M/S Kong Harald har en afslappet og hyggelig atmosfære med flere restauranter, panoramalounge og gode fællesområder, hvor du kan slå dig ned med en kop kaffe og følge med i landskabet.
På soldækket kan du mærke den friske havluft, mens saunaen inviterer til lidt ekstra forkælelse efter en dag med oplevelser i land.
M/S Kong Harald er ikke et stort krydstogtskib, hvor det hele handler om underholdning og aktiviteter. Det er snarere en behagelig base for rejsen.
M/S Kong Harald blev opgraderet i 2023 til et grønnere hybridskib, hvor batterier og nye, mere effektive motorer reducerer brændstofforbrug og CO₂-udledning.

