Wellness retreat med Spa All Inclusive
13 dages wellness retreat med alt inkluderet.
Vores welllness retreat på The Spa Koh Chang med 'Spa All Inclusive' er velegnet til dig, der har brug for frihed til at gøre lige hvad du vil uden at skulle tænke på økonomien, men som samtidig gerne vil have komfort, dansk rejselederassistance fra start til slut og mulighed for at være en del af et fællesskab.
Vi har inkluderet det hele. Direkte fly, dansk rejseleder hele vejen fra start til slut, direkte transfer, færgebilletter, ophold i skønne værelser eller eksklusive villaer, alle måltider, samt snack, baristakaffe, juicebar, vand, sodavand og alkoholfrie cocktails. Vi har også inkluderet massage, sauna, dampbad og udflugter.
Brug dit wellness retreat til at lade op efter en travl periode på arbejdet, som rekreation efter et sygdomsforløb eller som arbejdsferie, hvis du arbejder på et nyt projekt, der kræver dyb ro og kreativitet. Du kan roligt glæde dig til massage, wellness, tropiske strande, krystalklart vand og snorkling på farverige koralrev.
Programmet kort:
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Koh Chang og velkommen til The Spa
Dag 3: Spa All Inclusive
Dag 4: Wellness og afslapning
Dag 5: Halvdagstur til en strand i lokalområdet
Dag 6: Egentid og afspænding
Dag 7: Sejltur til Mangroven
Dag 8: Guidet landsbyvandring i Salak Phet
Dag 9: Wellnessdag
Dag 10: En rolig dag med mulighed for ø-hop
Dag 11: White Sand Beach
Dag 12: Afgang til Bangkok
Dag 13: Hjemkomst til Danmark
Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Koh Chang udleveres det endelige program.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.
Bemærk
Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.
















