Afrejse fra Kastrup til lufthavnen i Denpasar. Vores rejseleder står klar til at hjælpe med check-in i Kastrup og følges med gruppen hele vejen til Bali. Flymad og bagage er inkluderet i rejsens pris.
Rejselederen hjælper med flyskift. Det er rart og trygt at vide, at man altid har en, som man kan følges med på turen.
Når vi lander, vil rejselederen stå klar ude i gaten og samle gruppen. Herefter følges vi gennem paskontrollen ud til bagageudleveringsområdet.
Når alle har fået deres bagage, går vi samlet gennem tolden og ud til vores bus, der kører os direkte til Pondok Sari.
Vi kører mod den nordligste kyst, hvor retrætet ligger direkte ud til havet. Turen er på omkring 5 timer, og vi holder toilet- og kaffepause undervejs.
Nå vi ankommer på retrætet, vil der være aftensmad og et velkomstmøde med en velkomstdrink.
Efter morgenmaden lægger vi op til at slappe af i de rolige omgivelser. Har du lyst, kan du booke massage i spaafdelingen. Du kan også sole dig ved poolen eller gå en lille tur på egen hånd i området omkring retrætet.
Der er mulighed for at gå i vores mindfulnessværksted, hvor der er åbent alle dage. Her kan du komme, som du vil, og låne bøger, yogamåtter, malergrej og staffelier samt refleksionskort.
Dagen er til fri disposition, og du kan gøre lige, hvad du har lyst til. Du kan få endnu en massage eller slappe af ved poolen.
Det er også muligt at låne snorkeludstyr (ca. kr. 50,-) og tage ud og se lidt på de smukke koralrev, som vi har lige uden for døren.
Aftensmaden serveres ved langbord, på terrasse, på stranden eller en af de små cabanaer, afhængig af hvad man har mest lyst til.
Efter morgenmaden indbyder vi til, at dagen bruges til fordybelse og rolige aktiviteter. Vi lægger op til at mærke efter, hvad du og din krop har behov for.
Det kan være at lade solen varme dig igennem ved poolen, at forkæle dig selv med en behandling i spaafdelingen eller at tage en lur.
Herefter vil vi tage til den lokale landsby, hvor vi får et indblik i lokalsamfundet.
Aftensmaden serveres som altid ved enten langbord, eget bord, på stranden eller i en af de små cabanaer.
I dag vil være der mulighed for at tilkøbe et balinesisk madlavningskursus.
Når vi når hen på den sene eftermiddag, har vi arrangeret en vandretur til Bratan Hill. Vi starter fra vores retrætested, hvor vi går langs vandet og op mod bjerget.
Efterfulgt af vores vandretur vil vi nyde solnedgangen for dem, der har lyst.
Turen tager ca. halvanden time.
Der vil som altid være aftensmad på retrætet, når vi vender retur fra vandreturen.
For dem der har lyst, er der efter morgenmaden arrangeret en tur til Munduk vandfaldene. Vandfaldene ligger ca. halvanden timers kørsel fra Pondok Sari, og vi kører derhen i biler. Munduk vandfaldene er blandt de mindre kendte vandfald på Bali, og området er derfor ikke særlig turistet.
Når vi ankommer skal vi gå ca. 20 minutter hen til vandfaldene, og vi anbefaler et par gode vandresko eller sandaler, da stierne kan være mudrede, våde og glatte. Det er nogle gange muligt at bade i vandfaldene, så tag gerne badetøj og håndklæde med, hvis du har lyst til dette.
Efter kører vi hen til en af restauranterne i nærheden, hvor man har mulighed for at spise frokost for egen regning.
Turen tager ca. fem timer.
I aften er der arrangeret barbecue på stranden, hvor vi kan nyde lækker, grillet mad i skønne naturlige omgivelser.
Dagen i dag er til fri disposition.
Du kan bruge dagen på at forkæle dig selv med en omgang massage i retrætets spaafdeling eller benytte vores mindfulnessværksted eller
Efter aftensmaden vil vi igen kunne opleve en del af den balinesiske kultur. Retrætet har inviteret nogle lokale balinesiske danserinder til at vise os deres traditionelle balinesiske dans.
Har du lyst, kan du deltage i dansen. Danserinderne er utroligt imødekommende og vil mere end gerne byde op til dans.
Dagen er til fri disposition. Har du lyst til at opleve noget mere af Bali, tilbyder retrætet forskellige tilkøbsture og udflugter.
For dem, der har lyst, arrangerer retrætet en nyepi-inspireret dag, som er en måde at fejre det balinesiske nytår.
I dag kan man også tilkøbe en guidet snorkeltur, som tager ca. 3 timer.
Aftensmaden serveres som sædvanligt ved langbord.
Efter morgenmaden har vi planlagt en tur, hvor vi besøger et tempel.
Når vi besøger templet er der mulighed for at deltage i en ceremoni, hvor man får indblik i den balinesiske kultur og hinduistiske religion.
Templer er en vigtig del af det balinesiske folks liv. Hver familie har deres eget lille tempel derhjemme, hvor de beder tre gange om dagen.
Virksomheder som vores retrætested, Pondok Sari, har også deres egne templer, hvor både medarbejdere og gæster har mulighed for at komme og bede, samt give en offergave som udtryk for taknemmelighed.
Lige før aftensmaden vil vi invitere på et glas bobler i solnedgangen. Efterfulgt vil vi gå samlet til bords, for dem der har lyst til at deltage ved fællesspisningen.
På vej til lufthavnen gør vi et stop i byen Bedugul, hvor vi besøger et lokalt marked. På markedet sælger de en masse eksotiske frugter, som passende kan nydes resten af dagen.
Vi indbyder til at opleve dagen i stilhed og fordybe sig i nuet. Når vi ikke skal være høflige eller sociale, kan vi bedre nyde nærværet og mærke efter, hvad krop og sind har behov for.
Senere på dagen vil vi ankomme til afrejselufthavnen.
Efter flyveturen lander vi i København.
Tak for denne gang.
- Drikkevarer og måltider udover de beskrevne
- Lommepenge, personlige indkøb og ekstra udflugter
- Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Visum
Pondok Sari Spa er et fredfyldt fristed, hvor ro og velvære mødes. Spaen er kendt blandt gæster som en oplevelse, man ikke må gå glip af – mange beskriver den som ”opholdets højdepunkt” og ”en uforglemmelig oplevelse”.
Behandlingerne bygger på traditionelle balinesiske teknikker og naturlige ingredienser, der skaber balance og fornyet energi. Hvert et øjeblik i spaen en invitation til ren afslapning og luksus.
Der er også lagt nogle korte vandreture ind i programmet, og i løbet af opholdet er der også mulighed for at gå med personalet rundt og tænde røgelse og lægge blomster til de gode ånder, som balineserne ynder at forkæle.
Vi blander os forsigtigt med lokalbefolkningen, drikker en kaffe oppe i landsbyen, tænder lys i det lille tempel, osv. Men kun hvis man har lyst. Der er rigtig mange af vores gæster, der i stedet foretrækker at blive på retrætet og få massage eller læse en god bog og bare nyde den lune brise.