park

      Under opholdet tilbyder vi tre forskellige tilkøbsture. Den ene går til Uda Walawe National Park, der er kendt for sine store flokke af elefanter. Området strækker sig over 80.000 hektar og er hjemsted for noget af landets rigeste dyreliv, blandt andet en masse fugle, råvildt og sågar krokodiller og leoparder.

      Yala National Park

      Den anden udflugt går til Yala National Park, der er en af Sri Lankas største naturattraktioner. Parken har også et meget rigt dyreliv og en stor bestand af leoparder, der jævnligt spottes i parken sammen med elefanter, sjakaler, aber og masser af forskellige fugle.

      Hval- og delfinsafari

      Der er også mulighed for at tilkøbe en hval- og delfinsafari. Turen går til Mirissa, hvorfra vi sejler ud på havet for at spotte delfiner og hvaler. Retrætet arbejder sammen med 'Raja and the Whales' af den simple grund, at de er den mest ansvarlige lokale operatører i forhold til beskyttelse af marinelivet.

      Sri Lanka har så ufattelig meget at byde på, og vi glæder os helt ind i hjertet til at vise alt dette frem for vores gæster.

    • Vaccinationer

      Der er ikke krav om vaccinationer, med mindre du har rejst i et område med gul feber inden indrejse i Sri Lanka. De fleste læger anbefaler vaccination mod hepatitis A, difteri-stivkrampe samt tyfus. Tal med din læge om hvilke vaccinationer, du bør overveje. Tid til ro vejleder ikke omkring vaccination, medicinpas o.l.

    • Værdigenstande

      Befolkningen er generelt set økonomisk fattig i Sri Lanka, så der er ingen grund til at udstille sin rigdom eller friste en svag sjæl, så lad hellere kronjuvelerne blive hjemme, og opbevar dine smykker, penge og pas i boksen på værelset.

      Når det er sagt, så er der ikke mange tyverier i landet, og det vil det få fatale økonomiske konsekvenser for hotellets personale, hvis der opstår mistanke om tyveri. Husk at hoteller og restauranter ikke påtager sig ansvaret for værdisager.

    • Værelser med åbne sider

      Bemærk, at flere værelsestyper har en åben side ud mod havet eller haven. Det betyder i praksis, at værelset ikke kan aflåses. Den åbne side kan dog altid blændes af med rullebambus. Sørg for at dine værdigenstande er låst inde i sikkerhedsboksen, og lad aldrig madvarer stå frit fremme. Selvom aberne er sky, er de lette at friste, hvis der ligger frugt eller kiks på værelset. Eksotisk, ikke? :-)

    • Værelsets aflevering

      Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der være mulighed for at beholde værelset gratis indtil afrejse, med mindre værelset er reserveret til nye gæster. I så fald vil der være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.

    • Valuta og prisniveau

      Valutaen i Sri Lanka er rupees. 1.000 rupees ca. kr. 23,-.

      Forvent at prisniveauet i Sri Lanka er 20-71% lavere end i København (Februar 2025).

    • Vand

      Der er gratis drikkevand på flaske på værelset. Alternativt kan det købes i restauranten eller tappes gratis fra vandkøleren i restauranten. Vi fraråder at man drikker vandet fra hanen.

    • Vandresko/-støvler/-stave

      Vi anbefaler at medbringe et par lukkede vandresko eller vandrestøvler. Åbne vandresandaler frarådes på grund af sol, sand, støv og sten. Tag evt. et par sandaler med til stranden og når du går rundt på retrætet.

      Hvis man er glad for at gå med sine vandrestave, er det en god idé at medbringe dem på rejsen. Vi har desværre ikke mulighed for at stille vandrestave til rådighed, så de skal altid medbringes hjemmefra.

    • WiFi, telefon og netværk

      Der findes gratis trådløs internet i restauranten. Vi anbefaler at begrænse brugen af emails, SMS og mobiltelefoni på retrætet. Hvis der skal foretages nødvendige opkald, henstiller vi til, at man går en tur eller diskret sender en SMS.

      Der er begrænset mobildækning i Sri Lanka, og roaming kan være meget dyrt. Hvis man har brug for mobiltelefoni, anbefaler vi at man køber et lokalt SIM-kort i lufthavnen. Retrætets telefoner kan ikke foretage internationale opkald.

    • Yogaudstyr

      Vi har yogamåtter på retrætet. Hvis du har din egen yogamåtte, som du er glad for, er du naturligvis velkommen til at medbringe den, men det er ikke noget krav, at man selv har sit eget udstyr med.

    • Alkohol (Maldiverne)

      Alkohol er ikke en del af den lokale kultur og findes ikke som en naturlig del af hverdagslivet på øen.

    • Drikkepenge (Maldiverne)

      Der forventes ikke drikkepenge ved morgen- og aftensmad.

      Det er derimod almindelig skik at give et mindre beløb til personalet på guesthouset ved afrejse. 10–20 USD er passende og naturligvis helt frivilligt. For personalet gør det en mærkbar forskel.

    • Mad (Maldiverne)

      Morgenmaden på guesthouses vil som minimum bestå af Roshi og Mashuni.

      Roshi er et meget tyndt, blødt brød, mens Mashuni er en frisk tunblanding med revet kokos, lime, lidt løg og chili. Smagen er tilpasset, så den fungerer godt for danske gæster, samtidig med at den lokale tradition bevares.

      Der vil desuden normalt være toast med smør, frisk frugt, kaffe, te og juice. Afhængigt af guesthouse og dag kan morgenmaden også indeholde cereals, æg, yoghurt og pølser.

      Middagene er sammensat, så man får forskellige oplevelser under opholdet. Nogle måltider serveres på restaurant, andre privat, og der vil være mulighed for at smage traditionel maldivisk mad. Noget vil være tilpasset lidt, da den traditionelle maldiviske mad ellers kan være ganske krydret for mange.

      En lokal favorit er Short Eats. Små krydrede snacks, som findes på flere af øens caféer. De kan blandt andet være lavet af forskellige typer pandekager og minder på nogle måder om de retter, man møder ved morgenmaden.

      Ved udflugten til en øde ø medbringes sandwiches, frugt og vand til frokost. De øvrige dage sørger man selv for frokost.

      Hvis man har allergier eller særlige ønsker til maden, er det en god idé at oplyse det inden ankomsten.

    • Samfund (Maldiverne)

      Velidhoo har gennem generationer levet af havet. Det oprindelige hovederhverv var fiskeri, og fiskeri spiller stadig en vigtig rolle. På Velidhoo findes desuden et særligt område, hvor lokale både bygges og vedligeholdes.

      Turismen er stadig relativt ny på Velidhoo. Det betyder, at man sagtens kan opleve øen på en dag, hvor man næsten ikke møder andre turister. Det er en del af charmen.

      Velidhoo er et roligt og inkluderende muslimsk samfund. Der er fire moskeer, og religionen er en naturlig del af hverdagen uden at være fanatisk. Lokalbefolkningen kan være lidt tilbageholdende i begyndelsen, men møder man mennesker med respekt og ro, oplever man hurtigt den venlighed og gæstfrihed, som øen er kendt for.

      På øen findes en folkeskole med klasser fra 1. til 10. klasse og lidt over 60 ansatte i alt. Der er også preschool, politistation, Health Centre, to apoteker og mange små lokale butikker og handlende.

      Der findes to bagerier med tilhørende caféer samt en lille souvenirbutik med håndlavet brugskunst og smykker.

    • Solbeskyttelse (Maldiverne)

      Velidhoo ligger tæt på ækvator. Solen er stærk, og luftfugtigheden er høj. Tag rigeligt med solcreme med.

    • Strand, badetøj og respekt (Maldiverne)

      Velidhoo har tre strande.

      Ved stranden omkring Restaurant Aibee og Tourism Village kan man bade i bikini. På de øvrige strande anbefales badeshorts og T-shirt.

      Ved besøg i en moské skal kvinder dække arme, ben og hår. Mænd skal dække benene.

    • Valuta (Maldiverne)

      Der findes en ATM på øen, hvor man kan hæve maldiviske rufiyaa.

      Som tommelfingerregel svarer 100 rufiyaa til omkring 42 danske kroner.

      De fleste butikker, caféer og restauranter accepterer betalingskort.

    • Vand (Maldiverne)

      Vand fra hanen bør ikke drikkes.

      Det kan uden problemer bruges til bad, håndvask, tandbørstning og almindelig personlig hygiejne.

      Drikkevand er tilgængeligt på øen.

    Sri Lanka

    Et land, der er nemt at rejse i

    Når man ankommer til Sri Lanka, vil man bide mærke i, at landets største lufthavn ikke er særlig stor. Den er meget overskuelig, og man mødes med venlighed overalt. Der er ikke en masse aggressive taxa- og tursælgere, som man kender det fra andre steder i Sydøstasien.

    Med den nye ekspresvej kommer man hurtig ud af Colombo, og det næste man lægger mærke til er, at landet overordnet set er pænt og rent. En af vores gæster, der har rejst både i Indien og Sri Lanka, ynder at kalde Sri Lanka for 'Lille Indien - bare renere og pænere'.

    Det er tydeligt at mærke, på samme tid rart, at man er i et lille land. Befolkningen er meget ligetil og umystiske - og meget venlige. Man møder gæstfriheden alle vegne, og den virker både ærlig, nysgerrig og ægte.
     

    Selvstyre og kolonihistorie

    Sri Lanka ligger sydøst for Indien og består af en hovedø, hvor hovedstaden Colombo og Talalla Retreat ligger, samt en række småøer.

    Landet (det daværende Ceylon) har været under europæisk indflydelse siden 1500-tallet og var en britisk koloni fra briternes besættelse i 1796 og helt frem til 1948, hvor man fik selvstændighed i form af selvstyrerettigheder.

    Efter selvstyrereformerne forblev landet dog en del af Commonwealth, og den britiske flåde var da også fortsat tilstede i Ceylon helt frem til midten af 1950’erne.

    Først i 1972 trådte Ceylon ud af Commonwealth, og blev i den forbindelse en selvstændig republik. Ved samme lejlighed skiftede landet navn til Sri Lanka.

    Sri Lanka har 8 steder på UNESCO’s Verdensarvsliste, bl.a. den historiske handelsby Galle, som vi besøger under opholdet.

    Jeg kan på det varmeste anbefale Sri Lanka og Talalla Retreat til alle, der drømmer om at opleve et smukt og autentisk sted med varme året rundt, eksotiske sandstrande og en meget gæstfri lokalbefolkning.
     

    Beskyttelsesprojekt for havskildpadder

    Talalla Retreat har deres eget beskyttelsesprojekt for havskildpadder. Det betyder, at de udklækker indsamlede æg og udsætter de små havskildpadder under beskyttede forhold.

    Hver aften i sæsonen, som typisk falder i forårsmånederne, kan man følge de små skildpadder ud i havet, når de bliver sat ud. Det er en stor oplevelse at følge med i udklækningen og udsætningen af de små dyr.

    En rørende oplevelse når de bevæger sig mod havet og til sidst opsluges af deres rette element. En aften var der over 170 skildpadder der skulle afsted!

    Maldiverne

    Velidhoo er en ægte maldivisk ø

    Velidhoo ligger i Noonu Atoll, tæt på ækvator og er en traditionel maldivisk ø, hvor hverdagslivet stadig fylder langt mere end turismen.

    Øen har gennem generationer levet af havet. Det oprindelige hovederhverv var fiskeri, og fiskeri spiller stadig en vigtig rolle. På Maldiverne foregår fiskeriet traditionelt med line, også det kommercielle fiskeri. På Velidhoo findes desuden et særligt område, hvor lokale både bygges og vedligeholdes. 

    Turismen er stadig relativt ny på Velidhoo. Det betyder, at man sagtens kan opleve øen på en dag, hvor man næsten ikke møder andre turister. Det er en del af charmen.

    Velidhoo er et muslimsk samfund, men et roligt og inkluderende et af slagsen. Der er fire moskeer, og religionen er en naturlig del af hverdagen uden at være fanatisk. Lokalbefolkningen kan være lidt tilbageholdende i begyndelsen, men møder man mennesker med respekt og ro, oplever man hurtigt den venlighed og gæstfrihed, som øen er kendt for.

    På øen findes en folkeskole med klasser fra 1. til 10. klasse og lidt over 60 ansatte i alt. Der er også preschool, politistation, Health Centre, to apoteker og mange små lokale butikker og handlende.

    Der findes to bagerier med tilhørende caféer samt en lille souvenirbutik med håndlavet brugskunst og smykker.

    Mad og lokale smagsoplevelser

    Morgenmaden på guesthouses vil som minimum bestå af Roshi og Mashuni.

    Roshi er et meget tyndt, blødt brød, mens Mashuni er en frisk tunblanding med revet kokos, lime, lidt løg og chili. Smagen er tilpasset, så den fungerer godt for danske gæster, samtidig med at den lokale tradition bevares.

    Der vil desuden normalt være toast med smør, frisk frugt, kaffe, te og juice. Afhængigt af guesthouse og dag kan morgenmaden også indeholde cereals, æg, yoghurt og pølser.

    Middagene er sammensat, så man får forskellige oplevelser under opholdet. Nogle måltider serveres på restaurant, andre privat, og der vil være mulighed for at smage traditionel maldivisk mad. Noget vil være tilpasset lidt, da den traditionelle maldiviske mad ellers kan være ganske krydret for mange.

    En lokal favorit er Short Eats – små krydrede snacks, som findes på flere af øens caféer. De kan blandt andet være lavet af forskellige typer pandekager og minder på nogle måder om de retter, man møder ved morgenmaden.

    Ved udflugten til en øde ø medbringes sandwiches, frugt og vand til frokost. De øvrige dage sørger man selv for frokost.

    Hvis man har allergier eller særlige ønsker til maden, er det en god idé at oplyse det inden ankomsten.

    Der forventes ikke drikkepenge ved morgen- og aftensmad. Det er derimod almindelig skik at give et mindre beløb til personalet på guesthouset ved afrejse. 10–20 USD er passende og naturligvis helt frivilligt. For personalet gør det en mærkbar forskel.

    Det vigtigste

    Velidhoo er ikke et sted, hvor man skal skynde sig fra oplevelse til oplevelse.

    Det er et sted, hvor man kan sænke tempoet og opleve en lille del af det virkelige Maldiverne. Menneskene, havet, fiskeriet, maden, moskeerne, børnene på vej til skole og det helt almindelige liv.

    Og fordi turismen stadig er ny, er en vis ro og tilbageholdenhed en god idé. Man er gæst på øen og det bliver værdsat, når man giver plads til det lokale liv.

    Måske er det netop dét, der gør Velidhoo særlig: Man kommer ikke bare til en ø. Man kommer ind i et samfund.