Sebatana Rhino Lodge

Yogaområdet er et skønt område under åben himmel

Sebatana Rhino Lodge

Deluxe-værelser med masser af plads, hvis du vil lave yoga på værelset

Sebatana Rhino Lodge

Dejligt poolområde med solstole og udendørs jacuzzi

Sebatana Rhino Lodge

Smagsfuld indretning med en skandinavisk lethed

Sebatana Rhino Lodge

Du kan nyde udsigten og en stille stund i aftensolen fra yoga- eller pooldækket

Sebatana Rhino Lodge

Rummelige badeværelser med bruser og badekar

Sebatana Rhino Lodge

Masser af æstetik, smukke detaljer og godt håndværk

Sebatana Rhino Lodge

Vores sydafrikanske yogaretreat Sebatana Lodge ligger i uspoleret natur omgivet af planter, bush og vildtliv. Retrætet ligger med udsigt over en dal, så vi både kan se bjerge og bredde vidder. Det er en sand oase midt i bushen. Sebatana er bygget i naturmaterialer. Der er brugt sten, træ og stråtag, så duften og farverne falder godt ind i naturen. Man føler sig hjemme fra det øjeblik man ankommer. Her er livet godt. Her er der tid til at sanse, bare være og nyde.

Poolområdet

Lodgen er omgivet af en stor smuk, træanlagt terrasse, hvor vi også har vores overdækkede yogaområde. Her er der et lille hjørne med sofaer, hvor man kan sidde og nyde en god kop kaffe eller læse en bog.

Inde i midten af terrassen ligger vores dejlige pool, som indbyder til en frisk dukkert, eller man kan ligge og sole sig i solsengene og nemt få flere timer til at gå med bare at ligge og kigge ud over den storslåede natur.

Udendørs jacuzzi

På det øverste trædæk er der jacuzzi. Det er et skønt sted at sidde om aftenen, når vandet er varmt og luften er kold og klar. Der er noget helt særligt over det, når man sidder der med lukkede øjne, lader sig glide ned i det varme vand, så vandet kommer helt op til lige under hagen og så ellers bare hvile hovedet bagover, og sanse de mange dufte fra stråtaget, ildstedet og bushen.

Det bedste øjeblik er dog det tidspunkt, hvor man åbner øjnene igen og kigger lige op i den klare stjernehimmel. Det er et helt andet billede her på den sydlige halvkugle, og det er som om at stjernerne står meget mere klart hernede.

Terrassen og yogaområdet er også vores samlingspunkt for yogasessionerne og afspændingerne. Man bliver let sådan helt salig og rolig i kroppen, når man ligger der på yogamåtten omgivet af pragtfuld natur og bare er. Med lukkede øjne og rolig vejrtrækning, mens man bliver guidet i nogle blide stræk. Det er altså lidt luksus at få den mulighed, midt ude i den sydafrikanske bush.

Deluxe-værelser med privat terrasse

Værelsernes 42 kvm er lyse, venlige og med højt til loftet. Sengene indbyder til en god nats søvn med store bløde puder og dyner, og en fane i loftet der skaber en mild ventilation. Loftet er stråtægt og det dufter godt af strå og træ, og strukturen er ganske behagelig at ligge og kigge på. Man bliver fyldt med taknemmelighed når man vågner op om morgenen i sin seng og kigger op i det smukke håndværk.

Der er et lille siddeområde med sofastole og et lille bord, hvor man kan tage sig et spil kort eller sidde og snakke med sin rejseledsager, og så er der et skrivebord og en stol, hvis man har lyst til at skrive lidt. Værelserne har desuden køleskab og kaffe-/tefaciliteter, så man selv kan forsyne sig. Badeværelset er nydeligt med både bruser og badekar, føntørrer, toilet og to håndvaske.

Værelserne er meget store og rummelige. Faktisk så rummelige, at man sagtens kan rulle sin yogamåtte ud indenfor, hvis man har lyst til at lave yoga på værelset.

Lad os holde pladsen i 24 timer - det er gratis og uforpligtende!

Fik du ikke bestilt den rejse, som du lige kiggede på? Har du brug for mere betænkningstid?

Udfyld bestillingsformularen, så holder vi pladsen i minimum 24 timer. Du binder dig først når du foretager en indbetaling

Rejsen kan ikke bestilles online.

Men du kan stadig lave en forespørgsel på rejsen!

Skriv dit navn og e-mail i boksen