Hilsner fra gæster

Vi har fået mange skønne mails og breve fra vores gæster gennem tiden og rigtig mange anmeldelser på Facebook og Trustpilot. Tusind tak til alle jer, der har skrevet til os - og tak fordi I har givet os lov til at gengive jeres mange søde hilsner her på siden.

Det varmer og motiverer. Tak!

Kærlig hilsen Lisbeth

P.S. De mange hilsner er gengivet nederst på siden.

Jørgen og Laila

Tusind tak for en helt fantastisk oplevelse. Alle forventninger blev i hvertilfald indfriet mere end 100 procent. Det er virkelig en rejse som vi har anbefalet til rigtig mange. Det var super.

Merete

Har lige lyst til at sende jer en hilsen med tak for sidst. Jeg havde en dejlig ferie, nød til fulde det fantastiske sted som I har fundet. Det hele gik så fint op i en større helhed :-) Jeg anbefaler jer videre og måske ses vi også en anden gang.

Berit Kannik

Så er hverdagen i gang igen herhjemme. Skønt at tænke tilbage på en rigtig dejlig uge hos jer på Kreta. En uge på et vidunderligt sted med skønne oplevelser, natur, mennesker, mad, nærvær og ikke mindst gode `redskaber`, man kunne tage med sig hjem. Jeg kan kun anbefale varmt til andre at rejse med jer. Hav fortsat en god sæson dernede :-)

Marianne Søndergård

Jeg vil hermed sende dig en lille hilsen og sige mange TAK for en dejlig ferie -det var BRUSEBAD FOR SJÆLEN -dejligt at tænke tilbage på, nu hvor den travle hverdag atter banker på. Jeg kan desværre ikke åbne det link du henviser til, forstod at billederne ville blive lagt på jeres hjemme side? Ønsker dig og alle dine ansatte rigtig dejlig sen sommer.

Mette Thorlak

Tusind tak for din hilsen. Jeg har haft en vidunderlig mindfulnessrejse fuld af aktiviteter, hvor var det skønt at vandre i stilheden og nyde den flotte udsigt. Jeg kunne godt have brugt et par dage mere. Jeg håber at kunne deltage en anden gang, og har med stor begejstring omtalt turen for venner og bekendte. Kærlig hilsen

Margit og Knud Krogsgaard

Margit og jeg vil endnu en gang udtrykke vores glæde og tilfredshed med den tur – rejse kan man med sindsro kalde den – som vi deltog i på Kreta. Vi kom hjem med nogle indtryk, som endnu ikke helt har bundfældet sig. For mit eget vedkommende var det nysgerrighed, som drev mig. Jeg har da sidenhen med held prøvet at meditere og vil gøre det med jævne mellemrum fremover. Jeg tror, det vil være en af de rejser, som vi begge vil huske i lang, lang tid. Vi vil også huske mange af de andre deltagere, som vi syntes var nogle særdeles dejlige mennesker, samt ikke mindst ledere og personale.

Kære Lisbeth

Tak for en fantastik oplevelse, som jeg vil gemme i mit hjerte.
Jeg føler at min rygsæk er fyldt op med viden, glæde og opmærksomhed på i endnu højere grad, at være opmærksom på at nyde nuet.

Det var tydeligt at mærke, at alle mennesker på Enagron brænder for at gøre en forskel. En særlig stor ros og anerkendelse til Joachim og Mette. De er nærværende, faglige dygtige og gode til at rumme og tage hensyn til menneskers forskelligheder. Jeg var overrasket over, at jeg med mine alvorlige sygdomme, kunne deltage i stor set hele programmet. Jeg tænker, at det er et udtryk for stedets og aktiviteterne positive indvirkning på krop og sjæl. Jeg er taknemlig for mit værelses smukke beliggenhed og for at det var muligt at beholde værelset indtil 1½ time før afgang. Det gjorde at hjemrejsen blev knap så hård.

Joachim sørgede for, at jeg fredag fik en tid til massage hos Natasha, på trods af at hun ikke havde flere ”officielle” tider. Mødet med Natasha var en fantastisk smuk oplevelse. Hun gav udtryk for, at hun håbede at møde mig igen og at hun altid havde ekstra tider til mennesker med sygdomme/særlige behov.

Jeg er sikker på at jeg kommer tilbage til Enagron. Jeg kontakter jer, når næste års program udbydes, idet idet min veninde og jeg har et stort ønske om at møde Mette og Joachim igen.

Sanne - E-mail til Lisbeth

Kære Lisbeth

Jeg vil lige give feedback på turen.
Jeg var meget begejstret for stedet, maden, lejligheden, vandreturene og i særdelshed Eva.
Jeg har fået rigtig meget ud af ugen.
Det var godt foredrag, specielt stress og særlig sensitiv.
Henrik var en god guide.
Ja, jeg har kun roser.
Jeg er sikker på, at jeg tager en tur til Andalusien næste år.

Inger Brahms Hansen - E-mail til Lisbeth