Man-fre 09.00-16.00

Min billet

KRON®-certificering for yogalærere

45 lektioner om forankring af KRON®️ i din yogaundervisning

Se store billeder

KRON®️-certificering af yogalærere

Efteruddannelse for yogalærere, der ønsker at blive opdateret på det seneste indenfor dig indenfor KRON-modellen.

KRON®-modellen er udviklet af stress coach og ergoterapeut Lisbeth Skøtt Tobiesen (indehaver af rejsebureauet Tid til ro) og anvendes blandt andet i forbindelse med undervisning af stressramte, særligt sensitive mennesker og andre grupper af særligt sårbare.

KRON®-modellen er et dogme og en ramme for optimalt udbytte. Kurset tager afsæt i den evidensbaserede forskning omkring mindfulness og haveterapi.

Nøgleordene er kravfrihed, ro, omsorg og natur.

 

Pensum

  • Dialogbaseret feedback i teori og praksis (teori og øvelser i praksis)
  • KRON i formidlingen af yoga i teori og praksis (Dialogbaseret)
  • KRON-modellen (teori og øvelser)
  • KRON og mindfulness (Oplæg med øvelser)
  • KRON og meditation (øvelser i praksis)
  • KRON i naturen (teori og praksisøvelser på mindful vandretur)
  • Egenpraksis og egenomsorg
  • Dilemmaer i arbejdet med grupper (oplæg og øvelser)

45 lektioner i alt.

Kurset er for dig:

  • der allerede er yogalærer og som ønsker at integrere KRON-modellen i din undervisning
  • der ønsker at lære, at sekvensere undervisningen i forhold til sansestærke deltagere
  • der ønsker at udvikle, og blive mere præcis i din guidning og formidling
  • der ønsker at lære, hvordan du inddrager mindfulnessbegreberne i din undervisning
  • der ønsker at få supervision og konkret feedback på din undervisning
  • der ønsker at lære, hvordan du bruger naturen og de sanselige omgivelser i din undervisning
  • der ønsker at være mere autentisk i din undervisning
  • der ønsker at bringe natur, sanselighed og ro ind i dit eget privatliv
  • der ønsker at (søge) arbejde hos Tid til ro - på et af retræterne i udlandet

Dit udbytte:

  • du bliver styrket i din guidning og formidling til grupper
  • du får konkrete værktøjer til at planlægge og kvalitetssikre dine egne undervisningsforløb
  • du lærer en række specifikke og positive strategier til selv at videreudvikle din egenpraksis
  • du lærer at blive tillidsfuld i forhold til din egen rolle og på den måde blive mere autentisk
  • du lærer at give dine deltagere brugbar feedback, der både motiverer og virker guidende
  • du får personlig evaluering og sparring i et forløb, som veksler mellem at modtage undervisning og selv undervise
  • du indgår i et fagligt netværk med andre yogalærere, som du kan udveksle erfaringer med, også når du kommer hjem
  • du kommer ind i et dybere lag i dig selv
  • du kommer i betragtning til at arbejde hos rejsebureauet Tid til ro på et af retræterne, som alle drives ud fra KRON-modellen

Sammen opnår vi det bedste resultat, hvis:

  • Kurset er for dig, derdu møder frem forberedt og med et åbent sind
  • du er klar til at modtage og give anerkendende feedback
  • du er glad og interesseret
  • du er åben for dialog

Hvem deltager?

Kurset henvender sig til yogalærere. Det er en forudsætning, at du har en egenpraksis i yoga, mindfulness og meditation.

En fordel er, at du har undervisningserfaring og at du har mulighed for at vedligeholde det tillærte, umiddelbart efter hjemkomst. Kurset vil indeholde en del praktik, men også noget teori. Undervisningen er i overvejende grad praktisk orienteret, og du skal forberede dig på både at give og modtage undervisning. Undervisningen foregår med det faglige i centrum, med plads til dialog, sparring og godt humør.

På kurset arbejder du med

• KRON-modellen, hvor du får indgående kendskab til baggrunden for de fire nøgleord
• Du får indsigt i dine egenskaber som yogalærer, samt det at have værtsrollen, og at skulle forholde sig til omsorgselementerne i kontakten med gæsterne
• Formidling til grupper, hvor du lærer at styrke din autencitet, medfølelse og kreativitet
• Hatha yoga, mindful yoga, yin yoga og restorativ yoga
• Mindfulness, meditation og nærværsøvelser

Undervisere

Helene Thorsen
Yogalærer og mindfulnessinstruktør, træningsansvarlig (yoga), Tid til ro

Gitte Lindhard
Yogalærer og mindfulnessinstruktør, Tid til ro

 

Der er altid to undervisere på alle vores 'KRON®️-certificering for yogalærere'-kurser. Det varierer fra gang til gang, hvem der underviser. Max antal kursister: 18 pladser pr. hold.

 

Program for kurset

Her ses et eksempel på et ugeskema for kurset

 

Dag 1
16.30

Ankomst og check-in
Dag 2
07.00-09.00
10.00-11.30
11.30-12.00
12.00-13.15
13.15-14.30
14.30-16.30
17.00-19.00

Morgenmad
Egen stilletid. Yogarummet er åben
Rundvisning på retrætet
Velkomstmøde, introduktion til program og gruppetid
Frokost
KRON #1 - Oplæg med øvelse
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Dag 3
07.00-08.30
08.45-12.15
12.15-13.15
13.15-14.15
14.15-15.00
15.00-16.30
17.00-19.00

Yogarummet er åbent
Mindfulness. Oplæg med øvelser
Egen stilletid. Yogarummet er åbent
Frokost
Gruppetid
KRON #2 - Oplæg med øvelse
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Dag 4
07-00-08.30
08.45-11.45
12.00-14.00
14.00-15.00
15.00-16.00
16.00-17.00
17.15-19.15

Yogarummet er åben
Deltagernes oplæg med feed back
KRON i naturen. Vandretur, øvelser og opsamling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åben
Gruppetid
Yoga - Teori og praksis
Dag 5
07.00-08.00
08.45-11.45
12.00-13.00
13.00-14.00
14.00-15.00
15.00-16.30
16.45-18.15
18.15-19.00

Yogarummet er åben
Deltagernes oplæg og feedback
Mindful akvarelmaling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åben
Reflektionsøvelser på egen hånd i naturen
Gruppetid
Egenpraksis og egenomsorg
Dag 6
07.00-19.00

Fridag
Dag 7
07.00-08.30
08.45-10.45
11.15-13.15
13.15-14.15
14.15-15.15
15.15-16.00
16.00-18.30

Yogarummet er åben
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Yoga og mindfulness i naturen. Vandretur, øvelser og opsamling
Frokost
Egen stilletid. Yogarummet er åben
Gruppetid
Dilemmaer i arbejdet med grupper. Oplæg og øvelser
Dag 8
07.00-10.00
10.00-15.00
17.00-18.00

Egen stilletid. Yogarummet er åben
Øhop - bådtur (Tilkøb)
Gruppetid
Dag 9
07.00-08.30
08.45-10.15
10.45-12.45
13.15-14.15
14.30-15.30
18.00-

Yogarummet er åben
Formidlingslære. Oplæg
Yoga - Teori og praksis (dialogbaseret)
Frokost
Afrunding
Champagne, certificering og afslutningsmiddag
Dag 10
09.00
17.00

Busafgang til Bangkok lufthavn
Forventet ankomst til lufthavnen

 

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Koh Chang udleveres det endelige program.

Oversigt over priser og datoer for KRON®️-certificering af yogalærere i 2024

NB: Har du problemer med at bestille, så ring til os på 69162024, eller skriv til os på Messenger.

På denne side viser vi den billigste ledige totalpris pr. person i delt standardværelse. Klik på 'Bestil nu'-knappen for at se priser for villaer og enkeltværelser.

Grundprisen (ekskl. fly) inkluderer:

  • 9 overnatninger i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse kr. 3.500,-)
  • 9 gange morgenmad
  • Velkomstmiddag (3-retters menu)
  • Afslutningsmiddag (3-retters menu)
  • Daglig kaffe, isvand og frugt
  • Drikkevarer og frokost tilkøbes
  • 45 lektioners undervisning
  • Adgang til e-learning
  • 2 undervisere
  • Undervisningsmateriale
  • Personlig feedback og sparring med underviserne
  • Certificering

Pakkepriserne (inkl. fly) inkluderer desuden:

  • Fly fra Kastrup, Billund eller Aalborg til Bangkok t/r
  • Transfer til lufthavnshotel
  • Blød landing på hotel nær lufthavnen
  • Transfer hotel i Bangkok Suvarnabhumi og Koh Chang t/r i privat minibus inkl. færgebilletter
  • Ekstra overnatning i Bangkok inden hjemrejsen
  • Transfer fra lufthavnshotel til lufthavnen
  • Assistance ved check-in i lufthavnen

Forventningsafstemning

Det er vores erfaring, at rammerne er de mest optimale, når undervisningen finder sted på vores retræte, hvor man har natur, ro og sanselighed omkring sig til at kunne fordybe sig i undervisningen og forblive i en mindful tilstand.

Det er rammer, som danner god mulighed for reflektion. Det er et intensivt forløb, der ikke skal betragtes som en ferie. Retrætet har dog både pool, massagefaciliteter og smukke omgivelser, som indbyder til vandreture, og det vil være muligt at finde tid til at benytte disse faciliteter i frokostpausen, uden for kursustimerne samt på evalueringsdagen.

Du skal være indstillet på at ville arbejde med dig selv. Der sker ofte det, at vi kommer i kontakt med nogle nye følelser, når vi arbejder intensivt med et nyt stofområde. Når indlæringskurven er meget stejl, kan det både fremkalde frustration og træthed. Derfor vil der være mulighed for at deltage i meditationer under forløbet og evt. tilkøbe massage.

Din egen forberedelse

Vi anbefaler, at du i to uger forud for kurset sætter 30 minutter af hver dag til at forberede dig på opholdet. Vi sender noget af undervisningsmaterialet ud i forvejen som e-learning, og vi skal bede dig om at sikre, at du har læst det grundigt igennem, inden vi starter på kurset.

Vi anbefaler ligeledes, at du har ro omkring dig i dagene efter din hjemrejse, så de ting du har lært under opholdet bedre kan forankre sig i dig.

Kursets fagpersoner

Kurset ledes af Helene Thorsen, der assisteres af Gitte Lindhard.

Du kan læse mere om vores undervisere her.

 

Spørgsmål og svar

 

Hvor tit afholdes kurset?

1-2 gange årligt i Thailand.

Kan man være sikker på at holdet gennemføres?

Ja, vi gennemfører altid vores kurser.

Hvordan finder man den billigste flybillet?

Fleksibilitet er vejen til en billig billet. Søg bredt +/- tre dage, inkludér 1-stop og 2-stop i din søgning og vær ikke bange for at slå til, hvis prisen kommer ned omkring 4.500,- t/r. Momondo.com er din ven. Du kan også lade os stå for fly og transfer. Vi tilbyder en komfortpakke med to ekstra nætter i Bangkok før og efter opholdet, samt fly fra Billund, Aalborg eller Kastrup og alle transfers i Thailand. Tillægsprisen er kr. 5.950,- inkl rejselederassistance hele vejen fra Kastrup til Koh Chang t/r.

Hvordan kommer man lettest til Koh Chang?

Hvis du selv kommer til Koh Chang er det billigste at tage bussen. Den afgår to gange om dagen fra Suwarnabhumi Lufthavn, samt fra Khao San Road. Tjek Google. Det letteste er at bestille transferen gennem Tid til ro. Vi kører fra Suwarnabhumi Exit 4 kl. 09.00 på dag 1 og er tilbage i Suwarnabhumi kl. 23.00 den sidste dag. Prisen er kr. 950,- t/r.

Hvor store er chancerne for at få arbejde bagefter?

hvis du deltager i kurset med henblik på ansættelse hos Tid til ro, så er det relevant at være opmærksom på, at vi rent faktisk ansætter alle der opfylder vores kvalifikationskrav og som har den rigtige profil (personlighed), så i praksis er sandsynligheden 100% for nogle af deltagerne og 0% for andre. Statistisk set er det ca. 40% af alle kursusdeltagere, der tilbydes job i Tid til ro bagefter.

Hvem kommer man til at bo sammen med, hvis man vælger et deleværelse?

Man kommer til at bo sammen med en anden kursusdeltager af samme køn. Hvis vi får et ulige antal bookinger, vil den deltager der har booket først få en gratis opgradering til enkeltværelse.

Hvor meget fritid har man?

Vi sørger for at der som minimum enten er to halve og en hel fridag i programmet eller to hele fridage. Undervisningen starter som regel kl. 09.00 og slutter kl. 18.00. Der er en frokostpause på 1-2 timer midt på dagen. Vi ynder kravfriheden, hvilket blandt andet indebærer at der ikke føres protokol. Det er derfor op til de enkelte deltagere selv at mærke efter om de har brug for at deltage i de enkelte lektioner.

Hvordan undervises der?

Der veksles mellem tavleundervisning, gruppearbejde, praktisk træning, og øvelser to og to. Hovedlokalet er yoga-salaen, hvor vi har masser af plads til tavleundervisning og øvelser. Derudover bruger vi poolområdet, og den lille sala nede ved vandet.

Hvad med mad?

Morgenmaden er inkluderet i prisen og serveres i restauranten. Frokosten er for egen regning. Den kan forudbestilles så den står klar og der er en stor a la carte menu at vælge fra. Om aftenen har vi fællesspisning ved langbord, hvor alle er velkommen til at deltage. Det er desuden muligt at forudbestille fællesspisning med tre retter hver aften.

Er det muligt at købe fly gennem Tid til ro?

Prisen er uden fly og vi anbefaler at man selv booker sit fly. Hvis du er utryg ved selv at booke fly, kan vi tilbyde dig en komfortpakke inkl. fly, transfer, samt en ekstra nat i Bangkok før og efter opholdet på Koh Chang. Komfortpakken bestilles samtidig med at du tilmelder dig og koster kr. 5.950,- pr. person.

Kan I anbefale et hotel i Bangkok?

Bangkok er en fantastisk by med mange muligheder. Og der kan tit være rigtig mange penge at spare ved at tage en overnatning enten før eller efter kurset på Koh Chang, fordi flyene oftest er billigst, når de lander hen på eftermiddagen eller når de afgår om morgenen. Vi anbefaler følgende hoteller i Bangkok:

  • The Cottage - Tæt på lufthavnen, gratis shuttle, ca. THB 1.400.
  • The Shanghai Mansion - Midt i China Town, egen jazz club, ca. THB 2.800.
  • Compass Skyview - Sukhumvit soi 24, 5-stjernet luksushotel med sky bar, ca. THB 6.500.

En taxa fra lufthavnen ind til byen koster ca. THB 550.

Hvad hvis man ikke får job?

Der er en del, der tager uddannelsen uden at det er med henblik på ansættelse. Der er også deltagere, der tager med på uddannelsen for at blive afklaret. Uanset om man får job hos Tid til ro, eller ej - og uanset om man er interesseret i at søge job i Tid til ro, eller ej - så gælder det at man bliver tilbudt optagelse i KRON-netværket.

KRON-netværket giver blandt andet adgang til observationsrejser til personalepriser. Eksempelvis Sydafrika til ca. kr. 9.000,- inkl. fly og Kreta eller Andalusien til ca. 5.500,- inkl. fly. Derudover hjælper vi med anbefalinger, hvis man ønsker at søge ind hos en af vores kollegaer i rejsebranchen.

 

Værelsestyper på Koh Chang

Du kan læse mere om de forskellige værelsestyper nedenfor.

Oriental room - Standardværelse (ca. 26 kvm)

Værelser med dobbeltseng (160 x 200), samt eget bad og toilet med føntørrer og toiletartikler. Værelserne har køleskab, elkedel, aircondition, TV og værdiskab. Der er ingen myggenet.

Værelserne ligger 5-30 meter fra yogasalaen. Nogle af værelserne vender ud mod retrætets personaleområde og man skal derfor påregne almindelig snak og nogle gange også musik fra personalehusene.

NB: Når man deler denne værelsestype med en anden deltager, får man hver sin dyne og pude, men man skal stadig dele sengeramme.

Tropical Villa - To enkeltsenge (ca. 40 kvm)

Stort værelse med to seperate senge i underetagen af et fritstående tropisk hus.

Værelserne ligger ud til haven på en skråning omgivet af jungle. Værelserne har køleskab, elkedel, aircondition, TV og værdiskab samt terrasse. Der er ingen myggenet om sengene. Derudover er der separat badeværelse med badekar, bruser og toilet. Der er føntørre og toiletartikler.

Der er, fra værelserne, ca. 70 meter til restauranten og receptionen, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen.

Tropical Villa - King Size dobbeltseng (ca. 40 kvm)

Stort værelse med stor dobbeltseng i et helt individuelt fritstående tropisk hus. Værelserne ligger lidt højere på grunden og har derfor god udsigt over den lille bugt samt til poolen. Udsigten kan dog være begrænset af beplantningen, da værelserne ligger på kanten af junglen, ud mod haven. Der er myggenet om sengen.

Værelserne har køleskab, elkedel, aircondition, TV, værdiskab og terrasse. Derudover er der separat badeværelse med badekar, bruser og toilet samt føntørre og toiletartikler.

Fra værelserne er der ca. 50 meter til restaurant og reception, ca. 100 meter til spaafdelingen og ca. 125 meter til poolen.

Retrætet på Koh Chang

I en lille bugt, omgivet af en imponerende mængde grønne mangrovetræer, danner jungle og en spejlblank vandoverflade rammen om vores skønne retrætested, The SPA Koh Chang.

Når smuk natur forenes med små landsbysamfund, der stadig er forskånet for den moderne civilisation, opstår en forståelse for charmen ved ø-livets isolation og begrænsninger. For det er nemlig her, vi kan mærke roen og fornemme den afslappethed, de lokale har omkring dagligdagens gøremål. Hverdagen leves stille, i ro og mag, og børnebørn lærer af bedstefar i værkstedet og af bedstemor i køkkenet.

Vi befinder os på en af de østligste thailandske øer i Siambugten - helt tæt på søgrænsen til Cambodia, nemlig Koh Chang. Den lille ø har lidt for enhver smag, alt efter hvilken kystside besøget går til. Vestkysten byder på liv og glade dage med små hoteller og resorts, der indtager de hvide sandstrande.

Østsiden af Koh Chang er derimod som fanget i en tidskapsel fra det Siam, som man kunne opleve for tredve og halvtreds år siden. Her går man på opdagelse og finder øde sandstrande, vilde vandfald gemt i junglens palmer og kunsthåndværk skabt i naturens egne materialer.

På Koh Chang er der kun én landevej, der muliggøre kørslen fra øst til vest. Denne vej løber langs øens kyst, men kun knapt hele vejen rundt. På den sydlige del af øen ender vejen nemlig blindt på begge sider af en uberørt og velbevaret natur. Det betyder, at der ingen smutvej er fra vestkystens turisme til østkystens fredsommelighed. 

 

The Spa Resort Koh Chang

Moo 4, Baan Salak Kok Koh Chang Tai

Koh Chang District, Trat 23170, Thailand

Telefon: +66 8096 47614

Få tilbud og nyheder via e-mail.
Vi sender kun ud når vi har noget på hjerte

 

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer jeg samtidig Tid til ro's privatlivspolitik.