- allerede er yogalærer og som ønsker at integrere KRON-modellen i din undervisning
- ønsker at lære, at sekvensere undervisningen i forhold til sansestærke deltagere
- ønsker at udvikle, og blive mere præcis i din guidning og formidling
- ønsker at lære, hvordan du inddrager mindfulnessbegreberne i din undervisning
- ønsker at få supervision og konkret feedback på din undervisning
- ønsker at lære, hvordan du bruger naturen og de sanselige omgivelser i din undervisning
- ønsker at være mere autentisk i din undervisning
- ønsker at bringe natur, sanselighed og ro ind i dit eget privatliv
- ønsker at (søge) arbejde hos Tid til ro - på et af retræterne i udlandet
Dit udbytte:
- du bliver styrket i din guidning og formidling til grupper
- du får konkrete værktøjer til at planlægge og kvalitetssikre dine egne undervisningsforløb
- du lærer en række specifikke og positive strategier til selv at videreudvikle din egenpraksis
- du lærer at blive tillidsfuld i forhold til din egen rolle og på den måde blive mere autentisk
- du lærer at give dine deltagere brugbar feedback, der både motiverer og virker guidende
- du får personlig evaluering og sparring i et forløb, som veksler mellem at modtage undervisning og selv undervise
- du indgår i et fagligt netværk med andre yogalærere, som du kan udveksle erfaringer med, også når du kommer hjem
- du kommer ind i et dybere lag i dig selv
- du kommer i betragtning til at arbejde hos rejsebureauet Tid til ro på et af retræterne, som alle drives ud fra KRON-modellen.
Sammen opnår vi det bedste resultat, hvis:
- du møder frem forberedt og med et åbent sind
- du er klar til at modtage og give anerkendende feedback
- du er glad og interesseret
- du er åben for dialog
Hvem deltager?
Kurset henvender sig til yogalærere. Det er en forudsætning, at du har en egenpraksis i yoga, mindfulness og meditation.
Det er en fordel, at du har undervisningserfaring og at du har mulighed for at vedligeholde det tillærte, umiddelbart efter hjemkomst. Kurset vil indeholde en del praktik, men også teori. Undervisningen er i overvejende grad praktisk orienteret, og du skal forberede dig på både at give og modtage undervisning. Undervisningen foregår med det faglige i centrum, med plads til dialog, sparring og godt humør.
Tværfaglig forståelse
På vores uddannelsessted gennemføres yogalæreruddannelsen side om side med uddannelserne for rejseledere og mindfulnesslærere. Det giver en unik mulighed for tværfaglig forståelse og indsigt på tværs af fagområder, der alle beskæftiger sig med formidling, nærvær og menneskelig udvikling.
Når forskellige fagligheder mødes under samme tag, skabes der en dynamisk ramme for læring. Mange oplever det som både inspirerende og berigende at være en del af et læringsmiljø, hvor man spejler sig i hinandens erfaringer og får nye perspektiver med.
På kurset arbejder du med
- KRON-modellen, hvor du får indgående kendskab til baggrunden for de fire nøgleord
- Du får indsigt i dine egenskaber som yogalærer, samt det at have værtsrollen, og at skulle forholde sig til omsorgselementerne i kontakten med gæsterne
- Formidling til grupper, hvor du lærer at styrke din autencitet, medfølelse og kreativitet
- Hatha yoga, mindful yoga, yin yoga og restorativ yoga
- Mindfulness, meditation og nærværsøvelser
Undervisere
Der er altid tre undervisere. En KRON-certificeret yogalærer, en KRON-certificeret mindfulnessunderviser og vores direktør, John Tobiesen.
Antallet af pladser er begrænset til 8 deltagere på selve specialet (yogalæreruddannelsen), samt højest 28 i alt på tværs af alle specialer (Mindfulness, yoga og rejseledelse)
Pensum
- Dialogbaseret feedback i teori og praksis (teori og øvelser i praksis)
- KRON i formidlingen af yoga i teori og praksis (Dialogbaseret)
- KRON-modellen (teori og øvelser)
- KRON og mindfulness (Oplæg med øvelser)
- KRON og meditation (øvelser i praksis)
- KRON i naturen (teori og praksisøvelser på mindful vandretur)
- Egenpraksis og egenomsorg
- Dilemmaer i arbejdet med grupper (oplæg og øvelser)
45 lektioner i alt.
Forventningsafstemning
Det er vores erfaring, at rammerne er de mest optimale, når undervisningen finder sted på vores retræte, hvor man har natur, ro og sanselighed omkring sig til at kunne fordybe sig i undervisningen og forblive i en mindful tilstand.
Det er rammer, som danner god mulighed for refleksion. Det er et intensivt forløb, der ikke skal betragtes som en ferie. Retrætet har dog både pool, massagefaciliteter og smukke omgivelser, som indbyder til vandreture, og det vil være muligt at finde tid til at benytte disse faciliteter i frokostpausen, uden for kursus timerne samt på evalueringsdagen.
Du skal være indstillet på at ville arbejde med dig selv. Der sker ofte det, at vi kommer i kontakt med nye følelser, når vi arbejder intensivt med et nyt stofområde. Når indlæringskurven er meget stejl, kan det både fremkalde frustration og træthed, derfor vil der være mulighed for at deltage i meditationer under forløbet og evt. tilkøbe massage.
Vi anbefaler ligeledes, at du har ro omkring dig i dagene efter din hjemkomst, så de ting, du har lært under opholdet, bedre kan forankre sig i dig.