Dag 1 - Velkommen til Enagron

Vores danske personale tager imod dig allerede i lufthavnen

Dag 2 - Yoga og havevandring

En fortælling om stedets blomster og krydderurter, efterfulgt af tesmagning

Dag 3 - Introduktion til mindfulness

Vi introducerer til mindfulness, samt begreberne og principperne bag

Dag 4 - Yoga, meditation og afspænding

Udover de daglige yogasessioner, får du hver dag også 'Dagens yogatip'

Dag 5 - Hviledag med yin yoga

Nyd området på og omkring retrætet, og lad dig fordybe i nuet

Dag 6 - Yoga, champagne og solnedgang

Udsigten nydes med champagne og aftensol ved Agioi Apostoloi

Dag 7 - Reflektionsdag

Vi inviterer til reflektion, og giver tips til din egenpraksis

Dag 8 - Hjemrejse

Vi takker for denne gang, og ønsker en behagelig hjemrejse

Yogarejse til Kreta

8 dage med 7 overnatninger på retrætet Enagron Ecotourism Retreat, og daglig yoga med dansktalende yogalærer, samt rejseleder 

DAG 1 - VELKOMMEN TIL ENAGRON

Din rejse begynder allerede når du ankommer i lufthavnen. Her kan det være en god ide, at du tager dig tid til at sidde og nyde en kop te eller kaffe, så du langsomt kan forberede dig på flyveturen og alle de gode ting, som venter forude. Dagen skal betragtes som en rejsedag, og derfor er der ingen planlagte aktiviteter når du ankommer.

Vi flyver fra Danmark med direkte fly til Kreta. Ved ankomsten til Kreta bliver du mødt i lufthavnen af vores dansktalende rejseleder. Herefter kører vi direkte til retrætet i privat bus. Turen tager ca. 1 time og 50 min, og vi holder en pause når vi er godt og vel halvvejs.

Efter ankomsten til Enagron får vi serveret lidt friskt at drikke, inden vi bliver indkvarteret i vores hyggelige og individuelt indrettede lejligheder.

Aftensmaden er inkluderet i rejsens pris alle dage og serveres fra kl. 19.00-22.00. På de sene flyankomster sørger vi for, at der er en kold anretning på dit værelse, så du kan spise i ro og mag, inden du går i seng.

Der anvendes primært lokale økologiske råvarer, som enten er dyrket på retrætet eller hos de omkringliggende bønder. Aftensmaden består af en 3-retters menu og er fortrinsvis vegetarisk. Minimum to af aftenerne vil der være en kødret som supplement, ellers kan kødretter tilkøbes fra a la carte menuen. Det samme gælder vin. Vi arrangerer fællesspisning ved langbord hver aften, for dem der har lyst.

Hvis man hellere vil spise alene, sætter man sig bare ved et andet bord på terrassen eller i restauranten. Ønsker man at være helt privat, kan man få maden serveret oppe på sin egen terrasse på værelset. Køkkenet skal blot have besked dagen i forvejen.

BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle skal hygge sig og have det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen - tvært imod, så er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

 

DAG 2 - HATHA YOGA, HAVEVANDRING OG TEBRYGNING

I dag er der tid til at få sovet ud og nyde en stille start på ferien. Vi mødes op ad formiddagen til halvanden times blid hatha yoga med fokus på roligt at vække krop og sind, og mærke at vi er landet. Vi begynder med en nærværsøvelse og slutter altid af med en afspænding.

Til de morgenfriske serveres hver dag kaffe og te, samt frisk frugt før morgenens yoga.

Når vi har vækket kroppen med en omgang yoga, er det tid til at få et nærende måltid mad. Der serveres en varieret brunch-buffet fra kl. 10.30-13.00. Brunchen er vegetarisk og består primært af lokale, økologiske råvarer, der er dyrket på retrætet eller hos de omkringliggende bønder. Maden er kretentisk, og bliver tilberedt med olivenolie og forskellige urter.

Brunchen indeholder bl.a. friskpresset juice, en masse forskelligt rustikt hjemmebagt brød, tærte med fetaost, honning, hjemmelavet marmelade, frisk frugt, salat, forskellige slags gedeost, olivenolie, yoghurt, tørrede frugter, gryn, corn flakes, spejlæg, røræg, vand, mælk, kaffe og hjemmelavet urtete mv.

Midt på dagen er der mulighed for at deltage i et velkomstmøde, en guidet havevandring og en lille rundvisning på retrætet sammen med vores græske værter. Vi skal se, føle og sanse den uspolerede natur, mens vi indsamler urter til den efterfølgende tesmagning. Vores vært Vasilis vil bl.a. fortælle om urternes mange medicinske egenskaber.

Havevandringen foregår på retrætets arealer og varer ca. 1,5 time. Vi afslutter med tesmagning og køkkenchefen Stavrullas hjemmebagte småkager.

Senere på dagen er der introduktion til yin yoga med halvanden times øvelser, som afsluttes med en afspænding.

Den yoga vi dyrker på retrætet er hatha yoga og yin yoga. Der er fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau, så alle får mest muligt ud af sessionerne. På den måde er opholdet både for begyndere og lettere øvede med interesse i yoga. Samtidig giver det mulighed for at rejse sammen, selvom du og din rejseven eller -veninde ikke er på samme niveau.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst. Det er altid muligt at spise ved sit eget bord, eller helt privat på sin egen terasse.

 

DAG 3 - INTRODUKTION TIL MINDFULNESS

Dagen startes igen med kaffe og te, samt frisk frugt til de morgenfriske.

Vi starter tidligt med dagens hatha yoga. Det giver os en god pause og en stille stund midt på dagen, hvor vi kan nyde solen, slappe af ved poolen eller læse en god bog.

Juicebaren er åben hver dag fra 10.30-15.30 (inkluderet i rejsens pris) og brunch-buffetten (vegetar) er åben hver dag fra 11.00-15.00, og er primært økologisk.

Dagen rundes af med introduktion til mindfulness og en eftermiddagssession i yin yoga, efterfulgt af afspænding.

I introduktionen til mindfulness kan du lære mere om begreberne og baggrunden for mindfulness. Her kan du bl.a. få et indblik i hvordan du kan bruge det i din egen hverdag. Vi har en tendens til at lade tankerne flyve og mentalt hele tiden være et skridt foran, hvor vi fokuserer på det næste vi skal nå, eller dvæler ved fortiden.

Mindfulness beskriver en bevidst tilstedeværelse, hvor du er nærværende i det du gør her og nu. Det kan f.eks. være så simpelt som at øve sig i at være bevidst tilstede, både med dine tanker og følelser, når du børster tænder, laver mad eller kører bil.

Det handler om at være tilstede i det der sker lige nu, samt at få skabt mere nærvær og mindre tankemylder.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst.

 

DAG 4 - YOGA, MEDITATION OG AFSPÆNDING

Der serveres kaffe, te og frisk frugt for de morgenfriske. Herefter fortsætter vi dagen i yogaens tegn og starter tidligt med meditation og hatha yoga, efterfulgt af juicebar og brunch-buffet.

Midt på dagen anbefaler vi en god bog ved poolen, eller en vandretur i den smukke natur. Du kan også leje en cykel på retrætet. For de fugleinteresserede er der mange muligheder for at observere vilde fugle, bl.a. de store gåsegribbe, der holder til tæt ved retrætet.

Der er også mulighed for at tilkøbe en vandretur (EUR 18,-). Vandreturen på ca. 14 km i alt går til gedehyrden, der holder til i bjergene og som inviterer indenfor i hans lille stenhule, og stolt viser sine oste frem, som opbevares i drypstenshuler i bjergvæggene. Frokosten er inkluderet i vandreturen og nydes i bjergene ved hyrden.

Hen på eftermiddagen inviterer vi til yin yoga og afspænding.

Aftensmaden serveres ved langbord, for dem der har lyst. Det er altid muligt at spise ved sit eget bord, eller helt privat på sin egen terasse.

 

DAG 5 - HVILEDAG MED YIN YOGA

Dagen i dag er vores sove-længe-dag. Morgenkaffe og brunch-buffet er som det plejer, men den tidlige morgenyoga erstattes af blid yin yoga op af formiddagen.

Dagen er tænkt som en hviledag med mulighed for restitution og afslapning, derfor er der ingen aktivitet efter dagens brunch-buffet. Vi anbefaler at bruge dagen på at nyde omgivelserne på og omkring retrætet, eller gå en tur op til landsbyen Axos. Den lille landsby ligger ca. 3 km fra retrætet.

I Axos kan du besøge det lokale træmuseum, som faktisk er ret imponerende. Ikke langt fra Axos ligger drypstenshulen, Sfendoni, som også kan indbyde til en særlig oplevelse. Retrætet kan være behjælpelige med at ringe efter en taxa.

Har du brug for en dag med selvforkælelse, har retrætet et wellness-område med flere udendørs faciliteter, som jaccuzi og sauna. Her kan du bestille forskellige behandlinger og massage.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst.

 

DAG 6 - YOGA, CHAMPAGNE OG SOLNEDGANG

Dagen startes med morgenkaffe, te og frisk frugt, efterfulgt af meditation, hatha yoga og afspænding.

Juicebaren er åben fra kl. 10.30-15.30 og brunch-buffetten er åben 11.00-15.00.

Om eftermiddagen inviterer vi endnu en gang til yin yoga, efterfulgt af afspænding. Vi afslutter med en hyggelig gåtur op til den fine gamle kirke Agioi Apostoloi, som ligger højt og har en fantastisk udsigt over retrætet og lokalområdet.

Turen tager ca. 20 minutter i langsomt tempo. På toppen nyder vi udsigten og aftensolen, imens vi kan reflektere over ugen med et iskoldt glas champagne eller juice for dem, der hellere vil have det.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst.

 

DAG 7 - REFLEKTIONSDAG

Morgenkaffe og brunch-buffetten serveres som vanligt.

Vi mødes til hatha yoga, som vi plejer.

Ellers er dagen til fri disposition, og du kan nyde at du ikke skal nå noget, og at du har hele dagen til at gøre lige hvad du har lyst til og behov for.

Du kan bruge dagen i dag som en mulighed for at reflektere over dit ophold, og hvad det har givet dig at tage med hjem. Har du f.eks. lyst til at integrere nogle af yogaøvelserne eller afspændingsmetoderne i din dagligdag, kan det være en god ide at få skrevet nogle noter til dig selv, mens det endnu er frisk i hukommelsen.

På den måde kan du bedre holde fast i den gode følelse omkring dine nye og givende tiltag.

Sidst på eftermiddagen inviterer vi til en fælles reflektion over ugens yoga. Her får du bl.a. yogalærerens tips til, hvordan du kan holde fast i en god yogapraksis efter hjemkomsten. Vi slutter af med fælles yin yoga og afspænding.

Aftensmaden serveres i restauranten ved langbord, for dem der har lyst.

 

DAG 8 - HJEMREJSE

Efter morgenmaden er det tid til at få pakket og sagt farvel, inden vi bliver kørt til lufthavnen i privat bus. De gæster der rejser hjem med aftenfly kan beholde værelserne til kl. 11.00 og bliver først kørt til lufthavnen hen på eftermiddagen. Vores dansktalende personale tager med i lufthavnen og hjælper med check in. Flyvetiden hjem til Kastrup og Billund er ca. 3 t. 30 min.

 

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Kreta udleveres det endelige program. Det endelige program tager bl.a. højde for vejrforhold og lignende. Indholdsmæssigt vil der ikke være forskel på det vejledende program og det endelige program. Kun rækkefølgen kan være ændret.

 

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen