Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Tilskud til Storebælt

Tilskud til dig, der krydser Storebælt for at rejse med os

Rejser du fra Jylland eller Fyn, og skal du til et rejsemål, der kun betjenes fra Kastrup Lufthavn?
Så kan du få dækket dine udgifter til at krydse Storebælt – op til kr. 500,- pr. person.

Det gælder uanset, om du tager bil, tog, bus eller anden transport.
Vi vil gerne gøre det lidt lettere at vælge din drømmerejse – også selvom turen til lufthavnen er lidt længere.
 

Sådan fungerer det

1. Tag af sted – rejsen skal starte og slutte i Kastrup.

2. Gem din dokumentation – fx kvittering fra Storebælt, brobizz-udtræk, togbillet, busbillet eller flybillet fra Billund/Aalborg/Tirstrup.

3. Send os dokumentationen senest 30 dage efter hjemkomst via formularen her på siden.

4. Få din rabat – vi registrerer beløbet som en personlig rabat på din næste rejse, knyttet til din e-mailadresse.

 

Regler for tilskud

  • Tilskuddet gælder kun, hvis rejsemålet kun betjenes fra Kastrup indenfor +/- 7 dage af din rejsedato.
  • Rejsen skal starte og slutte i Kastrup.
  • Ikke berettiget, hvis du selv vælger Kastrup, selvom der er en relevant afgang fra provinsen.
  • Vi dækker dokumenterede udgifter op til kr. 500,- pr. person – ved fælles transport kan vi dække udgifter op til kr. 2.000,- for fire personer, inkl. benzin, parkering osv.
  • Minimumsbeløb for rabat: kr. 200,-.
  • Rabatten gælder i 12 måneder fra godkendelsesdatoen (bestilling indenfor perioden, afrejse kan være senere).
  • Behandlingstid: op til 15 arbejdsdage.
  • Rabatten fratrækkes automatisk ved næste booking – eller med en rabatkode, hvis systemet ikke trækker den automatisk.
  • Dokumentationen skal være digital (fx foto, PDF eller screenshot).
  • Dokumentationen skal være modtaget senest 30 dage efter hjemkomst.
  • Mangelfuld dokumentation: vi kontakter dig, så du kan rette op.
  • Falsk dokumentation politianmeldes.
  • Ordningen er gældende indtil videre. Vilkår kan ændres uden varsel. Eksisterende bookinger berøres ikke ved forringelser.
     
 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål


1. Hvilken transportform gælder tilskuddet for?

Alle – bil, tog, bus eller andet, så længe du kan dokumentere, at du har krydset Storebælt.

2. Skal jeg indsende originalbilletter?

Nej, vi accepterer digitale kopier som foto, PDF eller screenshot.

3. Kan jeg få tilskud, hvis jeg kører til København for at besøge familie inden rejsen?

Ja, hvis du kan dokumentere krydsning af Storebælt og rejsen starter/slutter i Kastrup.

4. Hvad hvis jeg rejser med flere?

Vi dækker op til kr. 500,- pr. person (maks. kr. 2.000,- for fire personer).

5. Hvordan får jeg rabatten?

Beløbet registreres som en personlig rabat på din e-mailadresse og fratrækkes automatisk ved næste booking. Hvis det ikke sker, kan du bruge en rabatkode, som vi sender til dig.