Din rejse begynder allerede, når du ankommer i lufthavnen. Her kan det være en god idé, at du tager dig tid til at sidde og nyde en kop te eller kaffe, så du langsomt kan forberede dig på flyveturen og alle de gode ting, der venter forude.
Vi flyver fra Danmark med direkte fly til Kreta. Turen fra ankomstlufthavnen til retrætet tager ca. to og en halv time. Når vi ankommer på retrætet skal du huske at stille uret en time frem.
Der vil stå en lille anretning på værelset når du ankommer, og du har mulighed for at lave en kop te, hvis du har lyst til det.
Der anvendes primært lokale økologiske råvarer, der enten er dyrket på retrætet eller hos de omkringliggende bønder.
For at få den bedste start på dagen, starter vi alle dagene med et glas kogt vand med frisk citron. Du finder citroner i køleskabet, og citronpresser i skabet og laver det selv på værelset.
Derefter har du mulighed for at deltage i en meditativ gåtur inden morgenmaden. Vi mødes ved indgangen til retrætet. Gåturen tager ca. 45 minutter.
Om formiddagen undervises der i Body Balance Pilates, øvelser der styrker led og muskler, balancen og er holdningskorrigerende. Der afrundes med Body Breezers og afspænding.
Eftermiddagen er til fri disposition. Her du har mulighed for at nyde det du har lyst til.
Hen mod den sene eftermiddag afspændes krop og sind med yin yoga, vejrtrækningsøvelser og meditation.
Når kroppen er afspændt stilnes sindet. Nu kan vi arbejde med at styrke dit indre lederskab. Du vil få metoder til at blive bedre til at være dig, og strategier til at komme nærmere dine ønsker og mål.
Dagen afrundes med en dejlig basisk middag.
Vi starter formiddagen ud som dagen i går.
Når vi har har spist frokost, er det muligt at deltage i havevandring på Enagron sammen med vores vært Vasilis. Undervejs plukker Vasilis nogle urter, som vi både kan røre ved og dufte til og fortæller om urternes mange medicinske egenskaber. Havevandringen foregår på Enagrons arealer og varer ca. halvanden time.
I dag spiser vi aftensmad lidt tidligere end de andre dage, da vi inviterer til foredrag om Alkaline Living.
Foredraget handler om, hvordan den basedannende kost påvirker din sundhed og dit velvære, og hvordan du kan passe allerbedst på dig selv. Både fysisk og mentalt. En krop i balance fremmer vitalitet, energi og ikke mindst, udsætter den alders tegn. Til gengæld vil en sur, inflammeret krop fremme det modsatte. Dine daglige rutiner og vaner, afspejler sig i din krop, i dit udseende og i din energi.
Alkaline Living skaber et indre miljø i kroppen, hvor cellerne kan yde og regenerere optimalt. Både dit fysiske og mentale velvære afhænger af graden af oxidation i kroppen.
Vi slutter dagen af med en skøn, basisk middag.
Vi starter dagen ud med morgenmad.
I dag er den frie dag. Her har du mulighed for at opleve Kreta på egen hånd.
Det kan også være, at du hellere ser en dag med afslapning i centrum. F.eks. ved poolen imens du nyder bjerglandskabet i baggrunden.
Det er også en oplagt mulighed for at udforske den nærliggende landsby, Axos, og spise en frokost i en af de små tavernaer. Landsbyen ligger et par kilometer fra retrætet, så det er oplagt enten at gå til landsbyen eller leje en cykel i retrætets reception.
BEMÆRK: Frokost er ikke inkluderet på fridagen.
Formiddagen foregår som sædvanlig.
I dag inviterer vi på byvandring op til landsbyen, Axos, med lokalguide. Vi tager afsted om eftermiddagen, og turen til Axos går ad asfaltvej og kan klares i gode sandaler eller gummisko.
Undervejs fortæller vores lokalguide en masse om byens folk og dens historie. En rigtig kulturtur med mange skønne oplevelser.
Når vi går tilbage mod retrætet, er der mulighed for at fylde drikkedunkene med frisk vand fra den hellige kilde, der løber under byen. Vandet pibler ud fra løvehovederne i muren ved den gamle venezianske kirke. Kirken er for længst revet ned, men muren med løvehovederne er bevaret.
Vi er tilbage på retrætet til aftensmadstid, hvor vi runder dagen af med at få serveret en dejlig, basisk middag for os.
I dag inviterer vi på yin yoga, inden vi spiser morgenmad.
Efter morgenmaden inviterer vi på en tur op til det lokale kloster. Turen derop tager ca. halvanden time. Vi tager turen i langsomt tempo med masser af pauser, hvor vi stopper op og kigger på de forskellige planter og dyr, vi passerer.
Der er lokalguide med på turen, så vi får maksimalt udbytte af de ting, vi ser. Klostret ligger på toppen af et lille bjerg med udsigt ud over dalen og landsbyerne. Når vi når toppen, serveres det medbragte mad i klosterets gårdhave sammen med vand.
Når vi ankommer tilbage på retrætet, vil du have lidt tid til fri disposition, inden vi sidst på eftermiddagen inviterer på yin yoga og arbejder med at styrke dit indre lederskab.
Vi afrunder dagen med en dejlig, basisk middag.
Vi starter formiddagen som vi plejer at gøre.
Om eftermiddagen inviterer vi til yin yoga. Efterfølgende laver vi en opsamling på det hele, og laver en plan for hvad du ønsker at fortsætte med når du er kommet hjem, for at opnå et vedvarende udbytte.
Vi afslutter dagen med en skøn, basisk middag på retrætet.
Efter frokost er det tid til at få pakket, og vi siger alle farvel til Enagron, og kører samlet i bus til lufthavnen.
Flyvetiden hjem til ankomstlufthavnen er ca. 3 t. 30 min. Mange tak for denne gang, og på gensyn!
NB: Programmet er vejledende, og er med forbehold for ændringer, rejsetidspunkter, vejret, lokale begivenheder mv.
- Øvrige drikkevarer, a la carte tilvalg i restauranten
- Lommepenge og personlige indkøb
- Ekstra aktiviteter (massage, vandreture, madlavningskursus, vinsmagning etc)
- Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Græsk turistskat EUR 5,- pr. værelse pr. nat (Afregnes på stedet)
En livsstil, der er designet til at optimere din krops naturlige balance. Kroppen styrkes med Body Balance Pilates, smidiggøres med yin yoga, sindet stilnes gennem meditation og mentale teknikker. Vandreturene balancerer både krop og sind, og den rene luft med masser af ilt, regenererer dig helt ind på celleniveau.
Bettinna Delfs viser dig, hvordan simple justeringer i din kost og daglige rutiner kan have dybdegående effekt på dit velvære, din energi og din mentale klarhed.
Du vil blive introduceret til den basiske kosts betydning for både heling, forebyggelse, energi og overskud. Samtidig, hvorfor den udsætter alderstegn, alt sammen i smukke, inspirerende omgivelser på Enagron.
Rejserne med Bettinna Delfs er tilpasset, så alle kan deltage, uanset tidligere erfaring eller kendskab til yoga eller pilates. Du vil møde ligesindede, som også søger en vej til bedre sundhed og velvære.
Du har mulighed for at deltage i workshops, yoga- og pilates-sessioner. Fra morgenmeditation til træning med fokus på balance og styrke – hver dag byder på nye opdagelser.
Rejsen er en invitation til varig forandring. Det er en chance for at træde et skridt tilbage, reflektere og genopfinde din tilgang til sundhed og velvære.
Med støtte og vejledning fra Bettinna Delfs får du værktøjer, inspiration og et fællesskab, som støtter din rejse mod et sundere, mere balanceret liv.
Bettinna har siden 1984 coachet og instrueret tusindvis af kvinder i at opnå en veltrænet krop, bedre sundhed, mentalt overskud og personlig frihed.
Flere uger om året har Bettinna holdt retræter i ind- og udland i mere end 30 år.
Hendes baggrund er bl.a. Expand CIF-certificeret coach, META- & NLP Master, kinesiolog, kostvejleder, Body Balance- og yin yogainstruktør, forfatter, kursus- og foredragsholder inden for krop, mentaltræning og ALKALINE kost. Dagligt studerer hun sammen med Anders Hansen og Bob Proctor i Mind Mastery Circle.
Bettinna har et solidt fundament og utallige års erfaring i at guide kvinder til fysisk og psykisk velvære, til at blive den ønskede udgave af dem selv og opnå deres drømme.