Om yogalærerne

Læs alt om vores yogalærere her

Yogalærerne

Vi præsenterer her nogle af vores certificerede yogalærere, som du kan møde på vores yogarejser. Du kan læse lidt om deres baggrund, erfaringer og deres nuværende passioner, samt hvor du kan finde dem i deres daglige praksisser.

Mette Skovmand Lassen

Mette har en stor passion for yoga og beskriver sig selv som yoga-nørd. Hun ønsker at dele sin viden og hjælpe andre til at føle den nydelse og det nærvær, hun selv oplever i yogaen.

Til dagligt driver Mette sit eget yogastudie i Sønderjylland, ms Yoga. Her arbejder hun med stressreduktion, livsglæde og kropsbevisthed igennem yoga og meditation.

Hos Tid til ro arbejder Mette som freelancer, og du kan møde hende som yogalærer på vores yogarejser til Kreta og Thailand og som mindfulnessinstruktør på vores mindfulnessrejser til Andalusien, Bali, Kreta, Sydafrika og Thailand.

Mette er certificeret yogalærer fra Centered Yoga og har siden fordybet sig yderligere i bl.a. vejrtrækningsteknikker og meditation på en lang række workshops.

Mette har fundet sin inspiration og studeret hos bl.a. Paul Dallaghan, Stephen Thomas, Elonne Stockton, Petri Raisanen, Tung Cheng Ming, Rachel Grey, David Swenson og Mari Nordstrøm.

Du kan læse mere om Mette her:

www.msyoga.dk

 

 

Lill Palmblad

 

Yoga og mindfulness er for Lill en daglig glæde og en stor passion, der giver ro og nærvær i krop og sind, og som hun holder meget af at dele med andre.

Til dagligt underviser Lill i Københavnsområdet hos Yogamudra og Blå Himmel Yoga. Her underviser hun i astanga yoga, hatha yoga og yin yoga, ofte med fokus på åndedræt og mindfuldt nærvær. Hendes undervisning favner både begyndere og mere øvede og foregår altid i en positiv og uformel stemning.

Hos Tid til ro arbejder Lill som freelancer, og du kan møde hende som yogalærer på vores yogarejser til Kreta og Thailand og som mindfulnessinstruktør på vores mindfulnessrejser til Andalusien, Bali, Kreta, Sydafrika og Thailand.

Lill har mange års erfaring med formidling, undervisning og dialog med mennesker i forskellige sammenhænge, da hun er uddannet psykolog og derudover har arbejdet som leder gennem en årrække. Til dagligt arbejder hun nu som selvstændig erhvervspsykolog med fokus på arbejdsmiljø, ledelse og stress.

Lill har dyrket yoga i mere end 10 år og blev i 2012 certificeret fra Samahita Centered Yoga samt senere videreuddannet hos Sattva Yoga. Derudover har hun gennem årene deltaget i en lang række workshops hos både danske og internationale undervisere.

I yogaen har Lill særligt fundet inspiration hos Paul Dallaghan, Petri Raisanen, Stephen Thomas, Elisa Malinverni, Michael Stone, Mikko Seppinen og Mari Nordstrøm.

Du kan læse mere om Lill her:

www.palmblad.dk

 

 

Helene Thorsen

For Helene er yogafællesskabet et skønt sted at være - der er rummeligt, kærligt og roligt. 

I 2006 havde Helene ved en tilfældighed sit første møde med yogaen i det lokale fitnesscenter. På trods af en noget militaristisk og meget lidt omsorgsfuld undervisning, blev hun tiltrukket af den positive effekt, hun mærkede i krop og sind. 

Efter nogle år med en fast egenpraksis blev interessen for yoga kun større og førte derfor til en internationalt certificeret yogalæreruddannelse ved Yogamudra i 2011.

Helene blev efter endt uddannelse inviteret til at undervise på et rehabiliteringscenter for voldsramte prostituerede, og selvom meningen med yogalæreruddannelsen aldrig var at undervise, men blot en større fordybelse, takkede hun ja.

Til dagligt arbejder Helene i København, hvor hun de seneste 6 år bl.a. har undervist som frivillig ved Kræftens Bekæmpelse. Derudover underviser hun stressramte på Københavns Kommunes stressklinik og kræftramte i aftenskoleregi. 

Hendes interesse og erfaring ligger især indenfor restorativ yoga, traumesensitiv yoga, yin yoga, hatha yoga, vejrtrækningsteknikker og meditation, og hun videreuddanner sig løbende igennem kurser og workshops. Helene har mere end 800 timers undervisningserfaring.

Hos Tid til ro arbejder Helene som freelancer, og du kan møde hende som yogalærer på vores yogarejser til Kreta og Thailand og som mindfulnessinstruktør på vores mindfulnessrejser til Andalusien, Bali, Kreta, Sydafrika og Thailand.

Helenes yogapraksis betyder ro i sindet og en måde at skabe balance i kroppen på, i en ellers aktiv hverdag med kajakroning, cykling og vandring.

Du kan læse mere om Helene her:

www.relaxyourmind.dk

 

NB: Yogarejserne vil altid have en velkvalificeret yogalærer til at varetage yogaundervisningen. Det er forskelligt hvem der underviser og vi kan ikke garantere en bestemt yogalærer på forhånd.

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen