Store naturoplevelser og tid til bare at være
På denne rejse sejler vi med Hurtigruten fra Bergen hele vejen op langs Norges kyst til Kirkenes og tilbage igen. Undervejs passerer vi fjorde, øgrupper og små kystsamfund og kommer blandt andet forbi Ålesund, Trondheim, Lofoten, Tromsø, Nordkap og Helgelandskysten. På 12 dage får du dermed mulighed for at opleve en stor del af den norske kyst.
Det særlige ved rejsen er tiden mellem oplevelserne. Her behøver hver dag ikke være fyldt med aktiviteter. Du kan gå i land, når du har lyst, deltage i udvalgte udflugter eller blive ombord og følge landskabet fra dækket eller en lun plads indenfor. Vi rejser sammen som gruppe med dansk rejseleder, men med god plads til både fællesskab og tid for dig selv.





