Læs alt om tilkøbsturene her

Lokalområdet byder på en masse spændende oplevelser

Tilkøbsmuligheder

Vi har sammensat ugens program på en måde, som, vi synes, giver den bedste balance mellem oplevelser, afslapning yoga. Men Sydafrika byder på mange spændende oplevelser, og derfor har vi valgt at give dig mulighed for at tilkøbe lige præcis de udflugter, der tiltaler dig. Således kan du selv finde din balance mellem oplevelser og ro og afslapning.

Herunder har vi listet de forskellige tilkøbsture i prioriteret rækkefølge, ud fra vores anbefaling. Retrætet tilbyder enkelte udflugter udover de herunder beskrevede, som du kan få mere information om efter ankomst.

Heldagstur til nationalparken Pilanesberg

De fleste forbinder Afrika med de helt store og vilde dyr som for eksempel elefanter, næsehorn og løver, og føler ikke, at de rigtigt har oplevet Afrika, før de har set nogle af de store dyr. Pilanesberg Nationalpark er den fjerdestørste park i Sydafrika, og her kan du opleve fem af Afrikas største dyr, nemlig ’the big five’, som er elefanten, løven, bøflen, næsehornet og leoparden.

Pilanesberg er et ikke-indhegnet område på 550 km2, der ligger midt i et krater fra en gammel udbrudt vulkan, og landskabet er sammensat af store sletter, bjerge og høje stenformationer. Nationalparken ligger imellem det meget tørre område Kalahari-ørkenen og det frodige Lowveld-område, hvilket gør, at vi i Pilanesberg har mulighed for at se en utrolig stor variation af vilde dyr samt plante- og fugleliv, som normalt ikke ses i de samme områder.

Pilanesberg har blandt andet en af de største bestande af hvide næsehorn i verden, og der lever 210 elefanter i nationalparken. Så selvom der ikke er nogen garanti for at se de store dyr, så er sandsynligheden høj. Derudover kører vi rundt i store safaribiler med lokalguider, som via radiokontakt holder hinanden løbende opdateret om, hvor dyrene er, så vi får de bedste odds for at se så mange som muligt.

Sebatana reservatet har masser af spændende dyr, men er ikke stort nok til at huse de store dyr, og derfor er det vores anbefaling at vælge denne tur til.

Pris EUR 145,-

Prisen inkluderer bus, lokalguide, morgenmadspakke og frokost på Pilanesberg Luxury Lodge. Tilmelding og afregning foregår direkte med retrætet efter ankomst.

 

Aftensafari og middag under stjernerne

Denne aften tilbringes i bushen under stjernerne. Vi skal opleve bushen efter solnedgang, og vi får mulighed for at spotte nogle af de dyr, som først er aktive efter mørkets frembrud blandt andet lossen, hulepindsvinet og myreslugeren. Derudover er der en helt anden og mere forventningsfuld stemning i safaribilen, når vi kører ud i mørket.

Vi kører til en af reservatets bomaer (en rund bambushytte uden tag), hvor vi bliver modtaget af kokkens velduftende mad, der tilberedes over åben ild. Bomaen er kun lyst op af bålet i midten, stearinlys og lanterner.

Efter et glas rødvin og en stund til at nyde aftenstemningen, inviteres vi til bords til en middag med stjernerne over os.

Pris EUR 70,-

Prisen inkluderer aftensafari i åben safaribil, dansk rejseleder, lokalguide, rødvin og aftensmad (3-retters menu). Tilmelding og afregning foregår direkte med retrætet efter ankomst.

 

Høvdingeaften i landsbyen

En lille landsby i reservatet huser det lokale personale, som arbejder på lodgen. De lokale inviterer os indenfor til en autentisk aften med stammedans og traditionelle smagfulde retter, som laves over bål og spises med fingrene.

Vi får fortalt, hvordan høvdingen levede sit liv og stadig gør i nogle egne af Sydafrika. Blandt andet hvor mange koner han har, og hvordan rangordenen er. Inden vi bydes på den afrikanske bålmad, sætter vi os til rette i bålets skær, og landsbyens børn vil danse og synge for os, som de ville for høvdingen. En autentisk og kulturel aften.

Pris EUR 60,-

Prisen inkluderer lokalguide, stammedans, rødvin og aftensmad. Tilmelding og afregning foregår direkte med retrætet efter ankomst.

 

Welgevonden Big Five

Denne park er mindre end Pilanesberg, men der er som regel gode chancer for at se flere af de fem store dyr (elefant, bøffel, løve, leopard og flodhest). Welgevonden ligger kun ca. en times kørsel fra Sebatana, så turen er mindre strabadserende.

Pris EUR 130,-

Prisen inkluderer bus, safaribil og lokalguide. Tilmelding og afregning foregår direkte med retrætet efter ankomst.

 

NB: Alle tilkøbsture afregnes direkte. Vi forbeholder os ret til at ændre eller aflyse tilkøbsturene uden varsel.

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen