Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Dagsprogram

  • 12 dage inkl. fly, dansk yogalærer og halvpension

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vores dansktalende rejseleder er med hele vejen fra Kastrup og assisterer både ved check-in og ombordstigning, samt ved mellemlanding.

    Rejsen begynder allerede, når du ankommer i lufthavnen. Her kan det være en god idé, at du tager dig tid til at sidde og nyde en kop te eller kaffe, så du langsomt kan forberede dig på flyveturen og alle de gode ting, der venter forude.

    Ombord serveres der mad med gratis drikkevarer og en valgfri varm hovedret. Efter lidt tid er der et kort flyskift. Her er god tid til at komme på toilettet, handle lidt taxfree eller sidde i en af de mange små kroge og få sig en kop kaffe.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Ankomst til Sri Lanka, velkomstmøde og havevandring

    Når vi ankommer til Colombo samler rejselederen gruppen, og vi går samlet igennem immigrationsområdet, hvor vi viser vores indrejseblanket, som først kan udfyldes tre dage før afrejse. Her er et direkte link til indrejseblanketten.

    Ved paskontrollen fremvises udskrift af gyldigt ETA sammen med gyldigt pas. ETA (Electronic Travel Authorization) skal ansøges online på http://www.eta.gov.lk/slvisa/ senest 24 timer før afrejse fra Danmark.

    Når vi har fået udleveret vores kufferter, kører vi direkte til Talalla Retreat i privat minibus. Køretiden er ca. fire timer.

    Efter ankomsten til retrætet får vi serveret lidt friskt at drikke, inden vi bliver indkvarteret i vores værelser. Suiterne er først klar fra kl. 15, men retrætet vil gøre deres bedste for, at vi kan få vores suiter allerede ved ankomst, hvis vi ankommer tidligere end kl. 15.

    Først på eftermiddagen er der arrangeret et kort velkomstmøde efterfulgt af en rundvisning på retrætet. Rundvisningen slutter på stranden, hvor der er mulighed for at få en eftermiddagsdukkert.

    Der er hver aften arrangeret fællesspisning for gruppen ved langbord. Hvis man hellere vil spise alene, sætter man sig bare ved et andet bord.

    BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle skal hygge sig og have det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tværtimod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

    Ankomst til Sri Lanka, velkomstmøde og havevandring
  • Dag 3: Morgenyoga, landsbyvandring og introduktion til mindfulness og yin yoga

    Vi mødes til halvanden times blid hatha yoga med fokus på roligt at vække krop og sind og mærke, at vi er et helt andet sted, end vi plejer. Vi begynder med en nærværsøvelse og slutter altid af med afspænding.

    Når vi har vækket kroppen med en omgang yoga, er det tid til at få morgenmad.

    Buffeten indeholder bl.a. hjemmebagt brød, pandekager, hjemmelavet marmelade, frisk frugt, salat, yoghurt, tørrede frugter, gryn, spejlæg, vand, kaffe og et fint udvalg af te.

    Midt på dagen er der mulighed for at tage med rejselederen rundt i lokalområdet, og ellers skal vi dase lidt rundt, mærke den skønne brise, bade, nyde en lille ting i baren måske, få læst en god bog og bare være, se, føle og sanse den smukke natur med al dens skønne marineliv.

    Sidst på eftermiddagen er der introduktion til mindfulness og yin yoga.

    Den yoga, vi dyrker på retrætet, er hatha og yin. Der er fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau, så alle får mest muligt ud af sessionerne. På den måde er opholdet både for begyndere og lettere øvede med interesse for yoga, og samtidig giver det mulighed for at rejse sammen, selvom du og din rejseven eller -veninde ikke er på samme niveau.

    I introduktionen til mindfulness kan du lære mere om begreberne og baggrunden for mindfulness. Her kan du bl.a. få et indblik i, hvordan du kan bruge mindfulness i din egen hverdag. Vi har en tendens til at lade tankerne flyve og mentalt hele tiden være et skridt foran, hvor vi fokuserer på det næste, vi skal nå, eller dvæler ved fortiden. Mindfulness beskriver en bevidst tilstedeværelse, hvor du er nærværende i det, du gør her og nu. Det kan f.eks. være så simpelt som at øve sig i at være bevidst tilstede, både med dine tanker og følelser, når du børster tænder, laver mad eller kører bil. Det handler om at være tilstede i det, der sker lige nu samt at få skabt mere nærvær og mindre tankemylder.

    Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord for dem, der har lyst.

    Morgenyoga, landsbyvandring og introduktion til mindfulness og yin yoga
  • Dag 4: Morgenyoga og udflugt til Uda Walawe National Park

    Efter morgenmaden og dagens morgenyoga er der arrangeret en tilkøbstur til Uda Walawe National Park.

    Uda Walawe er hjemsted for nogle af landets største flokke af elefanter. Parken ligger ca. 80 km fra retrætet, så vi kommer ud på lidt af en køretur. Undervejs kører vi igennem en masse små landsbyer.

    Uda Walawe National Park strækker sig over ca. 30.000 hektarer med græs, jungle og tropisk marskland. Der er næsten altid garanti for at se elefanter og herunder flere elefantfamilier.

    Der er også et utal af forskellige fuglearter og sågar råvildt, krokodiller og - hvis vi er heldige - leoparder.

    Turen er en heldagstur, så vi spiser, når vi er tilbage. Aftensmaden serveres som altid ved langbord for dem, der har lyst.

    Turen til Uda Walawe er tilkøb og koster kr. 675,- pr. person. Prisen inkluderer dansk rejseleder, frokost, park ranger, bustransport i privat minivan, safari jeep, parkgebyrer og EU-ansvarsforsikring. Varighed ca. 7 timer. Vi garanterer gennemførelse af udflugten ved tilmelding hjemmefra.

    Morgenyoga og udflugt til Uda Walawe National Park
  • Dag 5: Hviledag med hatha og yin yoga - og BBQ på stranden

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Dagen er tænkt som en hviledag med mulighed for restitution og afslapning. Derfor er der ingen aktiviteter planlagt før om eftermiddagen, så vi anbefaler at bruge dagen på at nyde omgivelserne på og omkring retrætet eller gå en tur hen til landsbyen.

    Man kan også tage en tuk-tuk fra retrætet til handels- og surferbyen Matara. Den ligger ca. 30 minutters kørsel fra, hvor vi bor. En tuk-tuk koster ca. kr. 30,- hver vej og har plads til 2-3 personer.

    Yogarummet og mindfulnessværkstedet er åbent, hvis man har lyst til selv at lave lidt yoga, eller hvis man har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster).

    Har du brug for en dag med selvforkælelse, har retrætet et spa-område, hvor man kan bestille forskellige behandlinger og massage.

    Om aftenen dyrker vi blid yin yoga, inden der serveres aftensmad på stranden til lyden af bølgerne, hvor retrætet har arrangeret BBQ specielt for os.

    Hviledag med hatha og yin yoga - og BBQ på stranden
  • Dag 6: Yoga og egentid

    For dem, der har lyst, er der mulighed for at tage på hval- og delfinsafari i Mirissa på egen hånd. Farvandet syd for Mirissa er kendt for sine imponerende havpattedyr, og ‘Raja and the Whales’ følger WDC’s (Whale and Dolphin Conservation) retningslinjer for en ansvarlig og bæredygtig oplevelse.

    Turen starter tidligt om morgenen med en køretur på ca. 50 minutter til havnebyen Mirissa, hvor bådene sejler ud i morgensolen. Hvis du vil opleve havets smukke dyr på nært hold, kan du købe turen lokalt i receptionen på retrætet.

    Dagen rundes af med yin yoga inden aftensmaden, der som altid serveres ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og egentid
  • Dag 7: Fordybelsesdag med yoga morgen og eftermiddag

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Dagen er tænkt som en fordybelsesdag. Derfor er der ingen aktivitet før om eftermiddagen, og vi anbefaler, at du bruger dagen til at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig at tage med. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god idé at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det endnu er frisk i hukommelsen. På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.

    Yogarummet og mindfulnessværkstedet er åbent, hvis du har lyst til selv at lave lidt yoga, eller hvis du har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster.)

    Har du brug for en dag med selvforkælelse, er spa-området åben for massage.

    Om eftermiddagen dyrker vi blid yin yoga inden fællesspisningen.

    DAGENS TIP: Måske er det i dag, du skal prøve kun at gøre det, som du har brug for. Virkelig mærke efter og være bevidst om, at det man har lyst til, ikke altid er det samme, som det man har brug for.

    Fordybelsesdag med yoga morgen og eftermiddag
  • Dag 8: Morgenyoga og udflugt til Yala National Park

    Vi starter dagen med hatha yoga efterfulgt af morgenmad.

    Efter morgenmaden er der arrangeret en tilkøbstur til Yala National Park. Yala National Park er en af Sri Lankas største naturseværdigheder og landets næststørste nationalpark (97.900 hektar). Egentlig består parken af fem sektioner, men det er kun de to, der er åben for publikum.

    Yala National Park er den mest besøgte nationalpark i Sri Lanka og grænser op til Det Indiske Ocean. Parken består af fem blokke, hvoraf to nu er åbne for offentligheden og også tilstødende parker.

    Parken er kendt for sit rige dyreliv og sine mange bevaringsprojekter for den srilankanske elefant, den srilankanske leopard og en række sjældne vandfugle.

    Turen er en heldagstur og middagen venter på os når vi er hjemme fra den store oplevelse. Aftensmaden serveres som altid ved langbord for dem, der har lyst.

    Turen til Yala National Park er tilkøb og koster kr. 675,- pr. person. Prisen inkluderer dansk rejseleder, frokost, park ranger, bustransport i privat minivan, safari jeep, parkgebyrer og EU-ansvarsforsikring. Varighed ca. 7 timer. Vi garanterer gennemførelse af udflugten ved tilmelding hjemmefra.

    Morgenyoga og udflugt til Yala National Park
  • Dag 9: Yoga og udflugt til den historiske by Galle, samt Koggala Turtle Farm

    Morgenkaffe og morgenbuffet er, som det plejer, efter den tidlige morgenyoga.

    Efter morgenmaden har vi arrangeret en udflugt til den historiske by Galle, hvis gamle bydel er på UNESCO's verdensarvsliste (Udtales 'Gorl' eller 'Gaulle' som i 'Charles de Gaulle'. Det kommer lidt an på hvem man taler med).

    Byens gamle koloniale kvarter emmer af charme med brostensbelagte gader, små butikker og hyggelige caféer. Her er der tid til at gå rundt på egen hånd, spise frokost, shoppe lidt og se det berømte Galle Fort.

    Besøget i Galle står kontrast til resten af rejsen og er en oplevelse mange fremhæver som et højdepunkt.

    Efter Galle kører vi videre til Koggala Beach, hvor vi besøger et bevaringsprojekt for havskildpadder. Her får vi mulighed for at følge det kæmpe arbejde, som de mange medarbejdere og frivillige gør for at beskytte bestanden - og hvordan de tager sig af havskildpadder med handicap og skader, som ikke kan klare sig i naturen.

    For dem der hellere vil blive på retrætet og slappe af, er mindfulnessværkstedet er åbent, hvis du har brug for at låne en bog, et puslespil eller nogle refleksionskort. (Bemærk venligst at yogarummet kan være forhåndsreserveret af andre gæster).

    Om eftermiddagen dyrker vi blid yin yoga inden fællesspisningen.

    Yoga og udflugt til den historiske by Galle, samt Koggala Turtle Farm
  • Dag 10: Morgen- og eftermiddagsyoga, bobler og solnedgang

    Dagen i dag byder på masser af tid til fordybelse.

    Mindfulnessværkstedet er åbent, hvis man har brug for at låne remedier (malergrej, bøger etc.). Ellers lægger vi op til, at dagen bruges til bare at være uden at skulle noget.

    Vi har ingenting på programmet i løbet af dagen udover morgenyoga og eftermiddagsyoga. Ved solnedgang inviterer vi på et glas bobler.

    Dagen er din. Grib den <3

    Morgen- og eftermiddagsyoga, bobler og solnedgang
  • Dag 11: Afrejsedag med morgenyoga

    Efter morgenmaden og opholdets sidste yogasession er det tid til at få pakket, afregnet og sagt farvel, inden vi kører til lufthavnen sidst på eftermiddagen.

    Vores dansktalende rejseleder tager med i lufthavnen og er med hele vejen til Kastrup.

    Afrejsedag med morgenyoga
  • Dag 12: Hjemkomst til Danmark

    Efter en kort mellemlanding, hjemkommer vi til Kastrup lufthavn.

    Tak for denne gang.

    Hjemkomst til Danmark
  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer og frokost
    - A la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu)
    - Lommepenge og personlige indkøb
    - Ekstra aktiviteter (massage, udflugter, surfing etc.)
    - Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og vaccinationer

Et land, der er nemt at rejse i

Når man ankommer til Sri Lanka, vil man bide mærke i, at landets største lufthavn ikke er særlig stor. Den er meget overskuelig, og man mødes med venlighed overalt. Der er ikke en masse aggressive taxa- og tursælgere, som man kender det fra andre steder i Sydøstasien.

Med den nye ekspresvej kommer man hurtig ud af Colombo, og det næste man lægger mærke til er, at landet overordnet set er pænt og rent. En af vores gæster, der har rejst både i Indien og Sri Lanka, ynder at kalde Sri Lanka for 'Lille Indien - bare renere og pænere'.

Det er tydeligt at mærke, på samme tid rart, at man er i et lille land. Befolkningen er meget ligetil og umystiske - og meget venlige. Man møder gæstfriheden alle vegne, og den virker både ærlig, nysgerrig og ægte.

Selvstyre og kolonihistorie

Sri Lanka ligger sydøst for Indien og består af en hovedø, hvor hovedstaden Colombo og Talalla Retreat ligger, samt en række småøer.

Landet (det daværende Ceylon) har været under europæisk indflydelse siden 1500-tallet og var en britisk koloni fra briternes besættelse i 1796 og helt frem til 1948, hvor man fik selvstændighed i form af selvstyrerettigheder.

Efter selvstyrereformerne forblev landet dog en del af Commonwealth, og den britiske flåde var da også fortsat tilstede i Ceylon helt frem til midten af 1950’erne.

Først i 1972 trådte Ceylon ud af Commonwealth, og blev i den forbindelse en selvstændig republik. Ved samme lejlighed skiftede landet navn til Sri Lanka.

Sri Lanka har 8 steder på UNESCO’s Verdensarvsliste, bl.a. den historiske handelsby Galle, som vi besøger under opholdet.

Jeg kan på det varmeste anbefale Sri Lanka og Talalla Retreat til alle, der drømmer om at opleve et smukt og autentisk sted med varme året rundt, eksotiske sandstrande og en meget gæstfri lokalbefolkning.

Beskyttelsesprojekt for havskildpadder

Talalla Retreat har deres eget beskyttelsesprojekt for havskildpadder. Det betyder, at de udklækker indsamlede æg og udsætter de små havskildpadder under beskyttede forhold.

Hver aften i sæsonen, som typisk falder i forårsmånederne, kan man følge de små skildpadder ud i havet, når de bliver sat ud. Det er en stor oplevelse at følge med i udklækningen og udsætningen af de små dyr.

En rørende oplevelse når de bevæger sig mod havet og til sidst opsluges af deres rette element. En aften var der over 170 skildpadder der skulle afsted!