Vores rejseleder og yogalærer fra Tid til ro møder dig i check-in skranken i lufthavnen. Har du brug for hjælp til check-in og flyskift, så assisterer hun hele vejen.
Vores anbefaling er, at du kommer i rigtig god tid, så du i ro og mag kan nyde en kop kaffe eller lidt mad inden flyturen.
Ombord på flyet serveres der tre retter mad, og der er gratis drikkevarer (sodavand, vand, vin og kaffe/te).
Efter mellemlandingen går turen direkte videre til Zanzibar.

Når vi lander på Zanzibar vil yogalæreren samle gruppen og hjælpe alle igennem immigrationsprocessen, hvor der udfyldes indrejsekortet og betales for visum.
Medbring gerne i alt 94 USD til lokal forsikring og visum, da der kun er én skranke med kreditkortterminal.
Når vi har fået vores visum vil vi gå hen til bagagebåndet og få udleveret vores kufferter. Herefter kører vi direkte til Veridiana Eco Retreat.
Værelserne er klar, når vi ankommer. Hen på eftermiddagen vil vi invitere til et velkomstmøde.
Når velkomstmødet er slut, vil vores yogalærer invitere til turens første Yin yoga. Der er fokus på lange blide stræk, som kroppen kan have brug for efter en lang rejse.
Efter yogaen samles vi og nyder et glas bobler til solnedgangen.
Vi inviterer til velkomstmiddag, hvor måltidet serveres som en 3-retters tavlemenu med økologiske råvarer og jord-til-bord-principper.
Menuen varierer fra dag til dag, og hver aften er der fire hovedretter at vælge imellem som typisk er fisk, kylling, en vegetarisk ret og en kødret.
Under maden vil der være live musik, og vi får besøg af dansere fra en lokal Masai-landsby, som optræder og fortæller om de traditionelle masaidanse og deres betydning.

Før morgenmaden har du mulighed for at deltage i morgenyoga (Yin eller Hatha afhængig af programmet).
Hver morgen kan du glæde dig til et stort udvalg af frisklavet og lækker morgenmad.
Morgenmaden er økologisk og hjemmelavet. Alt brød bages på stedet, også wienerbrød og croissanter, og alle marmelader er hjemmelavet.
Morgenmaden er a la carte med to forskellige temaer: 'Healthy start' med frugt eller 'Misuni Boat', opkaldt efter køkkenchefen. Misuni Boat består af frisk økologisk frugt med yoghurt, dadler, cashew og honning fra junglen.
Derudover er der æg a la carte med mulighed for at vælge mellem kogt æg, spejlæg, porcheret æg og scambled æg.
Tilbehør kan man vælge mellem avocado toast, bacon og pandekager med kanel og banan.
Til morgenmaden serveres friskpresset juice, økologisk te (urtete, citrongræste eller krydderte), samt specialitetskaffe fra Tanzania (Americano, espresso og cappucino).
Ved middagstid tager vi på landsbyvandring, hvis man har lyst. Vi anbefaler solcreme og en hat eller kasket.
Vi besøger også Miza-grotten, som er kendt blandt de lokale for sort magi og myten om en kvinde, der blev til en sten. Man kan se hendes ansigt i en af stenene.
Om eftermiddagen vil der være mulighed for at deltage i yoga.
Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.
Aftensmaden vil blive serveret ved langbord for dem, der har lyst.

Vi mødes til halvanden times morgenyoga, hvorefter morgenmaden serveres.
Vi går i sandrevlerne mellem koralrevene, når der er lavvande sammen med vores lokale guide. Her ser vi alle de dyr, der lever på havbunden. Fordi vi går på sandet mellem revene, ødelægger vi ikke de skrøbelige koraller.
Om eftermiddagen vil det igen være tid til yin yoga med fokus på åndedrættet.
Inden aftensmaden samles vi til et glas bobler og ser solen gå ned over havet.
Aftensmaden i dag vil være barbecue på retrætets eget strandområde.

Morgenkaffe og morgenbuffet er som det plejer efter den tidlige morgenyoga.
Efter morgenmaden vil det være muligt at besøge Stone Town som er hovedbyen på øen (tilkøbstur kr. 475,-).
Det tager cirka en time at køre derind. På turen vil vi have en privat lokalguide med, som vil tage os med hen til den gamle bydel. Vi kommer også forbi det lokale, autentiske marked, hvor der bliver solgt en masse varer såsom grøntsager, kød og krydderier.
Stone Town er spraglet og dynamisk, hvor der er et samsurium af lyde og dufte. Her får man en fornemmelse af den ægte bykultur, hvor man i stor stil møder lokalbefolkingen, som er i færd med deres daglige liv.
'Mji Mkongwe' betyder Stone Town på swahili og er med på UNESCO's verdensarvsliste, som et fint eksempel på en swahilisk handelsby på den afrikanske østkyst. Byen er kendt for sine smalle gader og multikulturelle arkitektur.
Stone Town er prydet med afrikansk-, indisk-, europæisk-, og især arabiske arkitektur, og det præger både sproget og den øvrige kulturarv. Det meste af bydelen er fra midten af 1800-tallet og bærer derfor tydeligt præg af den kulturelle indflydelse gennem et helt årtusinde.
Stone Town er også fødested for Freddy Mercury. Hans barndomshjem er i dag omdannet til et museum, som man kan besøge mod entré. Det er en spændende mulighed for at lære mere om den legendariske musiker og hans tidlige liv på øen.
Zanzibar (og Stone Town) har en stor symbolsk betydning for slaveriet, da det var et af Østafrikas største slavemarkeder, men også herfra mange modstandere af slaveri havde deres base, eksempelvis Dr. David Livingstone. Frokost i Stone Town er for egen regning.
Efter man lige er landet fra turen til Stone Town med de mange forskellige indtryk, så vil jeres yogalærer invitere til en eftermiddagssession med blid yin yoga og med fokus på åndrætsteknikker.
Ved solnedgang nyder vi et glas bobler, inden vi spiser aftensmad.
Som vanligt vil aftensmaden blive serveret ved langbord.

Efter morgensession med yoga og efterfølgende morgenmad, arrangeres en tur til en af de lokale spice farms (tilkøbstur kr. 475,-). Det er en farm, der dyrker mange forskellige krydderier. En botaniker på stedet vil gå i dybden og fortælle os om planterne, de forskellige frø og krydderier. Vi vil få mulighed for at dufte, smage og købe krydderier og produkter på farmen.
Udflugten er en tilkøbstur og bookes hjemmefra inden afrejse.
Vi mødes til eftermiddagsyoga med gode lange yin yogastræk.
Oven på de seneste dage med yin yoga vil du i kroppen mærke, hvor gavnlige de forskellige stræk er for dit bindevæv. I bindevævet sidder vores følelsessystem, så du vil opleve, at du har en psykisk og fysisk bedre tilstand.
Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.

Som sædvanligvis starter vi dagen med morgenyoga, og derefter er morgenbuffeten åben.
Ellers er dagen til fri disposition, så du kan nyde, at du ikke skal nå noget, og at du har hele dagen til at gøre lige, hvad du har lyst til og behov for.
I dag har vi arrangeret tilkøbsturen (kr. 975,-) 'Safari Blue' på programmet. Turen tilkøbes hjemmefra inden afrejse.
Vi sejler ud efter morgenmaden og tilbringer en hel dag på havet. Vi kaster anker ved en stor sandbanke, og vores værter sørger for det hele. BBQ på den kridhvide sandstrand, snorkeludstyr, drikkevarer og parasoller.
Heldagstur inkl. transport, båd, skipper, lokalguide, BBQ, leje af snorkeludstyr og marineparkgebyr.
Du kan også bruge dagen til at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig at tage med. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god ide at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det stadig er frisk i hukommelsen.
På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.
Dagen i dag afsluttes med yin yoga under stjernerne, som kan give ekstra ro og hvile til kroppen efter en lang dag.

Efter morgenyogaen og morgenbuffeten er der mulighed for at tage med på en halvdagstur til Kuza Cave (tilkøbstur kr. 375,-).
En skøn tur som alle kan være med til. Vi kører dertil i bil og går ned i grotten og bader i en naturlig "pool" dannet af karst. En fantastisk mulighed for at mærke naturens dybe ro og forkæle sig selv med en svømmetur i 'naturens egen swimming pool'.
Halvdagstur inkl. transport, lokalguide, dansk oversætter og entré til grotten. Husk badetøj. Der er badesko, håndklæder samt svømmeveste til rådighed. Badesko er et must.
Efter besøget i Kuza Cave hænger vi ud med de lokale en times tid med live band og lokale rytmer.
Om eftermiddagen vil vores yogalærer invitere på yin yoga med fokus på åndedrættet.
Ved solnedgang inviterer vi på et glas bobler.
Efter aftensmaden vil yogalæren invitere til meditation under stjernerne.
Bemærk venligst at turen til Kuza Cave skal bookes hjemmefra.

Vi starter dagen, som vi plejer med morgenyoga og morgenbuffet.
Senere er der arrangeret en skøn aftentur, hvor vi sejler ud på en traditionel Dhow sidst på eftermiddagen (tilkøbstur kr. 475,-). Efter lidt sejlads, holder vi et stop, hvor der vil være mulighed for at bade i det turkisblå hav. Bagefter serveres et stykke frugt og lidt at drikke, inden vi sejler tilbage i solnedgangen.
Aftentur inkl. transport, lokalguide, båd, skipper, dansk oversætter og marineparkgebyr.
Inden aftensmaden samles vi til et glas bobler og ser solen gå ned over havet.
Aftensmaden vil som sædvanligvis blive serveret ved ved langbord for dem, der har lyst.
Dem som har været på udflugt, vil få mulighed for at spise aftensmad, når de ankommer til retrætet igen.

Dagen i dag byder på masser af tid til fordybelse.
Vi bruger morgenen på at vække kroppen med yoga for dem, der har lyst. Efterfølgende vil der være morgenmad.
Der er åben i wellnessafdelingen, hvis man har lyst til at booke massage eller behandlinger.
Vi har ingenting på programmet i løbet af dagen udover morgenyoga og eftermiddagsyoga.
Ved solnedgang nyder vi et glas bobler, inden vi spiser aftensmad.
For dem, der har lyst, vil aftensmaden blive serveret ved langbord.

Vi starter dagen med at invitere til morgenyoga.
Hvis du har lyst, byder dagen på en afslappet strandtur til Jambiani Village, hvor du har mulighed for at opleve den lokale stemning og shoppe i små, hyggelige kunstbutikker.
Her finder du håndlavet tøj, brugskunst og unikke souvenirs. Perfekte minder fra Zanzibar.
Om eftermiddagen vil vores yogalærer invitere på yin yoga.
Ved solnedgang inviterer vi til bobler inden aftensmaden.
Om aftenen inviterer vi til fællesspisning for dem, der har lyst.

Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen og flyver med dagsfly til Danmark.
Vi lander sidst på eftermiddagen, fyldt med oplevelser fra Zanzibar.

- Drikkevarer
- Frokost og a la carte tilvalg i restauranten (udover den inkluderede menu)
- Lommepenge og personlige indkøb
- Ekstra aktiviteter (massage, udflugter, dykning etc.) Tilkøbsture skal bestilles inden afrejse.
- Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og vaccinationer
- Indrejseskat (visum - kan bestilles online hjemmefra for at spare køen ved immigration via dette link: https://visa.immigration.go.tz/start ) USD 50,- som betales kontant i lufthavnen ved ankomst
- Turistskat USD 4,- pr. person pr. dag, som betales ved udcheckning fra retrætet
Øgruppen Zanzibar ligger ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Zanzibar er en del af Tanzania, men har haft selvstændigt styre siden 1964. Øgruppen har en lang kolonihistorie bag sig, som man også får mulighed for at opleve, hvis man besøger Stone Town.
Zanzibar er en fantastisk blanding af det bedste fra Afrika, Asien og Det Indiske Ocean. F.eks. afrikansk livfuldhed, sang og dans, friskfanget hummer, skønne strande, farverige klæder og koralrev, dejlige mennesker og storslået marineliv.
Et retreat på Zanzibar er oplagt, når det er koldt i Danmark, og vi er næsten i samme tidszone, så det er meget begrænset hvor meget man rammes af jetlag.
Desuden er Zanzibar både solrigt, trygt og et rart sted at være.
Af John Nørgård Tobiesen, medlem af De berejstes Klub, samt direktør og medejer i Tid til ro
Zanzibar er et af de skønneste steder i verden, som jeg nogen sinde har besøgt. I 1996 ankom vi første gang med et lille propelfly fra fastlandet. Da vi steg ud af flyveren, føltes det næsten som om at vi var rejst tilbage i tiden.
Lufthavnen var uden permanent strøm, og generatoren var kun tændt når der var flyankomst. Internationale hoteller fandtes ikke. Der var kun nogle ganske få lodges uden strøm bygget af koralsten.
Stone Town bød allerede dengang på en masse spændende historiefortællinger. Det var som om at hver en lille snoet, stenbelagt gade og bygningerne på hver sin side fortalte historier fra kolonihandlen. Meget levende.
Siden er der kommet nogle interessante museer til at fortælle historierne om slavehandlen, islamiseringen, de britiske missionærers arbejde, og ikke mindst historien om Freddy Mercury, der er født i Stone Town og Dr. Livingstone, der fik befriet slaverne og byggede den første kristne kirke på øen.
I dag er infrastrukturen blevet væsentlig forbedret. Senest har øen fået en ny og moderne international lufthavn, og hvor man før i tiden skulle bruge en hel dag på at køre fra den ene ende af øen til den anden ad humpede veje, er der i dag anlagt fine asfaltveje mellem de større byer.
Men 'gamle Zanzibar' er der stadig. Når man sidder i bilen og kører ad de fine asfaltveje, foregår livet omkring en stadig som for 30 år siden.
Afrika som helhed og Zanzibar i særdeleshed, har taget nogle teknologiske tigerspring de seneste ti år. F.eks. er der god mobildækning de fleste steder på øen og næsten alle landsbyer har adgang til elektricitet. Der hvor vi bor er der fornuftig adgang til almindelig vestlig infrastruktur, selvom der kan være afbrydelser.