Mindful safari og åbne vidder

Sydafrika har en helt særlig betydning for os

Mindfulness i Sydafrika

10 dage med mindful safari, åbne vidder og luksuriøse rammer

Vi har rejst i Afrika siden 1996. Vores første bekendtskab med Afrika var da vi rejste til Østafrika, og det var en noget speciel oplevelse. Det foregik mest som teltsafari og var primitivt, men også sjovt og læringsrigt. Og som unge mennesker, der skulle ud og opleve verden, synes vi det var spændende og udfordrende.

Vore rejser har ført os til Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Zanzibar og Sydafrika.

Vi forelskede os i Sydafrika. Her oplevede vi, at vi kunne kombinere god komfort med spændende oplevelser. Der er ordentlig infrastruktur og et relativt moderne samfund med en interessant historie og kultur, og naturen er smuk, varieret og sanselig. Ikke at forglemme, så er Sydafrika også kendt for god mad og vin.

Vi føler vi har en særlig relation til Sydafrika, blandt andet fordi megen af vores egen personlige kærlighedshistorie finder sted der, men også fordi vi gennemførte rejser dertil igennem en årrække fra 2000-2005. Området, som vi er meget erfarne i og som vi er mest begejstrede for, hedder Waterberg.

Waterberg er et smukt bjergområde med bløde bjerge, dybe klippekløfter, klare rislende vandløb og en vegetation som giver gode vilkår for dyr, planter og fugleliv.

Det er også i dette område vores retræte Sebatana Lodge ligger. Vi har lodgen helt for os selv, og stedet ligger omgivet af bushen i et 3.000 hektar stort vildtreservat. Det vil sige, at vi bor lige midt i et unikt sydafrikansk naturområde, med et spændende dyreliv. Det giver en helt ideel ramme for mindfulness, og et ophold fyldt med nærvær og ro.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til vores retrætested i Sydafrika, og vi håber at du vil nyde dit ophold og de enestående naturoplevelser, ligeså meget som vi gør hver eneste gang vi vender tilbage hertil.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

De varmeste hilsner

Lisbeth Skøtt Tobiesen
Ergoterapeut, certificeret stresscoach og mindfulnessinstruktør

 

P.S. Hvis du har lyst til at bruge noget af vores undervisningsmateriale, kan du downloade det hele fra denne side - klik her!

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen